Dansk Magisterforening

Klimarådet: Offentlige køkkener skal skrue op for det vegetariske blus

”Mange synes, det er svært at tage skridtet til at spise mere grønt. Men møder man det dagligt på sin arbejdsplads, bliver det mere normalt også at tage skridtet til at gøre det derhjemme”, fortæller klimaprofessor Bente Halkier. © Foto: Ole Lind/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Offentlige køkkener kan med mere end 650.000 måltider om dagen spille en afgørende rolle i at få danskerne til at spise flere planter og mindre kød, fastslår Klimarådet i ny analyse.

Der er store klimagevinster at hente, hvis de offentlige køkkener serverer flere planter og mindre kød hver dag i de mange tusinder af ansattes frokostpause.

Det fortæller Klimarådet, efter de har udgivet nye beregninger på, hvordan vi i Danmark mindsker vores klimaaftryk gennem grønne kantiner.

”Det smarte ved at omlægge til mere klimavenlig mad i offentlige køkkener er, at man påvirker mange på én gang. Der serveres omkring 650.000 måltider i offentlige køkkener hver dag, så kan man gøre vores fødevareindtag mere klimavenligt dér, vil det betyde rigtig meget for klimaaftrykket på sigt. Først og fremmest fordi det kan give grobund for en adfærdsændring i fødevareindtaget i privaten”, siger Bente Halkier, professor i sociologi ved Københavns Universitet, som også sidder i Klimarådet.

Hun fastslår, at det er meget svært at beregne omlægningen af vores fødevareindtag i forhold til klimagevinster, men at Klimarådet gør et forsøg i den nye analyse

Det smarte ved at omlægge til mere klimavenlig mad i offentlige køkkener er, at man påvirker mange på én gang

Bente Halkier, professor på Københavns Universitet og medlem af Klimarådet

Går samtlige danskere over til at følge de syv, officielle kostråd, som bl.a. anbefaler et forbrug på maksimum 350 gram kød om ugen per person, så vil der altså være en umiddelbar global gevinst på 2,5-4 mio. tons formindsket drivhusgasudledning om året.

Hvis en gennemsnitlig, voksen mand følger kostrådene og indtager mindre kød, kan man ifølge Klimarådets beregninger faktisk reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45 procent.

Klimarådet peger på en række afledte effekter ved, at offentlige køkkener serverer mere grønt og mindre rødt. De er mindst lige så vigtige, når det gælder reduktion af CO2-udledningerne på fødevareområdet. For mange danskere vil gerne spise mindre kød, men behøver hjælp til at nå i mål med det, fastslår Bente Halkier.

”Mange synes, det er svært at tage skridtet til at spise mere grønt. Men møder man det dagligt på sin arbejdsplads, bliver det mere normalt også at tage skridtet til at gøre det derhjemme”, siger klimaprofessoren.

Artiklen fortsætter efter boksen

De 7 officielle kostråd

I 2021 offentliggjorde Fødevarestyrelsen syv, officielle kostråd, som skal føre både til et sundere helbred for den enkelte dansker og til en sundere klode.

Et af de syv råd lyder, at man skal spise mindre kød og i stedet vælge fisk og bælgfrugter. Her fastslås det, at ”ca. 350 gram kød om ugen er tilpas, når man spiser planterigt og varieret”.

Desuden skal man især begrænse sit forbrug af okse- og lammekød.

Kilde: Fødevareministeriet, juli 2021. Læs mere her.

Et flertal af danskerne er parate til grønne kantiner

Der virker til at være klangbund blandt danskerne til at tage imod Klimrådets anbefaling om at få serveret mere plantebaseret mad og mindre kød i deres kantine på jobbet.

Ifølge en Gallup-undersøgelse fra november måned blandt 1136 danskere lavet for DM Akademikerbladet ønsker mere end hver femte dansker minimum én kødfri dag om ugen i deres kantine på arbejdspladsen.

Og ser man udelukkende på de personer i undersøgelsen, der er på arbejdsmarkedet og arbejder et sted med kantine, så er det hver anden, som ønsker en eller flere kødfrie dage i kantinen.

Noget tyder derfor på, at danskernes holdning til kødfrie dage på jobbet har rykket sig.

I november 2020 måtte Mette Frederiksens S-regering i hvert fald trække sit forslag tilbage om at indføre vegetardage to dage om ugen på statslige arbejdspladser på grund af stor kritik.

Bente Halkier understreger, at Klimarådet med sine anbefalinger netop forsøger at undgå regeringens lancering i 2020 om at indføre to vegetardage om ugen i de statslige kantiner.

Hun tror, at klimavenlige madordninger på offentlige arbejdspladser er vejen frem, hvis det sker af frivillighedens vej inden for nogle givne målrammer.

”Regeringens tilgang i 2020 blev mødt med store protester, nok fordi det blev opfattet som tvang. Vi anbefaler, at kommunerne, regionerne og staten nedfælder nogle overordnede rammer, og at køkkenerne selv kan tilrettelægge, hvordan de vil opnå målsætningen indenfor de klimavenlige kostråd. Det giver en langt større fleksibilitet og også lyst og iderighed, at man kan arbejde mere frit med at opfylde målene”, siger klimaprofessoren.

Artiklen fortsætter efter boksen. 

Hvor mange ugentlige kødfrie dage ville du gerne have i kantinen på din arbejdsplads?

Kilde: Gallup Kantar for DM Akademikerbladet. 1.136 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år. Interview foretaget 1.-11. november 2021.

Danskeres kødforbrug er blandt de højeste

Der er for selve reduktion af drivhusgasser altså meget at hente for Danmark, hvis vi reducerer forbruget af kød i kantinerne på både det offentlige og private arbejdsmarked.

En reduktion vil samtidig kunne bidrage til, at Danmark bliver et foregangsland i klimaindsatsen, hvilket vi i dag langt fra er, når det gælder fødevareforbruget.

”En danskers gennemsnitlige kødforbrug ligger over gennemsnittet i EU og dobbelt så højt som en gennemsnitlig verdensborger. Så vores klimaaftryk på fødevareområdet overstiger det bæredygtige niveau i et globalt perspektiv, og det skal vi ændre, hvis vi vil være et grønt foregangsland”, siger Bente Halkier.

Hun påpeger, at vi i Danmark har fokuseret meget på, hvordan vi opnår en 70-procents CO2-reduktion inden 2030, men at vi også skal flytte udviklingen internationalt. Og det er svært, når vi er blandt de lande, der spiser mest kød.

”Skal Danmark være et foregangsland på klimaområdet, er det altså svært, hvis vi fortsætter med at have det meget høje animalske forbrug per indbygger, som vi har i dag”.

Regeringen har varslet, at der snart kommer et udspil om nye klimainitiativer til borgerne. Her håber Bente Halkier, at Klimarådets nye analyse vil spille en rolle. 

”Det kan altså starte i kantinerne. Det er en anbefaling, som vi selvfølgelig håber, at regeringen vil lytte til”.

Bæredygtige kantiner

DM har med alliancen Broen til Fremtiden (bestående af grønne og sociale bevægelser faglige organisationer og forskere) udarbejdet et inspirationspapir til bæredygtige kantiner for at reducere CO2-udledningen og forbruget af mad.

Heri lyder det bl.a.:

  • Server mere plantebaseret kost og en høj andel af grove grøntsager, fuldkornsprodukter og en vis mængde bælgfrugter.
  • Til hvert måltid skal sikres en fuld dækning af forskellige proteiner gennem fx linser og ris – der evt. kan erstattes med quinoa, som har mindre CO2-belastning.
  • Mere frugt og grønt iht. sæson og mindre andel af oversøisk importeret.
  • Hvis der serveres kød så fokuser på større andel fjerkræ, som sammen med svin har et CO2-udslip pr. kg kød er 4-5 kg. For okse og lam er udslippet mindst 10 kg – afhængig udskæring.
  • Brug kød på en ny måde - brug de billige udskæringer, begræns mængden – kød behøver ikke være det, der definerer en ret, det kan også fungere som ’krydderi’ - og gennemtænk indkøb.

Læs mere her 

}