Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Danmarks mest citerede eksperter
Søren Brostrøm blev for andet år i træk mediernes mest benyttede ekspertkilde
Illustration: Nikolaj Ditlev.

Se listen: Her er Danmarks 50 mest citerede eksperter

30 sundhedseksperter, 8 naturvidenskabelige forskere, 2 humanister, 7 kvinder. Dyk ned i DM Akademikerbladets liste over landets mest citerede eksperter i medierne i 2021 – et år, hvor det blev cementeret, at dyb faglig viden har fået en renæssance i samfundsdebatten.

Mediedatabasen Infomedia har for DM Akademikerbladet udarbejdet en liste over landets mest citerede forskere i de danske medier i 2021. 

Opgørelsen viser, at 30 ud af de 50 hyppigst citerede ekspertkilder i 2021 var sundhedsfaglige eksperter.

Søren Brostrøm topper DM Akademikerbladets liste, ligesom han gjorde, da den blev udarbejdet første gang i 2020, mens Henrik Ullum har overtaget andenpladsen fra Kåre Mølbak, der var hans forgænger på posten som direktør for Statens Serum Institut.

Matematikeren Viggo Andreasen, der i sin 36 år lange karriere aldrig havde talt med en journalist om sit arbejde før coronaens indtog, blev mediernes foretrukne forsker. 

Først på en 17.-plads kommer en ikkecoronarelateret ekspertkilde ind, nemlig Frederik Waage, der er professor i forfatnings- og forvaltningsret ved Syddansk Universitet. 

Der er 17 samfundsfaglige forskere på listen, mens 8 fra de naturvidenskabelige fakulteter. To har en baggrund i humaniora – det er Rusland-kenderen Flemming Splidsboel fra DIIS og historiker Lars Hovbakke Sørensen fra Professionshøjskolen Absalon, der er ekspert i kongehuset. Kun syv på listen er kvinder - samme tendens som sidste år.

Top-50-listen illustrerer, at to år med corona har været dyre, men vigtige lærepenge for både journalister og forskere. Ifølge Mark Ørsten, der er professor i medier og journalistik på RUC, er der sket et nybrud i mediernes brug af eksperter.

"Både befolkningen og beslutningstagerne har haft brug for stærke fagfolk med en dybt specialiseret viden til at guide os igennem krisen. Og det på en måde, vi ikke har oplevet i mange år", forklarer Mark Ørsten.

Her er de mest citerede eksperter i medierne i 2021

OBS! Nogle brugere oplever problemer med at se listen her på siden. I så fald kan listen også ses her.

Sådan gjorde vi

Listen er udarbejdet for DM Akademikerbladet af analytiker i Infomedia Sebastian Hall Skjøt. Listen er udarbejdet ud fra en søgning i Infomedias database og omfatter de eksperter, der blev citeret mest i danske medier (web, print, radio og tv) i 2021.

Infomedia har søgt i ovenstående medier på ordene ekspert, professor, forsker, seniorforsker, forskningschef, forskningsleder, institutleder, centerleder, lektor, adjunkt, rektor, dekan, ph.d., uddannelsesdirektør, uddannelseschef, uddannelsesleder, professionshøjskolerektor, museumsdirektør, museumsleder, arkæolog, overlæge, speciallæge, læge, styrelseschef, styrelsesdirektør, økonom og cheføkonom.

Dernæst har søgningen taget højde for, at eksperttitlerne stod i nærheden af forskellige udsagnsord som oplyser, afdækker, erfarer, forklarer, fortæller, indrømmer, erkender, forsvarer, undersøger, svarer, siger, mener, fastslår, fortæller, ifølge m.fl.

Det betyder, at der er taget højde for, at personer kan optræde hyppigt i medierne uden at optræde i en ekspertrolle hver gang.

Metoden bag citatoptællingen adskiller sig i 2021 lidt fra metoden, som blev brugt, da DM Akademikerbladet første gang gennemførte undersøgelsen i 2020.

Sidste års liste tog udgangspunkt i »mest omtalte eksperter", i år bygger listen på »de meste citerede og anvendte eksperter". Metoden er baseret på søgestrenge, og artiklerne er ikke gennemgået manuelt, hvilket betyder, at der kan forekomme mindre unøjagtigheder i tallene.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

REKTOR

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

Nordic Genetic Resource Center

NordGen søger afdelingschef til genbanken

Nordic Genetic Resource Center

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?