Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Kronprinsesse Mary
Bliver det for svært at sige nej til Mary? Kongehuset er i hvert fald en helt anden spiller end både de store erhvervsvirksomheder og de statslige forskningsråd, lyder en ekspertvurdering.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kronprinsesse Mary får forskningscenter i fødselsdagsgave: Kongehuset bad selv om det

KU skal træde forsigtigt, hvis universitetet skal bevare sin troværdighed og samtidig vil nyde godt af lidt royalt tryllestøv. Sådan lyder to eksperters advarsel forud for KU's lancering af Crown Princess Mary Center i februar.

Når Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary fylder 50 år i februar, får hun blandt meget andet et nyt videns- og forskningscenter i fødselsdagsgave.

På Københavns Universitet markeres den runde dag i Kongehuset med åbningen af ’Crown Princess Mary Center’, et nyt center for anvendt og tværfaglig forskning inden for human- og samfundsvidenskaberne.

Centret involverer både det humanistiske, det samfundsvidenskabelige, det teologiske og det juridiske fakultet og skal ifølge universitetet 'have fokus på aktuelle samfundsudfordringer med mennesket i centrum'.

Det er ikke hverdagskost, at to så forskellige institutioner som kongehus og universitet blander deres interesser sammen. Og det er heller ikke uden dilemmaer. Sådan lyder det fra Sebastian Olden-Jørgensen, der er lektor ved Saxo-institut på Københavns Universitet og ekspert i hoffets historie.

”Kongehuset er en helt anden spiller end de store erhvervsvirksomheder som Novo eller de statslige forskningsråd, som universitetet normalt indgår i samarbejder med. Det kan let blive lidt uklart, hvilke interesser kronprinsessen repræsenterer, når hun engagerer sig i en uafhængig forskningsinstitution med sin prestige og sit netværk”, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Forbindelsen til universitetet giver potentielt Kongehuset en helt ny type af magt

Christoph Ellersgaard, lektor og magtforsker på CBS

Også lektor Christoph Ellersgaard, der forsker i Magteliter og netværk på CBS mener, at rollefordelingen kan blive lidt mystisk, når et forskningsbaseret videnscenter smykker sig med noget royalt i sin titel.

”Der er noget nærmest oligarkisk over at opkalde sig efter en person med en nedarvet titel. Men samtidig med, at kongehuset kan åbne døre til magtfulde erhvervsledere og store pengetanke, kan den tætte forbindelse udfordre KU’s troværdighed”, siger Christoph Ellersgaard.

Armslængde-princippet bliver helt afgørende, så kritiske kongehusforskere andre steder på universitetet for eksempel ikke får mundkurv på, fordi Marycentret har bundet sig tættere til magteliten.

”Samtidig kan forbindelsen til universitetet potentielt give Kongehuset en helt ny type af magt. For eksempel hvis kronprinsessen får indflydelse på, hvilke forskningsprojekter man kaster sig over”, siger CBS-lektoren.

KU: Kronprinsessen bliver brobygger

Københavns Universitet har ansat Simon Kjær Hansen som leder af det nye Mary-center, der i opstartsfasen havde navnet Copenhagen Center for Public Policy. Kronprinsessens involvering er et scoop for universitetet, vurderer han.

”Vi får en engageret og superprofessionel repræsentant for vores videnscenter. Kronprinsessen kan bygge bro til mange af de eksterne aktører og praktikere, som vi rigtig gerne vil samarbejde med”, siger Simon Kjær Hansen.

Det er ikke kun Kongehusets forbindelser til landets beslutningstagere, som KU håber at kunne trække på. Og faktisk var det hoffet selv, der henvendte sig til Københavns Universitet med et ønske om at yde et bidrag til den frie forskning.

”I forvejen har Kronprinsesse Mary tydeligt demonstreret et stærkt engagement i samfundsmæssige forhold, så det er naturligt for hende at bruge sin platform til glæde for KU. Når hun tilmed har en bred appel, der rækker længere ud end til eliten, så bliver partnerskabet et kæmpe aktiv for os”, vurderer Simon Kjær Hansen.

Han er ikke nervøs for, om centrets forskningsresultater fx vil blive taget mindre alvorligt, fordi de videnskabelige rapporter bærer Kronprinsesse Marys navn.

”Et par gange om året får vi en bred og uforpligtende diskussion med vores rådgivende committee, som hun har en plads i. Men ellers skal vi jo selv gøre arbejdet. Centrets forskningsresultater vil forhåbentlig tale for sig selv, når vores bevilling skal revurderes om fem år”, siger Simon Kjær Hansen.

Crown Princess Mary Center
Kronprinsesse Mary uddeler The Crown Princess Scholarship til Lloyd John Peacock Duncan, Monash University ved et arrangement på Københavns Universitet mandag den 13. maj 2019.

Kronprins Frederik bidrager konkret

Med Marycentret følger KU i fodsporene af Aarhus Universitet, der i 2018 oprettede Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Det skete i forbindelse med kronprinsens 50-års fødselsdag, og centret er fortsat placeret på Institut for Statskundskab, hvorfra Kronprinsen selv blev uddannet i sin tid.

I Aarhus har Hans Kongelige Højhed spillet en særdeles aktiv rolle som medlem af centrets Governance Committee.

Det har været en udelukkende positiv oplevelse, siger Lotte Bøgh Andersen, der er professor i statskundskab og centerleder ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse. Hun fortæller, at kronprinsen helt konkret bidrager til centrets aktiviteter.

”Han indgår fx på flere af vores konferencer, både som deltager og taler. Han inviterer offentlige ledere hjem på Amalienborg og har bl.a. holdt et seminar og lavet ledelsestræning i de kongelige gemakker. Han stiller også forslag til nye projekter, der kan have centrets interesse, senest et om ledelse i militæret, hvor han jo selv har en fortid”, forklarer Lotte Bøgh Andersen.

25.000 likes til Frederik

Navnet Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er tænkt som en ære, men det åbner samtidig nye døre for Aarhus Universitet at bære kronprinsens navn, påpeger statskundskabsprofessoren.

”Kronprinsen agerer ikke ledelsesekspert, selv om han er uddannet statskundskaber og også selv er en form for offentlig leder. Men når han bruger sin person og sin rolle som centrets repræsentant, bliver budskaberne skubbet længere ud over rampen, end vi selv kan klare. Et opslag på de sociale medier med Kronprinsen får hurtigt 25.000 likes”, siger Lotte Bøgh Andersen.

Hun afviser blankt, at der for en uafhængig forskningsinstitution kan være faldgruber forbundet med at samarbejde med hoffet:

”Vi kan godt finde ud af at sige nej til ideer, der kommer fra den kant, da der fra begge sider er stor respekt for rollefordelingen og for spillereglerne. Så jeg kan kun sige til folkene bag Crown Princess Mary Center: Glæd jer”.

Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse
Så sent som i maj 2021 deltog Kronprins Frederik til en konference ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse i Aarhus. Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet er et internationalt center for levering af forskningsbaseret viden om offentlig ledelse og blev åbnet i 2018 i anledning af Hans Kongelige Højheds 50-års fødselsdag. Kronprinsen er medlem af centrets styringskomité, der arbejder med at sikre centrets internationale position. Det er centerleder, professor Lotte Bøgh Andersen, der gemmer sig bag mundbindet yderst til højre.

Trængte institutioner skal demonstrere relevans

Med lanceringen af Marycentret skriver kongehuset sig ind i en meget lang tradition. Siden slutningen af 1800-tallet har de kongelige stillet royal prestige og et omfattende netværk til rådighed i en god sags tjeneste, fx i forbindelse med velgørenhed eller ved at deltage i rejser med erhvervsdelegationer til udlandet.

Et forskningscenter med monarkisk tilknytning er derimod en konstruktion af nyere dato. Det forklarer lektor Sebastian Olden-Jørgensen fra Saxo Instituttet på KU.

”Der er tale om to delvist trængte institutioner, der begge har brug for at demonstrere deres relevans. Kongehuset kommer med den sociale kapital og universitetet med den kulturelle. Det håber de på at veksle til anerkendelse i offentlighedens øjne og øget adgang til cool cash hos fonde og erhvervsliv”, siger han.

Principielt kan samarbejdet sagtens blive til fordel for begge parter.

”Det ser ud som om de fire dekaner på KU har hånden på rattet i centret, og at opgavefordelingen er på plads. Så herfra bliver det interessant at følge, om konstruktionen giver flere penge i kassen, og om kronprinsessen på en eller anden vis vil formå at sætte sit aftryk”, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Der er tale om to delvist trængte institutioner, der begge har brug for at demonstrere deres relevans

Sebastian Olden-Jørgensen, lektor ved Saxo Instituttet på KU

Svært at sige nej til Mary?

Men det kan komme med en pris, at universitetet har sagt ja tak til kongerøgelse. Det vurderer magtforsker Christoph Ellersgaard fra CBS.

”Der er et stykke vej fra nedarvet tradition til rationel universitetsforskning. Det kan rejse gode penge, men det kan også skabe en vis forvirring at koble de to”, siger Christoph Ellersgaard.

Mens forskningscentre i både England og USA har tradition for at tage navn efter en sponsor, er det et nybrud i Danmark.

”Det er godt for centret, hvis kongehuset kan være med til at sikre forskningen store eksterne bevillinger. Men de penge vil så gå fra et andet sted i systemet”, siger Christoph Ellersgaard.

KU skal træde forsigtigt, mener han.

”I Aarhus har Kronprinsen en ikke ubetydelig rolle, men han har så også en uddannelse fra stedet. Måske kommer Kronprinsessen også med nogle gode idéer, som de videnskabelige medarbejdere får mere end svært ved at sige nej til”, siger Christoph Ellersgaard.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?