Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Mette Frederiksen (S) statsminister socaldemokratiet
Statsminister Mette Frederiksen ønsker at rydde bordet for regler og love i beskæftigelsessystemet og starte forfra. Men parterne i systemet er skeptiske - det har vi hørt før, og det kan man ikke bare, lyder det.
Mads Claus Rasmussen

Regeringen vil fjerne bureaukrati for ledige. "Men det kan man ikke bare lige gøre"

Der skal ryddes op i regler og love i beskæftigelsessystemet, siger statsministeren. Det er dog langt fra første gang, en minister melder sådan ud. Parterne i systemet er da også skeptiske.

Færre regler og mindre bureaukrati. Sådan har det nu lydt fra talrige ministre gennem en årrække.

Senest har statsminister Mette Frederiksen (S) problematiseret den øgede bureaukratisering i beskæftigelsesindsatsen, og hun melder sig nu klar til at rydde bordet for regler og love. Det er tid til at starte forfra, lyder det.

Men den sang har danskerne sikkert hørt før. Siden 1983 har danske politikere jævnligt varslet et opgør med regler og love. Dengang ønskede Poul Schlüter-regeringen at forenkle den offentlige sektor med et såkaldt moderniseringsprogram. Det lykkedes ikke - og det samme har været tilfældene for efterfølgende ministre. Så sent som i 2018 var daværende innovationsminister Sophie Løhde (V) afsender på et politisk udspil med titlen Færre regler og mindre bureaukrati.

Også hun ønskede afbureaukratisering for at skabe en mere ”en mere sammenhængende offentlig sektor” med ”bedre kvalitet” og en ”mere sammenhængende indsats til borgerne”. Det skulle blandt andet sikres ved, at ”medarbejderne får mere tid til deres kerneopgaver”.

I virkeligheden har vi nok flere skuffelser end succeser på beskæftigelsesområdet

Jesper Dahlgaard, job- og uddannelseschef, Jobcenter Aalborg

Man kan ikke bare starte forfra

Så hvad er reaktionen fra parterne i beskæftigelsessystemet egentlig på statsministerens gammelkendte melding om at rydde bordet for regler?

Grundlæggende er det jo bedre at komme med den udmelding end den modsatte, bemærker Jesper Dahlgaard, der er job- og uddannelseschef i Jobcenter Aalborg. Og noget skal der ske.

”I virkeligheden har vi nok flere skuffelser end succeser på beskæftigelsesområdet. Der mangler helt grundlæggende tillid til landets jobcentre. Vi har i kommunerne lavet ledelses- og læringstilsyn i mange år. Nu har vi lige modtaget 40 gode spørgsmål fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om, hvordan vi skal løse netop den opgave, som vi har løst længe. Det er meget voldsomt og igen et tegn på mistillid. Vi får hele tiden mere af det samme”, siger Jesper Dahlgaard.

Han understreger, at der i dag er der mere end 30.000 siders beskæftigelseslovgivning, som landets jobcentre og andre parter i systemet skal forholde sig til i den daglige indsats med at få ledige i arbejde.

Derfor kan man ifølge jobcenterchefen ikke bare smide det hele i skraldespanden og starte forfra, som statsministeren ønsker.

”Vi er nødt til i fællesskab at starte med at finde ud af, hvad er det egentlig, vi vil. Ellers bliver nye tiltag bare skudt ned igen undervejs. Der er meget fokus og rigtig mange særinteresser på området, og det ender nemt i nye bekendtgørelser, love og puljer. Det skal vi i fællesskab gøre op med, og langt hen ad vejen, tror jeg faktisk, at vi gerne vil det samme”, siger Jesper Dahlgaard. 

Professor: Vi kommer ikke uden om dokumentation

Det er Bent Greve, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, helt enig i.

”Jeg tror ikke på, at man bare lige kan smide det hele i skraldespanden og og starte forfra, for der er regler i systemet, som er nødvendige. Der skal være en vis kontrol med, at ledige søger et arbejde for den ydelse, de får, ligesom borgerens retssikkerhed skal efterleves. Det kræver dokumentation, og det kommer vi ikke ud over, uanset om man vil det”, siger Bent Greve.

Han mener, at man en gang for alle skal opgive troen på, at disse problemer kan løses med et snuptag.

”Vi skal derimod konstant være opmærksom på uhensigtsmæssige problemer, der opstår i systemet, og så løbende fokusere på, hvordan vi kan gøre tingene anderledes og så ændrer det”, siger Bent Greve.

Han påpeger, at selv om mange sagsbehandlere træffer fornuftige beslutninger, så er det ikke altid tilfældet, og det bliver et problem for borgerne.

”Det handler jo også om, at borgerne får den service, de har krav på. Nogle steder er der bare en bedre dialog mellem systemet og borgeren end andre, og den forskel er jo et problem for retssikkerheden”.

Jeg tror kun, at man får gjort op med de overflødige regler, hvis politikerne tør at vise tillid til de ansatte indenfor området

Camilla Gregersen, formand i DM

Politikernes kontrollyst har givet et tungt system

Når beskæftigelsesindsatsen er blevet så regeltung, så skyldes det, at der har været et politisk ønske om meget kontrol med både ledige og ansatte i beskæftigelsesområdet. Det pointerer Camilla Gregersen, formand for fagforbundet DM, som organiserer over 60.000 akademikere.

”Jeg tror kun, at man får gjort op med de overflødige regler, hvis politikerne tør at vise tillid til de ansatte indenfor området”, siger Camilla Gregersen. 

 Hun efterspørger derfor et opgør med detailregulering for, hvornår de ansatte i landets jobcentre og a-kasser skal have samtaler med de ledige.

”Man kunne permanent lade a-kasserne overtage de lediges forløb helt i de første måneder af ledighedsperioden”, foreslår DM's formand.

Camilla Gregersen, formand i DM
Lad a-kasserne overtage de ledige forløb i de første måneder, foreslår DM-formand Camilla Gregersen. Foto: Rasmus Kongsgaard.
Foto: Rasmus Kongsgaard

"Det er ensomt at være jobsøgende i systemet"

Det møder opbakning hos Josefine Geisler, som er bachelor i spansk fra Københavns Universitet med en kandidat fra Aalborg Universitet i Culture, Communication & Globalisation. Da hun blev færdig i starten af 2019, gik hun ledig i et år og blev sat i en række forløb med virksomhedspraktik og løntilskud. Og hendes erfaringer med systemet har ikke været positive.

”Det har været meget ensomt. I jobcentret fik jeg med det samme at vide, at jeg skulle skynde mig i praktik, og fandt jeg ikke et job inden tre måneder, ville jeg blive langtidsledig og aldrig finde et job”.

Som uddannet generalist med en humaniorabaggrund følte hun ikke, at jobcentret egentlig kunne hjælpe hende med at spore sig ind på, hvor hun kunne finde et job.

”Jeg er uddannet inden for kommunikation og marketing, og her er konkurrencen om job stor. Men på møderne i jobcentret, som typisk bare varede 20 minutter, fik jeg smidt en masse regler i hovedet, som jeg skulle opfylde. Jeg har mange gange måtte ringe til min a-kasse bagefter og spørge, hvad egentlig skal opfylde. Så her er jeg blevet mødt med forståelse og hjælp”, siger Josefine Geisler, som i dag arbejder i en stor IT-virksomhed som marketingspecialist.

Josefines oplevelser med beskæftigelsessystemet er ikke enestående, fortæller cand.soc. Lærke Thrysøe Nielsen, som selv har en række dårlige oplevelser med beskæftigelsessystemet. Hun var derfor med til stifte Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere (LONA), som hun i dag er talsperson for.

”Jeg har selv oplevet, hvor ubehageligt, det er at være i systemet, når man er på dagpenge. Der blive stillet meget høje krav, og jeg har oplevet at blive talt ned til flere gange på jobcentret. Og jeg ved, jeg ikke er den eneste, der sidder med disse problemer, så det ønsker vi langt mere fokus på at få ændret”, siger Lærke Thrysøe Nielsen.

LONA har for nyligt gennemført en trivselsundersøgelse, der viser, at mange ledige akademikere oplever at blive talt ned til fra jobcenteret. 

Jeg har selv oplevet, hvor ubehageligt det er at være i systemet, når man er på dagpenge

Lærke Thrysøe Nielsen, talsperson, Landsforeningen for Nyuddannede Akademikere

Lærke Thrysøe Nielsen understreger, at hun har været heldig med at have mange positive oplevelser med jobcenteret, men fortæller, at hun ved det ikke er den generelle tendens, når man ser på det i et bredere perspektiv. 

I den tid, hvor hun var på dagpenge, var hun i både virksomhedspraktik og løntilskud, men skulle samtidig søge job. Der var dog ifølge hende meget få reelle stillinger, der henvendte sig til en akademiker med hendes baggrund. Dette oplever hun ikke, at der er fokus på i jobformidlingen.

”Der er derimod rigtig meget kontrol med, at man søger mindst to jobs om ugen, selvom der måske ikke lige er to relevante jobs, og desuden hvor mange kurser og aktiveringstilbud, man deltager i. Man mister på den måde selvbestemmelsen over sin egen situation, og det er helt enkelt ikke en konstruktiv måde at få folk i arbejde på”, siger Lærke Thrysøe Nielsen, som aktuelt er ansat i deltidsvikariater på henholdsvis AAU og en stilling indenfor kundeservice.

For stort fokus på arbejdsudbud

Det største problem ved beskæftigelsesindsatsen er, at der i indsatsen er kommet et altoverskyggende fokus på at indfri et arbejdsudbud, forklarer Verner Sand Kirk, som er direktør i Danske A-kasser.

”Det er den gængse opfattelse, at ledighed skyldes manglende motivation hos den ledige, og at den ledige derfor skal boostes til at finde job af en stor maskine, som består af især kontrol og hyppige samtaler".

Han mener, at der burde være mere aktiveringen i form af vejledning, opkvalificering.

"Det er skåret ned med tre fjerdele og erstattet af de mange samtaler, som er billigere. Den aktivering, der er tilbage består mestendels af korterevarende ulønnede praktikforløb, f.eks. i supermarkeder", siger Verner Sand Kirk.

Han foreslår også, at man udnytter ressourcerne langt bedre. Det kan fx ske ved, at a-kasserne overtager de pligtsamtaler fra jobcentrene, der skal holdes de første seks måneder i ledighedsperioden.

"A-kasserne vil ikke fratage myndigheden fra jobcentrene, men vi kan gøre det lige så godt eller bedre for vores medlemmer"

Verner Sand Kirk

"Det vil frigøre ressourcer til bedre jobformidling i jobcentrene til at varetage arbejdet med de langtidsledige og kontanthjælpsmodtagere, der har brug for mere omfattende hjælp for at komme i arbejde", siger Verner Sand Kirk og fastslår:

"De er jo ikke fjolser i jobcentrene, selvom man ofte kan få det indtryk i den offentlige debat”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet

Chef for Afdelingen for Geologi under Departementet for Råstoffer og Ju...

Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

REKTOR

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?