Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
kollegaer
"Fordi folk gerne vil arbejde på kontoret tre dage om ugen, så betyder det ikke, at de ikke ønsker at være sammen med deres kollegaer", siger kultursociolog Emilia van Hauen, der ikke er bekymret for udviklingen.
Foto: James Goodman / Unsplash

Gode kollegaer betyder mindre, når vi søger job - Skal vi være bekymrede?

Gode kollegaer er ikke længere det vigtigste, når vi søger nyt job. Det er work-life-balance og løn derimod, viser ny undersøgelse. Ekspert kalder det et udtryk for øget individualisering af arbejdslivet.

Efter to års covid-19-nedlukninger var Morten Ballisager næsten sikker på, at danskerne glædede sig til at komme tilbage på arbejdspladsen.

Han er selv direktør hos Konsulenthuset ballisager, der specialiserer sig i rekruttering og arbejdsmarked. Men han måtte spærre øjnene noget op, da han så nye resultater på området.

35 procent af de adspurgte angav gode kollegaer som en vigtig del af grunden, når der vælges nye arbejdsplads. I 2019 var det tal oppe på 45 procent.

Det viser resultater fra konsulenthusets årlige kandidatundersøgelse, der undersøger danskernes arbejdsliv, karriere og rekrutteringspræferencer.

”Jeg havde regnet med, at den længsel, jeg oplevede under nedlukningen, ville afspejle sig i tallene”, siger han. 

Jeg er glad for den individualisering, som udviklingen bringer med. Men jeg er meget bekymret for den egoisme, som den også bringer med, når flere vælger arbejdsfællesskabet fra

Morten Ballisager, direktør for Konsulenthuset ballisager

Bekymret for egoismen

Morten Ballisager kalder resultaterne for et udtryk for den øgede individualisering, der sker på arbejdsmarkedet efter covid-19.

Den individualisering ser han også andre steder i analysen. Fx er løn og work-life-balance begge parametre, der er steget i vigtighed, når vi søger nyt job.

”Det er et tegn på, at man vender snuden ind ad og fokuserer på det nære”, siger han.

Morten Ballisager er ikke helt ubekymret over for den nye udvikling:

”Jeg er glad for den individualisering, som udviklingen bringer med. Men jeg er meget bekymret for den egoisme, som den også bringer med, når flere vælger arbejdsfællesskabet fra”, siger han.

Han forstår nemlig godt virksomheder, der er bekymrede for at sammenhængskraften smuldrer, og onboarding af medarbejdere i fremtiden bliver sværere, hvis den øgede individualisering fortsætter.

Kollegaer er stadig vigtige

Det undrer ikke kultursociolog, forfatter og foredragsholder Emilia van Hauen, at kollegaer er faldet i vigtighed, når vi søger nyt job.

Hun beskæftiger sig blandt andet med tidsånden i samfundet og moderne fællesskaber. 

”Under coronaperioden var man helt naturligt mere sammen med sine nære relationer i hverdagen, fordi de fleste var hjemme, og derfor blev man mere dækket ind socialt derhjemme. Dermed blev samværet med kollegaerne lidt mindre vigtigt”, siger hun.

Men man skal ifølge kultursociologen ikke være bekymret for resultaterne i analysen. Det er nemlig ifølge hende en fejlslutning at tro, kollegaer betyder mindre i det hele taget.

”De betyder lige så meget, når man er på arbejdspladsen. Bare fordi folk gerne vil arbejde på kontoret tre dage om ugen, så betyder det ikke, at de ikke ønsker at være sammen med deres kollegaer”, siger hun og henviser til en stor europæisk undersøgelse, der viser, at de fleste helst vil arbejde tre dage om ugen på kontoret, resten derhjemme. 

Emilia van Hauen
Emilia van Hauen er kultursociolog og har udgivet flere bøger, blandt andet Succestyranniet, der handler om moderne præstationskultur.

Og faktisk gælder det modsatte for de yngre generationer på arbejdsmarkedet. Individualiseringen på arbejdspladsen er nemlig mere en livsfaseting, påpeger Emilia van Hauen:

”De unge foretrækker ikke hjemmearbejde. De vil være på arbejdspladsen, fordi de er bange for at gå glip af de muligheder, som fællesskabet på arbejdspladsen bringer med”, siger hun.

Forstå mennesker og skab fællesskaber  

Hun mener dog alligevel, det er vigtigt, at en leder tager udviklingen meget seriøst: 

”Hvis en leder skal bevare sammenhængskraften på arbejdspladsen, er det altafgørende, at lederen først og fremmest forstår sig på mennesker og kan skabe fællesskaber, hvilket i dag sker ved at skabe tillid både til sig selv, til projektet og til gruppen”, siger Emilia van Hauen.  

Hun forklarer, at man ser det moderne arbejdsliv lidt som på en teenagefamilie, selvom det er lidt kontroversielt:

"Når børnene er små, er hele familien ofte samlet om hinanden og i hjemmet, men når børnene bliver teenagere, får de et liv udenfor familien, og derfor kræver det en anden form for organisering, hvor der tages hensyn til alle parternes skiftende behov. Det kræver mere af forældrene at samle flokken og skabe kontinuitet i både opgaver og fællesskab".

”Men til gengæld får man en masse kreativitet og ansvar foræret – og noget af det samme sker på en arbejdsplads, hvor man benytter sig af den hybride model”, forklarer hun.   

Når jeg snakker med unge mennesker, så handler det ikke så meget om prestige, når de søger jobs

Emilia van Hauen, kultursociolog

Det er altså stadig muligt at bevare sammenhængskraften på arbejdspladsen, det kræver bare en større koordinationsindsats og et større fokus på at skabe det gode fællesskab.  

Emilia van Hauen påpeger, at man som leder skal arbejde fokuseret med at skabe et fællesskab på arbejdspladsen, det bliver nemlig efterspurgt af de yngre generationer på arbejdsmarkedet. 

”Når jeg snakker med unge mennesker, så handler det ikke så meget om prestige, når de søger jobs. De vil hellere arbejde i en lille konsulentvirksomhed, hvor de får mange forskellige opgaver og har et godt fællesskab end være ansat i et stort konsulenthus og være kaffehenter”, siger hun.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Carlsbergfondet

Scientific Officer til Carlsbergfondet

Carlsbergfondet

Nationalmuseet

Vicedirektør

Nationalmuseet

Københavns Professionshøjskole

To ledere til Institut for Socialrådgiveruddannelse

Københavns Professionshøjskole

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?