Før interviewet var journalisten smilende – så blev hun pludselig kold. Nu har Morten Elsøe svært ved at stole på andre

I måneden efter interviewet til tv-programmet Ellen Imellem havde Morten Elsøe ofte svært ved at falde i søvn om aftenen. For hver gang han lagde sig, dukkede bekymringerne op. Hvad var intentionen med den usædvanligt ubehagelige oplevelse, som han havde været udsat for? Hvordan ville det timelange interview blive klippet sammen i sidste ende?

Morten Elsøe var blevet kontaktet af journalisten Ellen, der inviterede ham med i et program for at tale om emnerne kostvaner, kropsopfattelse og den sunde krop – emner, han som videnskabeligt funderet underviser, formidler og forfatter er særdeles velbevandret i. Det var derfor naturligt for ham at troppe op hos DR. Hans håb var, at kunne hjælpe unge med at blive mindre utilfredse med deres krop. Men da kameraerne blev tændt, gik det op for ham, at han var gået i en fælde.

”Jeg fornemmede meget hurtigt, at det var noget helt andet, end jeg havde forestillet mig, da jeg sagde ja til at være med. Jeg havde oplevelsen af at sidde over for en journalist, der med Danmarks største medievirksomhed i ryggen havde en klar personlig agenda om at angribe mig personligt. En journalist, der havde udvalgt mig som sin fjende”, siger han.

Ellen havde forinden skrevet i en mail, at tonen i programmet ville være ”underholdende med satiriske elementer”, og ”nogle af spørgsmålene vil måske også være lidt overraskende og anderledes ift. et helt traditionelt nyhedsinterview”. Men spørgsmålene var ikke bare lidt overraskende. De var ledende, lukkede og blev stillet ud fra fordomme om Morten Elsøes holdninger og arbejde, oplevede han. Det var som om, de var designet til at få ham til at sige noget forkert.

”Det var ikke så meget spørgsmålene i sig selv, der var ubehagelige – som sundhedsdebattør kender jeg dem udmærket. Det var oplevelsen af, at institutionen DR havde udvalgt mig som sin fjende”, forklarer han.

Fra smilende til kold

Elsøe oplevede, at journalisten Ellen gik fra at være menneskelig og smilende før interviewet til med ét at være kold og ikke-reagerende, da kameraerne blev tændt. Da han efter en times interview fortalte hende, hvor ubehageligt, det havde været for ham, oplevede han ingen anerkendelse af oplevelsen.

Han tog hjem for at holde påskeferie med sin familie, mens tankerne rumsterede. Efter påskeferien forsøgte han at få fat på redaktionen for at tale om, hvad der var sket. Og tre uger efter lykkedes det at få et telefonmøde med en redaktionsleder fra DR, hvor han fortalte om sin oplevelse og bad om at kende sine rettigheder som medvirkende. Dem ville hun ikke fortælle ham. Og det ville DR’s juraafdeling i øvrigt heller ikke. Til gengæld blev han tilbudt at se afsnittet sammen med redaktionslederen og redaktionschefen, før det blev bragt. Det sagde han ja til, fordi han havde brug for afklaring. Han blev nødt til at vide, hvad det her gik ud på. Til mødet spurgte han igen til sine rettigheder med henvisning til DR’s etiske retningslinjer. Han havde ret til at klage, efter udsendelsen var sendt ud, lød svaret ifølge Elsøe.

10 minutter før Morten Elsøe ankom til DR Byen for at se afsnittet, fik han en mail om, at det i virkeligheden var tykaktivisten Regina Fjendbo, der i al hemmelighed havde interviewet ham. En person, som Elsøe har blokeret på Instagram, fordi hendes personlige kritik af ham blev for ubehagelig at forholde sig til.

Regina Fjendbo har endda selv kunnet pege på Morten Elsøe som sit interviewoffer, har hun fortalt på sin blog, og det gør problemet værre, mener Elsøe, der fik det fysisk dårligt, da han skulle se afsnittet.

”Det var en forfærdelig oplevelse. Jeg fik kvalme og var svimmel – det var en slags chok over, at DR mente det var fint at give en person med et personligt horn i siden på mig – og en masse fordomme om mig – muligheden for at forsøge at grille mig uden selv at vise sig. Men da jeg fortalte til folkene fra DR, at jeg havde det forfærdeligt med det, fik jeg bare svadaen om, at de var kede af, at det var min oplevelse”, fortæller Morten Elsøe.

Ingen undskyldning fra DR

På vegne af Morten Elsøe og to andre medvirkende har DM klaget til Pressenævnet over programmet. I et interview med Akademikerbladet har DR's kulturdirektør imidlertid afvist, at der er noget at komme efter.

”Det vigtige er, at vi fortæller, at der bliver anvendt satiriske greb, og at der kan være overraskende spørgsmål. Og når man har sagt ja til det som deltager, er der ikke carte blanche til, at man kan træde tilbage bagefter. Her forudsætter jeg , at vi taler om mennesker, der er vant til at gebærde sig i medierne", siger Henrik Bo Nielsen.

”Hvis vi vil have en satiretradition i det her land - og det vil vi gerne – så nytter det ikke, at man kan træde ud af programmet bagefter, fordi programmerne ikke fremstår, som man havde forestillet sig. Netop fordi det tåkrummende og pinlige er det noget af det, der kan kendetegne satire. Nogle af dem, vi spurgte, ønskede ikke at deltage, da vi fortalte om det, og så er det selvfølgelig helt fint. Sådan havde jeg måske nok selv gjort”, siger han.

”Programmerne bliver ikke fjernet, og vi vil ikke undskylde for dem. Men jeg vil gerne udtrykke min ærgrelse over, at diskussionen er endt, hvor den er”, har Henrik Bo Nielsen tidligere sagt til dr.dk. Det er den slags beklagelser, som Morten Elsøe finder fuldstændigt indholdsløse.

”DR er rigtig gode til at sige: Vi er kede af, at du har den følelse, og vi beklager, at du oplever det sådan – underforstået, at det er vores egen skyld, at vi har den oplevelse. Det er en måde at fralægge sig ansvaret på”, siger Morten Elsøe.

”Jeg har to børn derhjemme, som jeg forsøger at lære, at man tager skylden på sig, hvis man gør noget galt. Man undskylder. Her har vi nogen, der gør det modsatte. Og for mig er det altså med til at gøre det mere ubehageligt og mere principielt problematisk”.

Elsøe: Vi er blevet snydt

DR har både over for Elsøe og andre medvirkende, der har haft same oplevelse, nægtet at trække udsendelsen tilbage med henvisning til den mail, deltagerne modtog på forhånd. Det er den mail, hvor programmet beskrives som ”underholdende med satiriske elementer” og spørgsmålene som ”lidt overraskende og anderledes”. Dermed har Morten Elsøe og de øvrige medvirkende været tilstrækkeligt informerede, da de sagde ja til at deltage, lyder argumentet.

Den forklaring giver Morten Elsøe ikke meget for.

”Det er naturligvis kun os, der kan vurdere, om vi er blevet tilstrækkeligt informerede. Og det faktum, at vi stort set alle reagerede kraftigt på programmet allerede under interviewet, fortæller med al tydelighed, at det her ikke var hvad vi forstod ved invitationen”, siger han.

”Jeg kan ikke forstå, at det er vigtigere at få det program ud end at behandle andre mennesker ordentligt. Jeg er hverken kriminel eller magthaver, så der er ingen samfundsmæssig begrundelse for, at man sætter os i en så ubehagelig situation. Prisen for at lave noget spøjst eller nyt, har simpelthen været for høj for de medvirkende, og det burde et public service-medie som DR være i stand til at vurdere, allerede da vi sagde fra lige efter optagelserne”, siger han.

I podcasten Detox din Hjerne, hvor Morten Elsøe blandt andet afliver myter om ernæring, træning og vægttab med kollegaen Anne Gaardmand, kan gæster altid fortryde deres deltagelse – også efter offentliggørelse af afsnittet. I så fald vil indholdet blive fjernet, siger Elsøe.

”Det er ikke til diskussion. Selvfølgelig har man lov til at trække sig, hvis man ikke har lyst til at være med. Det er det eneste rigtige, synes jeg”, siger Morten Elsøe.

Det går ham særligt på, at det af alle medier er netop DR, der står bag fupnummeret.

”Det er så ærgerligt at se en institution som DR gøre noget så åbenlyst moralsk forkert – og så endda stå fast på det, trods bunker af kritik. Jeg har altid haft stor tillid til dem som et nuanceret, fair public service-medie. Det gør tillidsbruddet større. De har tabt en stjerne i min bog”.

Hvorfor siger DR ikke bare undskyld?

Den tidligere DR-journalist Kurt Strand har til Akademikerbladet sagt, at DR traditionelt er dårlige til at give egentlige undskyldninger.

”Selv hvis man fejlen anerkendes, bliver det gemt væk udadtil. Og selvfølgelig er det trygt og godt, at man forsvarer de medarbejdere, der har lavet fejlen, men samtidig skal man også kunne tage imod kritik”, siger han om det, han kalder en decideret ”lortesag”.

Selv siger DR, at "vi har løst opgaven, som vi skal", som kulturdirektør Henrik Bo Nielsen formulerer det.

Morten Elsøes eget bedste bud på, hvorfor DR ikke lytter til kritikken, er the sunk cost fallacy – at vi har en tendens til at fortsætte med at gøre noget, udelukkende fordi vi allerede har lagt tid, energi eller penge i det. Det er for eksempel derfor, vi læser en dårlig bog færdig, selv om det rationelt set er spild af tid. Samme princip er på spil her, tror Elsøe.

”Journalisterne på satireredaktionen har brugt deres tid og deres løn på at lave det her program. Hvis de skulle trække det tilbage, vil de føle, at den investering er gået til spilde. Derfor fortsætter man, selv når man opdager, at det er gået galt – hvilket indebærer, at man ikke vil erkende, at det er gået galt. Det er nok et slags redaktionelt ekkokammer, hvor man forsikrer sig selv om, at man har ret, fordi det er for smertefuldt at indrømme, at det har været en fejl fra starten”, siger Morten Elsøe.

Hvad ville du ønske, DR havde gjort anderledes?

”Redaktørerne burde havde bidt i det sure æble og trukket stikket på programmet, da man blev klar over, hvordan det påvirkede dem, der medvirkede i det. Og så skulle de give en reel undskyldning. Hvis du springer ud bag fra en dør for at forskrække din kæreste for sjov, og hun så bryder grædende sammen i chok, så siger du jo ikke: Slap af, det var bare en prank. Du siger selvfølgelig undskyld, jeg havde slet ikke forestillet mig, at det ville være sådan for dig, det gør jeg ikke igen”.

"Det er svært at være åben og tillidsfuld"

For seerne er Ellen Imellem-afsnittet med Morten Elsøe bare små 10 minutter langt – og han fremstår endda velargumenteret, saglig og seriøs. Men for Morten Elsøe er det irrelevant for vurderingen af, om programmet er i orden:

”Det er principielt forkert at føre folk bag lyset og lyve for dem, i et forsøg på at lave et nyt format – og endnu værre at lægge skylden over på dem bagefter. Det ville være hyklerisk af mig, hvis jeg accepterede programmets præmis, alene fordi jeg kom godt ud af det", siger han.

“Jeg har aldrig før oplevet nogen på den måde lyve overfor mig og jeg må erkende, at det grundlæggende har påvirket min tillid til andre mennesker. I mange af de snakke, jeg har haft med nye mennesker, efterfølgende, har jeg tænkt: Hvad er mon deres agenda? – en tanke, der stort set aldrig dukkede op før, for det har ikke være nødvendigt. Det er en tanke, jeg overhovedet ikke bryder mig om, for jeg har ikke lyst til at skulle være på vagt overfor andre mennesker. Jeg har lyst til fortsat at kunne være åben og tillidsfuld, som jeg altid har været, men det er svært at være efter den her oplevelse".