Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
ucn_thisted_scanpix.jpg
Statsminister Mette Frederiksen (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) besøgte uddannelsesinstitutionen UCN Thisted, der får en ny uddannelse efter præsentationen af udflytningsplanerne i juni 2021. Arkivfoto.

Tænketank: Udflytning af velfærdsuddannelser løser ikke det virkelige problem

Vi mangler studerende, ikke steder at optage dem, har det lydt fra professionshøjskoler om regeringens udflytningskrav. Tænketanken DEA tvivler på resultatet af de konkrete planer, der nu er fremlagt.

I 2030 vil der mangle 35.000 velfærdsuddannede i Danmark, lyder det i en meget omtalt rapport fra Damvad Analytics. Allerede i dag har hver femte lærer i Folkeskolen ikke en læreruddannelse.

Netop manglen på uddannet arbejdskraft og unge, der vil uddanne sig til velfærdsfag, var en væsentlig anke fra professionshøjskolerne, da en stor aftale om udflytning af uddannelsespladser og oprettelse af nye lokale uddannelsestilbud blev indgået sidste år. For hvor skal de studerende komme fra?

Svaret på spørgsmålet blev professionshøjskolerne selv pålagt at levere i form af såkaldte institutionsplaner for udflytninger. 10 pct af uddannelsespladserne skal ud af de store byer eller nedlægges inden 2030, og der skal oprettes 1.000 nye studiepladser. Men selv om planerne nu ligger klar, så giver de ikke mange klare svar på, hvordan udfordringerne skal løses. Det vurderer Mads Fjord Jørgensen, programleder for videregående uddannelse i tænketanken DEA.

Der er nemlig allerede ledige pladser på næsten halvdelen af de uddannelser, der er placeret uden for de fire største studiebyer, pointerer han.

"Med en plan som denne med flere studiepladser og flere nye udbud her, risikerer man at kannibalisere på de udbud, der allerede er og som mangler studerende. Det kan samlet set føre til flere ledige studiepladser, medmindre de studerende ændrer søgemønstre”, siger Mads Fjord Jørgensen.

Planer for udflytning viser problemernes omfang  

På nogle områder anskueliggør planerne, hvor store udfordringerne i realiteten er. Tag bare læreruddannelserne, der i dag har ledige pladser på 14 ud af 15 uddannelsessteder (Aarhus er undtagelsen).

  • På hele Sjælland flyttes alene 33 pladser til Nordsjælland fra København, der i 2021 optog 747 studerende
  • På Fyn flyttes 40 pladser til Svendborg, hvorfra de studerende så skal pendle til læreruddannelsen i Odense
  • Fra Aalborg til Hjørring flyttes 25 pladser. Begge steder er der i dag ubesatte pladser
  • Fra Odense til Jelling flyttes 40 pladser. Også her er der begge steder ubesatte pladser
  • I Horsens oprettes en ny filial med 35 pladser i tilknytning til uddannelsen i Silkeborg, hvor der også er ubesatte pladser

Og det er så i første omgang for læreruddannelsen.

På landsplan flyttes eller oprettes i alt 108 læreruddannelsespladser, som ikke blot er overflytning af ubesatte pladser. Tallet kan vokse til 234 frem mod 2030, hvor der ifølge Damvad-fremskrivningen, der er bestilt af professionshøjskolerne, vil mangle 13.000-14.000 uddannede lærere.

Nordjylland søger fritagelse

I Hjørring erkender Kristina Østergaard Kristoffersen, der har været rektor på UC Nordjylland siden 1. januar, at det bliver svært. Det gælder for øvrigt også de andre velfærdsuddannelser, fx pædagoguddannelsen, hvor UCN vil flytte 20 pladser ud af Aalborg. Hvortil er endnu ikke besluttet.

Men det enorme politiske fokus har også skabt fornyet energi blandt interessenterne, mener Kristina Østergaard Kristoffersen.  

”Vores tilgang er, at vi bruger den tid, vi har, til at analysere situationen og samarbejde med kommunerne. Vi kigger både på vores nuværende uddannelsessteder, ligesom vi kan anlægge filialer. Det er noget, vi drøfter lige nu”, siger hun.

Udfordringen er, at alle vores analyser peger på det modsatte af, hvad vi skal gøre

Kristina Østergaard Kristoffersen, rektor på UC Nordjylland

Der er dog også de bekymrende realiteter.

”Udfordringen er, at alle vores analyser peger på det modsatte af, hvad vi skal gøre, for det er omkring Aalborg, at behovet for arbejdskraft bliver størst. Derfor har vi fx på sygeplejeuddannelsen allerede i 2019 lavet en aftale med regionen om at øge optaget i Aalborg med 51 pladser”, siger Kristina Østergaard Kristoffersen.

Helt usædvanligt har UCN i sin plan vedhæftet en bekymret appel fra regionsrådsformand Ulla Astman (S), der advarer aftalepartierne om, at den politiske aftale vil ”forstærke den eksisterende mangel på sygeplejersker i Nordjylland”, såfremt UCN ikke friholdes fra kravet om at udflytte sygeplejepladser.

VIA satser på Østjylland

Lige nu er der på landsplan 2.390 ledige stillinger som sygeplejerske på Jobnet, så manglen er ikke kun nordjysk.

Også fra VIA University College lyder meldingen, at det er i det østjyske opland til Aarhus, at efterspørgslen på velfærdsuddannede bliver størst. Af samme grund placerer VIA primært nye lærer-, pædagog- og sygeplejepladser på uddannelsesstederne i Randers og Horsens.

I Aarhus er der flere ansøgere end studiepladser, og i Randers og Horsens optager man de fleste der søger. Derfor flytter man pladser til nabobyerne i håb om, at nogle, der ville have søgt i Aarhus, sender deres ansøgninger til nabobyerne. Det gælder fx pædagoger.

”Du kan anlægge den samme betragtning for hele Midtjylland. At vi mangler studerende, og at næsten alle med en adgangsgivende eksamen bliver optaget. Og det er et meget almindeligt billede i resten af landet. Men når vi udvider i Østjylland, er det, fordi her bliver manglen på pædagoger størst, og ikke i fx Holstebro”, siger Harald Mikkelsen, VIA’s rektor.

Han taler også om en ’nærområdebetragtning’ og kommer med et tænkt eksempel: Et ungt menneske, der befinder sig mellem Horsens og Aarhus, søger pædagoguddannelsen begge steder, men vil måske have større mulighed for at komme ind i Horsens på 2. prioritet, fordi søgningen her er mindre og karakterkravene ligeså. 

Det unge menneske har dog også en hel del andet at vælge i mellem. 20 ud af 25 videregående uddannelser i Horsens havde i 2021 ledige pladser.

harald-mikkelsen.jpg

Tomme pladser på 15 ud af 25 uddannelser

Ledige pladser er der også i UC Sydjylland, hvor 15 ud af 25 uddannelser havde tomme pladser. Manglen på studerende afspejler sig også i professionshøjskolens udflytningsplan:

  • Der oprettes 25 sygeplejepladser i Esbjerg, hvor der i forvejen er ledige pladser på uddannelser
  • Der oprettes 20 sygeplejepladser i Aabenraa, hvor der er ledige pladser
  • Der oprettes 20 pædagogpladser i Tønder, selvom der i Aabenraa er ledige pladser
  • Der oprettes 10 socialrådgiverpladser i Aabenraa, hvor der allerede er ledige pladser
  • Der oprettes 35 pladser på en ny ergoterapeutuddannelse i Haderslev. Det skal ses i sammenhæng med, at ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg optog 26 studerende i 2021 og også havde ledige pladser

På UC Syd indrømmer rektor Alexander von Oettingen, at der er tale om et sats.

”Måske kommer det aldrig til at ske, måske gør det. Men vi satser på en helt anden type studerende, som ikke vil gå på en ordinær uddannelse. I Tønder får pædagoguddannelsen et meget stærkt socialpædagogisk aftryk. Og der er et kæmpe behov. Så vi prøver også, om vi kan tiltrække en anden type studerende, dvs. mænd, der måske er lidt ældre og måske er i job, og hidtil ikke har kigget på pædagoguddannelsen, fordi de forbinder det børnehaver og vuggestuer”, siger Alexander von Oettingen.

Rektor: Glasset er halvt fyldt

I modsætning til de rektorer, der i dag har studiesteder i de største byer, er han uforbeholden positiv, når det gælder den politiske aftale.

”Aftalen er god, fordi den prøver at gøre noget ved et problem, vi ikke har løst, og som vi ved, UC Syd har kæmpet med i årevis. Nu er der big time fokus på, at der skal være flere lokale uddannelsestilbud”, siger han.

”Der er selvfølgelig svage sider, som fx at vi på nogle områder kommer til at konkurrere om de samme studerende, men det er altså ikke sådan, at studerende har en genetisk trang til at søge mod de store byer. Aftalen tvinger os til at tænke på, om vi kan rekruttere andre end de klassiske unge. Og så følger der penge og øget fleksibilitet med. Vi får lov til at være risikovillige”, lyder det fra UC Syds rektor.

Det oplagte spørgsmål er selvfølgelig, om endnu et udbud vil få dem til at tænke, at nu skal jeg tage en videregående uddannelse

Mads Fjord Jørgensen, programleder for videregående uddannelse i tænketanken DEA

Mads Fjord Jørgensen tvivler på, at professionshøjskolerne i væsentligt omfang kan tiltrække andre unge.

For godt nok er der mange af de lidt ældre, der ikke får en videregående uddannelsen. Men hele 31.000 af 25-29-årige har heller ikke en kompetencegivende gymnasial uddannelse, og kan derfor heller ikke umiddelbart påbegynde fx en professionshøjskoleuddannelse, påpeger Mads Fjord Jørgensen.

”Tilbage er der på landsplan 8.500 ufaglærte 25-29-årige, som faktisk kan begynde en videregående uddannelse her og nu, fordi de har en gymnasial uddannelse. Langt de fleste af dem bor dog allerede i en kommune med videregående uddannelsestilbud. Så det oplagte spørgsmål er selvfølgelig, om endnu et udbud vil få dem til at tænke, at nu skal jeg tage en videregående uddannelse”, siger han.  

UC Syds rektor er ikke overraskende optimistisk.

”For mig er det et spørgsmål om, om glasset er halvt tomt eller halvt fyldt. Jeg tror på det sidste”, siger Alexander von Oettingen.  

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet

Chef for Afdelingen for Geologi under Departementet for Råstoffer og Ju...

Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

REKTOR

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?