Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Rådgiver Thomas Christensen og projektleder Per Slaaen Kaye ved Checkpoint-klinikken i Århus
Rådgiver Thomas Christensen og projektleder Per Slaaen Kaye ved Checkpoint-klinikken i Århuse i AIDS-fondets Checkpoint-klinik i Århus - et af mange projekter, der ikke aner, om de er købt eller solgt, så længe finansloven ikke er på plads.
Tycho Gregers/Ritzau Scanpix

Lange regeringsforhandlinger fører til fyringer i civilsamfundets organisationer

Mange organisationer ved ikke, om deres projekter er købt eller solgt, før der kommer en finanslov. Det går især ud over civilsamfund-branchens mange løstansatte, der ryger ud som de første. Problemet er strukturelt og skal løses med et mere stabilt bevillingssystem, mener både brancheforeningen og DM Civilsamfund.

Mange danskere venter med utålmodig på, at forhandlingerne om en ny regering bliver overstået. Men for nogle handler det om mere – det er deres jobs, der står på spil.

Så længe regeringsforhandlingerne står på, kan der nemlig ikke forhandles en regeringsaftale. Det er skidt for organisationer med projekter, der er afhængige af bevillinger i den nye finanslov.

”Vi bliver nu kontaktet af flere medlemsorganisationer, hvis projektbevillinger udløber, og som ikke kan få svar på, hvad der sker. De håber på at få nye bevillinger, og det ville de under normale omstændigheder få besked om i november. Så det er et alvorligt problem for flere organisationer”, fortæller Laila Walther, formand for Civilsamfundets Brancheforening og til daglig direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Mange projekter finansieres af bevillinger, der gives for eksempel for en treårig periode. Og det er normalt, at en del af disse projekter forlænges, når finansloven falder på plads. Men som vi nærmer os nytår, står flere organisationer i den situation, at de simpelthen er nødt til at afskedige medarbejdere på de projekter, hvis fremtid er usikker.

Er nødt til at afskedige 42 medarbejdere

Et eksempel er Aids-Fondet, som er nødt til at lukke to af fire såkaldte Checkpoint-klinikker, hvor unge kan få gratis test og rådgivning om sexsygdomme.

Klinikkerne er finansieret af satspuljemidler, der udløber i år, og selv om ordningen har været en stor succes, og AIDS-Fondet har en forhåbning om at få bevilget yderligere midler, er man nu nødt at af lukke klinikkerne og afskedige i alt 42 medarbejdere.

Selv om finansloven ofte bliver fastlagt sidst på året, vil organisationerne som regel have et godt fingerpeg, som de kan disponere efter, fortæller Laila Walther.

”Vi har selv et projekt med midler til en behandling af spiseforstyrrelser. Det trak meget ud med forlængelsen sidste år, men fordi vi har fået nogle politiske signaler om, at vi ville få pengene, så fastholdt vi medarbejderne på projektet. Så vi ved godt, det er en usikker verden. Men vi er vant til som minimum af have forhandlinger om, hvad der skal forlænges på det her tidspunkt”.

Der er dog muligheder for at hjælpe de usikre projekter, som ikke er blevet benyttet.

I 2007, hvor finansloven også kom meget sent, blev der i Socialministeriet lavet en administrativ forlængelse af bevillingerne på et år. Civilsamfundets Brancheforening har henvendt sig til Socialministeriet om en lignende løsning, men uden at få et klart svar, forklarer Laila Walther.

Det er en sektor, der er præget af den her usikre finansiering med ikke-varige midler, og det er problematisk, fordi det medfører så mange projektansættelser

Morten Rytter, formand for DM Civilsamfund

Kultur for projektansættelser

Der er en gruppe, der særligt føler usikkerheden i denne situation, og det er de mange løstansatte, der står til at miste arbejdet, hvis deres projekt ikke forlænges. Det peger Morten Rytter, formand for DM Civilsamfund, på.

”Problemstillingen har to vinkler. Organisationer, der er usikre på, om de får flere midler og føler sig nødsaget til at drosle ned, og så en projektkultur i organisationerne, hvor man kører med mange løse ansættelser. Det er en sektor, der er præget af den her usikre finansiering med ikke-varige midler, og det er problematisk, fordi det medfører så mange projektansættelser”, siger Morten Rytter.

Men sådan behøver det ikke være, mener han.

”Man kunne godt bruge fastansættelser mere. Arbejdet er jo ofte af samme karakter, selv om projekterne ændrer sig. Det handler både om at gøre bevillingssystemet mere stabilt for organisationerne. Men der kunne også følge nogle krav med bevillingerne, for eksempel til den måde, medarbejderne bliver ansat”, siger Morten Rytter.

De initiativer, man vil have til grundlæggende at være en del af social- og sundhedsområdet, bør have en driftsbevilling, der ligger på finansloven

Laila, Walther, formand for Civilsamfundets Brancheforening

Bedre at være på finanslov

Det er en mulighed at fastansætte flere, hvis organisationen er villig til at løbe risikoen, siger Laila Walther.

Hendes egen arbejdsplads Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade valgte for to år siden at gå over til at fastansætte medarbejderne som grundregel.

”Det flytter mavepine fra den ansatte til direktøren, og det er ok. Man løber en risiko for at skulle ud i opsigelser, men det giver de ansatte en større jobsikkerhed og organisationen en sikkerhed i jobvaretagelsen. Hvis jeg selv var projektansat, ville jeg begynde at søge væk, når der var et halvt år tilbage af min ansættelse”.

Civilsamfundets Brancheforening udarbejdede allerede sidste år et forslag sammen med andre paraplyorganisationer en om en ændring af bevillingssystemet, så flere midler gives som faste poster på finansloven i stedet for tidsbegrænsede uddelinger fra puljer.

”Vi foreslår, at der skal være en højere grad af understøttelse og forståelse af, at civilsamfunds organisationer har driftsudgifter. Så de initiativer, man vil have til grundlæggende at være en del af social- og sundhedsområdet, bør have en driftsbevilling, der ligger på finansloven. Og så skal man bruge projektmidler til udvikling, modning og støtte af nye ideer,” siger Laila Walther, og nævner som eksempel

Vil gerne fastansatte

Foreningens Spiseforstyrrelser og Selvskades førnævnte projekt blev sidste år forlænget for anden gang.

”Vi har i 12 år haft det samme projekt. Der kunne man jo godt have en rimelig overvejelse om, at et projekt i 12 år skulle have en permanent driftsfinansiering eller alternativt lukkes”, siger Laila Walther.

Forslaget vil mindske det pres, man oplever netop nu omkring den forsinkede finanslov, fordi bevillingerne ville være dækket ind af den ’midlertidige bevillingslov’, som traditionelt bliver vedtaget, når en finanslov ikke bliver klar inden årsskiftet.

Det vil i det hele taget give organisationer bedre mulighed for at fastansætte medarbejderne. Og det er noget, man generelt gerne vil, fastslår Laila Walther.

”Der er et stort ønske i branchen – blandt bestyrelser og ledere – om at få mere rolige og trygge økonomiske vilkår, og dermed muligheden for at fastansætte i højere grad”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Rigsarkivet

Erfaren projektleder til Rigsarkivet

Rigsarkivet

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?