Dansk Magisterforening

Beskæftigelsen blandt akademikere over 50 år er den højeste i ni år

Faldet er helt ekstremt, også hvis man sammenligner med historiske udsving, forklarer Maj Flounders karrierechef i Magistrenes A-kasse. © Graf: Magistrenes A-kasse

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

På bare et år er ledigheden blandt medlemmerne af Magistrenes A-kasse på over 50 år faldet med 45 pct. Ifølge forsker kan udviklingen være tegn på et endeligt opgør med arbejdsmarkedets ’alderisme’.

Akademikere på 50 og derover nyder i samme grad som andre godt af den buldrende fremgang i beskæftigelsen.

På bare et år er antallet af ledige medlemmer af Magistrenes A-kasse i aldersgruppen 50-67 år faldet med 45 procent, og a-kassen kunne i slutningen af 2021 notere sig det laveste antal ledige i tre år blandt medlemmerne i aldersgruppen, viser en opgørelse. Fortsætter den positive udvikling ind i 2022, skal a-kassen helt tilbage til december 2013 for at finde lige så lave ledighedstal.

Faldet er helt ekstremt. Også hvis man sammenligner med historiske udsving, forklarer Maj Flounders, der er karrierechef i Magistrenes A-kasse.

”Omfanget af tidsbegrænsede ansættelser er det samme som i de foregående år, og kun ganske få af vores ledige har forladt arbejdsløshedskøen til fordel for et corona-relateret arbejde. Arbejdsgiverne kigger lige nu grundigere på kandidater, de normalt ville afvise, hvis de havde flere ansøgere”, siger Maj Flounders.

Graf: Magistrenes A-Kasse. Data, der er indsamlet i perioden januar til oktober 2021 viser en historisk stor nedgang i antallet af ledige 50-67-årige. Andelen af tidsbegrænsede ansættelser er på samme niveau som i de foregående år og svarer til andelen i de øvrige aldersgrupper. De corona-relaterede job tegner sig for under to pct.

Der er sket så meget med, hvor vi er i livet og i vores aldringsprocesser, når vi er i slut 50’erne eller midt 60’erne, uden at arbejdsgiverne er fulgt med

Aske Juul Lassen, arbejdsmarkedsforsker på KU

En dybere forandring på spil

A-kassens egne spørgeskemaundersøgelser viser, at over halvdelen af de ledige får job i det offentlige, og at godt hver fjerde bliver ansat som undervisere i fx folkeskolen eller på gymnasier.

”Den markante vækst over hele linjen tvinger arbejdsgiverne til at kigge bredere. Samtidig bekræfter tallene, at de ledige magistre selv søger bredt og favner muligheder, der måske ikke lægger sig direkte op af deres uddannelsesfelt”, siger Maj Flounders.

Ifølge Aske Juul Lassen, der forsker i aldring og seniorarbejdsmarked på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, er udviklingen så markant, at arbejdsmarkedet kan stå over for et større opgør med en gennemgribende ’alderisme’.

”Selv om det ikke er en stor population, vi taler ud fra, så er det alligevel både bemærkelsesværdigt og overraskende, at de 50-67 årige har fået så godt fat på det regulære jobmarked. Hvis flere var blevet ansat til at pode eller smitteopspore, havde det været noget andet. Men her er der en dybere forandring på spil”, vurderer Aske Juul Lassen.

Fleksiblitet, dyb erfaring, få sygedage

På trods af at økonomien længe har buldret afsted, har seniorer i stor stil oplevet, at utidssvarende fordomme har forhindret dem i at komme i beskæftigelse, påpeger han.

”Bevidst eller ubevidst har mange arbejdsgivere kategoriseret seniorer helt ned i 50 års-alderen som mere uproduktive, ufleksible eller langsomme, også selv om der ingen evidens er for det i aldringsforskningen”, siger Aske Juul Lassen.

Arbejdsmarkedet kan stå ved en skillevej, fordi seniorerne omsider får lejlighed til at demonstrere, hvor god en arbejdskraft de er.

Karrierechef i Magistrenes A-kasse, Maj Flounders, forklarer at den markante vækst over hele linjen tvinger arbejdsgiverne til at kigge grundigere på kandidater, de normalt ville afvise. © Foto: Magistrenes A-kasse

”De er lige så ofte mere fleksible end andre aldersgrupper, de har en dyb erfaring, og de har ikke flere sygedage. Der er sket så meget med, hvor vi er i livet og i vores aldringsprocesser, når vi er i slut 50’erne eller midt 60’erne, uden at arbejdsgiverne er fulgt med”, forklarer KU-forskeren.

Headhunterne udråber dog stadig ungdom til at være en kompetence i sig selv og hænger fast i, at de mest attraktive kandidater til jobs er mellem 35 og 45 år.

”Men det kan bane vejen for en ægte kulturel forandring, når så mange 50+'ere nu får mulighed for at vise deres værd. Vi har set opgør med både kønsforskelle og anden diskrimination. Et opgør med 'alderisme' bliver det næste”, fastslår Aske Juul Lassen.

Seniorpolitik vedtaget med OK21

Også DM's formand Camilla Gregersen mener, at arbejdsmarkedet trænger til et rigtigt opgør med aldersdiskrimination.

"Der er stadig behov for en kulturforandring blandt arbejdsgiverne. Alt for mange seniorer bliver mødt af myter, fordomme og diskrimination. Arbejdsgiverne skal åbne øjnene for seniorerne, der med al deres erfaring er en utrolig værdifuld del af arbejdsstyrken”, siger Camilla Gregersen.

DM arbejder målrettet på at stoppe diskriminationen.

"Vi vil bl.a. holde skatteministeren op på sine løfter om, at staten og samtlige ministerier skal have en ambition om at tiltrække og fastholde seniorer. Vi ser heldigvis en lignende kulturbearbejdning i kommunerne omkring implementeringen af den nye seniorpolitik, som vi blev enige om ved OK21, og vi har selvfølgelig også fokus på det private arbejdsmarked", forklarer Camilla Gregersen.

"I oktober 2021 kom der i forbindelse med treparten et forbud mod at spørge til alder, og DM følger nøje arbejdet med at udfærdige lov og implementering tæt, uddyber formanden og fortsætter:

"Der ligger også en række anbefalinger fra regeringens seniortænketank, hvor jeg selv sad med, som mangler at se dagens lys. Vi skal blandt andet give seniorer over folkepensionsalderen bedre hjælp med jobsøgning. Endelig har vi også fokus på kompetenceudvikling for seniorer, der jo som alle andre skal være med på beatet, men desværre ofte får mindre efteruddannelse end yngre kollegaer," siger Camilla Gregersen.

}