Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
På UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole kan man se frem til en varmeregning, der lyder på ekstra fem millioner i 2023.
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole kan man se frem til en varmeregning, der lyder på ekstra fem mio. kr. i 2023. Samtidig rasler indtægterne ned.
Fotograf: Ole Risbjerg

Ny virkelighed: Udgiftseksplosion vil koste stillinger, og 4000 studiepladser nedlægges

Et lavere optag end forventet, lukningen af i alt 4.000 nye studiepladser samt eksploderende udgifter til vand, el og varme. Det er virkeligheden på alle landets professionshøjskoler og erhvervsakademier til næste år. Et nybyggeri betyder, at Erhvervsakademi Aarhus er særligt hårdt ramt.

Der bliver i dén grad bokset med både eksplosive udgiftsstigninger og lavere indtægter på landets professionshøjskoler og erhvervsakademier, som til december skal have budgetaftalerne klar for næste år.

Et lavere optag end forventet, lukningen af tilsammen 4.000 nye studiepladser samt eksploderende udgifter til vand, el og varme betyder, at det bliver mere end svært at få økonomien til at hænge sammen.

Tilpasninger i medarbejderstaben kan ikke undgås, lyder det fra flere.

”De ændrede omstændigheder betyder, at vi kigger ind i en helt anden virkelighed, end vi havde forventet. Det er bekymrende”, siger blandt andre Poul Højmose Kristensen, der er direktør på Professionshøjskolen UC Nordjylland.

Han skal blandt andet finde 12 millioner kroner til en elregning, der normalt lyder på fire mio. kr.

”Samtidig fik UC Nordjylland i år 17 procent færre 1.-prioritetsansøgere end sidste år, og vi mister desuden 470 internationale studiepladser”, forklarer Poul Højmose Kristensen.

Der er også lyspunkter nordenfjords, fx den nye bioanalytikeruddannelse i Hjørring og det forhold, at de nordjyske kommuner har bedt om 100 nye pladser på pædagoguddannelsen.

”Men ja, overordnet set giver situationen anledning til nervøsitet”, siger professionshøjskoledirektøren.

Vi er ramt af the perfect storm

Anne Storm Rasmussen, rektor, Erhvervsakademi Aarhus

The perfect storm

På UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole kan man se frem til en varmeregning, der lyder på ekstra fem mio. kr. til næste år. Samtidig rasler indtægterne ned.

Det står allerede nu klart, at der skal nedlægges ca. 10 stillinger i 2023, og det kan ikke klares ved naturlig afgang.

De lave optag rammer især de erhvervsrettede uddannelser på UCL, sygeplejeuddannelsen og de små uddannelser i Jelling, Svendborg og Vejle. Det forklarer direktør Charlotte Høy Worm.

”De engelsksprogede erhvervsrettede uddannelser har tegnet sig for otte procent af vores optag, så det betyder meget for os, at de internationale uddannelsespladser lukker”, siger hun.

På Erhvervsakademi Aarhus er man landet i en særligt vanskelig situation.

Få måneder før Putin invaderede Ukraine, solgte akademiet sine laboratoriebygninger, der stod over for en kæmpe renovering.

”Vi er ramt af the perfect storm”, lyder det fra rektor Anne Storm Rasmussen.

Det har længe været et ønske at samle alle akademiets uddannelser på en campus på Sønderhøj, hvor også de øvrige lejede bygninger ligger. Derfor har akademiet indgået en aftale med en privat udlejer, der er ved at bygge nyt til institutionen.

Nu har den private udlejer imidlertid varslet en huslejestigning i 2023 på otte procent svarende til 2,6 mio. kr. Samtidig forventer akademiet en stigning i energiomkostningerne på 50 procent.

Timingen kunne dårligt være værre, siger rektor.

”Omkostningerne til det nye byggeri stiger betydeligt. Den kommende campus er godt nok energioptimeret efter alle kunstens regler, men til næste år bliver vores regning til el, vand og varme 2,2 mio. kr. dyrere end forventet”, forklarer Anne Storm Rasmussen.

Stillinger skal nedlægges

Erhvervsakademi Aarhus har oplevet en uafbrudt vækst siden 2013 og havde nok en idé om, at væksten bare skulle fortsætte. Sådan bliver det ikke, erkender rektor.

”Uddannelsespladser skal nedlægges i de store byer. Samtidig mister vi 280 internationale studiepladser”, uddyber Anne Storm Rasmussen.

Erhvervsakademi Aarhus kommer ikke uden om at skulle nedlægge stillinger. Hvor mange er endnu usikkert.

”Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at tilpasse organisationen gennem omplaceringer og naturlig afgang”, siger Anne Storm Rasmussen.

Når lønnen er den tungeste udgiftspost, og der skal bruges ekstra millioner bare på at holde vores bygninger kørende, så kan vi jo godt se, hvor det bærer henad

Erik Lomstein, lektor og tillidsrepræsentant, Erhvervsakademi Aarhus

Også medarbejderne ser til med stigende bekymring. Sådan lyder det fra Erik Lomstein, der er lektor og tillidsrepræsentant for 20 DM-medlemmer på Erhvervsakademi Aarhus.

”Når lønnen er den tungeste udgiftspost, og der skal bruges ekstra millioner bare på at holde vores bygninger kørende, så kan vi jo godt se, hvor det bærer henad”, siger Erik Lomstein.

Ligesom erhvervsakademiet står VIA i Aarhus over for tilpasninger i medarbejderstaben, blandt andet som følge af at professionshøjskolen skal lukke 650 internationale studiepladser.

”Vi forventer at holde skindet nogenlunde på næsen i 2023, blandt andet fordi vi samtidig får noget kompensation for de studiepladser, vi lukker – til gengæld kan det komme til at gøre ondt i 2024 og 2025, når vores semestre langsomt tømmes”, forklarer prorektor Gitte Sommer Harrits.

Erik Lomstein er lektor og tillidsrepræsentant for 20 DM-medlemmer på Erhvervsakademi Aarhus.
Når lønnen er den tungeste udgiftspost, og der skal bruges ekstra millioner bare på at holde vores bygninger kørende, så kan vi jo godt se, hvor det bærer henad”, siger Erik Lomstein, som er tillidsrepræsentant på Erhvervsakademi Aarhus. Foto: Jesper Voldgaard

Indtægtsnedgang: 25 mio. kr.

Det er også lukningen af internationale studiepladser, der fylder mest, når brikkerne skal falde på plads i budgettet for Københavns Erhvervsakademi, KEA.

De 400 pladser, der forsvinder, betyder isoleret set en omsætningsnedgang på ca. 25 mio. kr. per år, forklarer Jens Barslund Ellehauge, der er ressourcedirektør på KEA.

”Vi har så også færre studerende og dermed færre opgaver, så udgifterne falder også, og da det er uens, hvor hårdt ramt vores uddannelser er af lukningen af de internationale uddannelsespladser, oplever nogle fortsat vækst, mens der andre steder er fald”, siger Jens Barslund Ellehauge.

På kort sigt har KEA været begunstiget af en stor stigning i ansøgertallet under corona og af at høre til i København, hvor der fortsat er større søgning end i de mindre byer.

”Vi bliver også midlertidigt og delvist kompenseret for lukningen af de internationale studiepladser – et beløb på 12,2 mio. kr. i 2023 – så her og nu ser vi ikke ind i større reduktioner”, siger Jens Barslund Ellehauge.

Sammen med de øgede udgifter til el og varme kommer de faldende indtægter dog til at betyde, at KEA på sigt skal reducere sine udgifter væsentligt.

”Vi bliver presset af de vilde energipriser til at rykke hurtigere for at optimere vores bygninger, end vi ellers havde planlagt. De penge bliver vi nødt til at finde andre steder”, forklarer KEA’s ressourcedirektør.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Rigsarkivet

Erfaren projektleder til Rigsarkivet

Rigsarkivet

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?