Nye barselsregler træder i kraft

Fra og med tirsdag den 2. august gælder der nye regler på barselsområdet. Hver forælder får fremover ret til 11 ugers øremærket forældreorlov. Det betyder i praksis, at alle, der har født eller adopteret børn den 2. august 2022 eller senere, bliver omfattet af de nye regler. 

De nye barselsregler er en politisk aftale fra oktober 2021 mellem regeringen og Venstre, SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet om ligestilling af barselsrettigheder mellem forældrene og øremærket forældreorlov. Aftalen blev indgået i forbindelse med at sikre, at Danmark lever op til EU’s orlovsdirektiv og ligestilling af orlovsrettigheder mellem forældre og øremærket forældreorlov. 

Og at der nu gælder nye regler på barselsområdet, er ifølge DA en glædens dag for ligestillingen i Danmark.

”DA og FH blev sidste år enige om en model for øremærket barsel, og derfor er vi naturligvis glade for, at Folketinget på den baggrund har indgået en bred aftale, som nu træder i kraft”, siger Pernille Knudsen, som er viceadministrerende direktør i DA.

De nye regler betyder, at de 48 ugers barselsorlov som noget nyt bliver delt ligeligt mellem forældrene. Dermed har hver forælder som udgangspunkt har 24 ugers orlov efter fødslen med barselsdagpenge. Ud af de 24 uger skal to af ugerne ligesom i dag holdes i forbindelse med fødslen.

For lønmodtagere vil yderligere ni uger være øremærket. Det betyder, at i alt 11 orlovsuger med barselsdagpenge er øremærket og kan derfor ikke overdrages til den anden forælder. De resterende 13 uger med barselsdagpenge kan man derimod overdrage til den anden forældre, hvis man ikke selv ønsker at holde orloven. 

Nye regler vil gøre en forskel

De nye regler kan gøre en forskel for ligestillingen ganske hurtigt. Det mener i hvert fald Kenneth Reinicke, som er lektor og mandeforsker på Roskilde Universitet. Men det forudsætter ifølge ham, at arbejdspladserne sørger for fuld løn til forældren under barslen.

”Er økonomien i orden, tror jeg helt sikkert, at vi vil se den samme udvikling med det samme, som vi har set i de andre nordiske lande. Erfaringerne med øremærket barsel i nordisk sammenhæng er kort fortalt, at det virker. Det har man set både i Norge, Sverige og Island. Derfor må man ikke undervurdere betydningen af at tage de her redskaber i brug”, siger Kenneth Reinicke til Ritzau.

Virksomheder går allerede meget længere

Netop fuld løn under barsel er noget en række virksomheder har fokus på. Visse private virksomheder er faktisk gået meget længere end de nye regler, når det gælder perioden med løn under barsel.

Virksomheden COWI indførte som den første i ingeniør-arkitektbranchen COWI, at begge forældre skal have mulighed for 24 ugers barsel med fuld. Det tiltag trådte allerede i kraft den 1. april i år. Samme tiltag har også Danfoss taget. 

Kenneth Reinicke mener da også, at det er vigtigt, at forældre ikke står til økonomisk nedgang, hvis de skal gøre brug af de nye regler. Hvis den fulde effekt af de nye regler derfor skal nås, skal det overenskomstspørgsmål derfor ifølge mandeforskeren også afklares hos de lokale fagforbund og arbejdspladser.

”Det er vigtigt, at der i overenskomsten er noget rygdækning eller kompensation. Det er klart, at skal man gå meget ned i løn, vil nogle nok vælge at sende den lille tidligere i vuggestue”.

Rettigheder bør sikres i funktionærloven

Centralorganisationen Akademikerne ønsker at sikre fædrenes ret til løn under barsel med en opdatering af funktionærloven. Det vil sikre, at de fædre, der ikke er dækket af en overenskomst, alligevel får mulighed for at benytte sig af de nye barselsregler.

Som det er nu, er fædrene slet ikke nævnt med en lønret i funktionærloven, mens mødrene er sikret ret til halv løn i en kortere periode. Derfor mener Akademikerne, at indførelsen af de nye barselsregler er en kærkommen lejlighed til at opdatere funktionærloven, så fuld løn sikres som minimum i de øremærkede perioder af barslen til begge forældre.

"Dette tager vi med os til overenskomstforhandlingerne, men for os er dette område så afgørende, at vi anbefaler, at alle får ret til fuld løn under barsel. For at sikre, at dette også vil gavne ansatte uden overenskomst, anbefaler vi, at de nye regler implementeres i funktionærloven", udtaler Akademikernes formand, Lisbeth Lintz, i en pressemeddelelse.

De nye regler på barselsområdet, som læner sig op ad EU-direktivets krav om 9 ugers øremærket forældreorlov, gælder kun for lønmodtagere. Selvstændige og ledige omfattes altså ikke af øremærkningen. Lønmodtagere, som senere bliver fx ledig eller selvstændig, kan dog overdrage de op til 9 ugers orlov til den anden forælder. 

For soloforældre og regnbuefamilier gælder der særlige regler. Soloforældre får 46 ugers orlov, og en del af orloven kan overdrages til et nærtstående familiemedlem, f.eks. en bedsteforælder. I regnbuefamilier kan barnets retlige forældre overdrage den orlov, der ikke er øremærket, til såkaldte sociale forældre. De særlige regler om soloforældres og regnbuefamiliers mulighed for at overdrage en del af overloven træder i kraft den 1. januar 2024.

Læs mere om de nye barselsregler her.