Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
genåbning arbejde på kontor
Arkivfoto. Faglig sparring og onboarding af nye medarbejdere er nogle af tingene, som går fløjten, hvis vi arbejder mere hjemme i fremtiden, forklarer sociolog og chefanalytiker i konsulentvirksomheden SIGNAL Morten Fisker.
Foto: Mette Mørk/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

5 grunde til, at chefen nu trækker i land om hjemmearbejde

Først blev verdens hjemsendte medarbejdere hyldet for at opretholde produktiviteten. Men med genåbningen begynder betænkelighederne ved hjemmearbejde at melde sig blandt chefer. Sociolog giver på baggrund af stort datamateriale her en forklaring.

Arbejdspladser overalt i Danmark er igen åbne for daglige rutiner, og mange steder er det nu uafklaret, hvilken rolle hjemmearbejdet fremover skal have.

Flere undersøgelser under corona-nedlukningen har kortlagt holdningerne til hjemmearbejde, og blandt danskerne ønsker en stor andel mere hjemmearbejde fremover.

Ledelsesekspert hos Mannaz Peter Maarbjerg har advaret om at undervurdere betydningen af, at medarbejdere langvarigt har været påtvunget helt usædvanlige arbejdsvilkår, men samtidig har oplevet en øget grad af frihed.

“Hvis man bare tror, at folk vender tilbage og er parate til at gøre som før, tager man fejl. Så det er virkelig en væsentlig ledelsesopgave at rumme den store mangfoldighed af ønsker og behov, når vi vender tilbage igen”, har Peter Maarbjerg sagt til Akademikerbladet.

Det kan måske også forklare, hvorfor nogle arbejdsgivere er forsigtige med udmeldinger om hjemmearbejdets fremtid.

Medarbejderstyrelsens direktør, Signe Friberg Nielsen, vil eksempelvis ikke svare på, om hun generelt gerne ser øget brug af hjemmearbejde fremover sammenlignet med før epidemien for statens 190.000 ansatte.

”Jeg kan ikke på vegne af de statslige arbejdsgivere udtale mig om, hvilket niveau for benyttelse af hjemmearbejde, der generelt måtte være det ønskelige. Det er ledelsen på den enkelte arbejdsplads, der har det bedste overblik over, hvad der giver mening, og hvad der skaber værdi hos dem”, siger hun.

Ifølge sociolog og chefanalytiker i konsulentvirksomheden SIGNAL, Morten Fisker, er der gode grunde til, at arbejdsgiverne kan være skeptiske.

Han forventer på baggrund af nedenstående årsager, at arbejdsgiverne nu efter corona-epidemien vil begynde at trække medarbejderne tilbage til arbejdspladsen.

1. Onboarding er utrolig svært og afslører et generelt problem

Corona-nedlukningen har udstillet et åbenlyst problem ved udpræget brug af hjemmearbejde: Det er svært at skabe forbindelser. Ikke mindst nye medarbejdere er sårbare. De ved ikke, hvem de skal kontakte og skabe relationer til, eftersom de ikke kender nogen endnu. En undersøgelse af 500 nyansatte på tværs af 100 organisationer i henholdsvis 2019 og 2020 viste eksempelvis, at den gruppe, der blev ansat under nedlukningen, oplevede 34 pct. mindre anerkendelse fra kolleger.

Hvis vi får mere hjemmearbejde fremover, skal HR-afdelinger tænke grundigt over, hvordan onboarding kommer til at fungere godt. Tiltrækning og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere er afgørende i den nuværende økonomiske situation.

2. Ringere mulighed for at møde kolleger

Ifølge SIGNALS undersøgelse med deltagelse af 1.000 kontoransatte i en stor dansk virksomhed ønsker medarbejderne i gennemsnit 2,6 hjemmearbejdsdage efter genåbningen. Men det kan faktisk betyde, hvis hjemmearbejdet placeres tilfældigt, at sandsynligheden for at møde bare halvdelen af dine kolleger på arbejdspladsen kun er 50 pct.

”Så meget udfoldet hjemmearbejde er givetvis bedre for medarbejdernes life-work balance end for praksisfællesskabet eller for den sags skyld det sociale fællesskab. Det svækker spontanitet og innovation”, mener Morten Fisker.

3. Nemt med klare opgaver - men faglig sparring og adgang til chefen har det svært

Forestillingen om, at man bedre kan koncentrere sig på hjemmearbejdspladsen, går igen i SIGNALs undersøgelse. Især når det gælder udførelsen af klart definerede ”egne” opgaver, som man kan sidde alene med. Her oplever 55 pct, at de er mere produktive. Derimod har vidensdeling, samarbejde med kolleger, læring og feedback fra andre ringere vilkår på hjemmearbejdspladsen.

”Faren for at en halv uge på arbejdsstedet forbereder work-life-balancen på bekostning af kreativ samtænkning, uformelt samarbejde og adgang til kvalitetssikring, er helt klart til stede, fordi disse aktiviteter selvsagt faciliteres bedre fysisk på kontoret”, siger Morten Fisker.

4. Vi har etableret siloer

Mange har oplevet, hvordan de under nedlukningen især rakte ud til de nærmeste kolleger, mens forbindelsen til dem, der befinder sig i andre afdelinger, blev svækket, når kontaktformerne var digitale. En allerede berømt kortlægning fra Microsoft af 122 mia. e-mails sendt i Outlook og 2,3 mia. Teams-møder har dokumenteret det sort på hvidt.

Microsoft 2021 World Trend Index
Kilde: Work Trend Index 2021. De to grafer viser udviklingen i interaktioner mellem tætte og fjerne netværk baseret på en analyse af 122 mia. e-mailinteraktioner i Outlook og 23 mia. møder via Teams.
Microsoft

Interaktioner med de nærmeste kolleger steg voldsomt fra februar til april 2020. Tilsvarende faldt interaktionen drastisk med personer uden for det nærmeste netværk. Det bekymrende er, at silo-effekten i interaktionen blev fastholdt i hele undersøgelsesperioden frem til januar 2021. Med andre ord sad vi fast i siloerne.

5. Paradokset om øget produktivitet

Hvordan kan det egentlig være, at de hjemmearbejdende medarbejdere i SIGNALs analyse peger på, at deres produktivitet har det bedre derhjemme? For selvsamme undersøgelse viser også, at den lærende organisation og de kritiske udviklingssamtaler har ringere vilkår.

”Vi forbinder selvfølgelig ofte hjemmearbejde med at afvikle rammesatte opgaver uden forstyrrelser, men forstyrrelser består jo også af videndeling, som kan spille sammen med opgaveudførelse. Man kan komme hurtigere videre på en opgave ved at stille spørgsmål og få svar”, indvender Morten Fisker.

En undersøgelse fra World Economic Forum i maj 2021 peger på et tilsvarende paradoks. For adspurgt om, hvem, der har størst sandsynlighed for at være produktive, pegede flest medarbejdere på, at det var dem der arbejdede på arbejdsstedet. De havde desuden også størst sandsynlighed for ikke at blive forstyrret under arbejdet.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?