Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
ALMAknit forside billede
Foto: ALMAknit

To matematikere har sat strik på formel og garn i kode

AlmaKnit har udarbejdet et algoritmisk program, hvor du selv kan designe din egen strikkeopskrift. "Vores mission er at empower strikkerne til at strikke, hvad de selv gerne vil", siger Kira Dynnes Svendsen, der er en af hovederne bag AlmaKnit.

Måske har du set strikkeopskriften til #jobsok i den seneste udgave af DM Akademikerbladet?

Sokken-vejledningen var lavet af AlmaKnit, der har formået lave en algoritme, så du selv kan designe det, du gerne vil strikke.

”Man klikker sig igennem forskellige spørgsmål og skriver sine egne data ind. Og så beregner algoritmen en strikkeopskrift til dig”, forklarer Kira Dynnes Svendsen, der sammen med sin makker Agnes Martine Nielsen, er hovederne bag AlmaKnit.

Programmet kan lave flere millioner unikke opskrifter. Men i modsætning til andre strikkeopskriftsdesignere, så strikker AlmaKnit ikke alle forskellige muligheder.

”Det ville være fuldstændig umuligt. Vi har strikket ekstremerne, fra meget store brystmål til meget lange ærmer, for at efterprøve programmet”, fortæller hun.

Ser her, hvordan koden bag programmet ser ud:

koden bag almaknit
Koden bag det hele. Grundstenen i ALMAknit. Selvom det nok ikke giver så meget mening for lægmænd, så er det disse tal, der gør det muligt, at du kan klikke dig igennem og få den unikke strikkeopskrift, du gerne vil have.
Foto: ALMAknit

Her ser du algoritmen på arbejde. Koden er dog pakket væk og arbejder i baggrunden.Når du har svaret på alle spørgsmålene, beregner ALMAknits program en opskrift til dig. 

almaknit hjemmeside program
almaknit hjemmeside program 2
almaknit hjemmeside program 3
almaknit hjemmeside program

Skabt ud af frustration 

Ideen til AlmaKnit kom ud af en frustration til strikkeopskrifters alt for fastlåste facon.

”Vi opdagede, at det var virkelig svært at finde det helt rigtige strikkeopskriftsmatch. Hvilket kan være skideirriterende, for måske vil man gerne strikke med noget andet garn eller have andre ærmer på, end hvad opskriften befaler.  Vi tænkte, hvorfor ikke vende den proces om?”, siger Kira Dynnes Svendsen.

De ville sætte strikkekreativiteten løs. Så det gjorde de, da de begge sad på ph.d.-kontor sammen i 2019.

”Vi arbejder begge med matematisk modellering, og så snakkede vi meget om strik i pauserne. Jeg har strikket i mange år, hvor Agnes var mere ny. Vi blev enige om, at teoretisk måtte vores ide virke”, fortæller Kira Dynnes Svendsen, der er  statistiker  og Agnes Martine Nielsen har en ph.d. i machine learning..

De begyndte at lave de første prototyper til AlmaKnit.

Vi lavede hurtigt nogle modeller for en helt skrabet udgave af programmet og gav os til at strikke på det for at se om det virkede”, siger Kira Dynnes Svendsen. 

I 2020 fik AlmaKnit sit CVR-nummer, og noget tyder på, at det de havde gang i, ikke var helt uden potentiale.

De blev nemlig optaget i Innovationsfondens program InnoFounder, det gav dem et lønlegat på ét år, der også dækkede deres udgifter til videreudviklingen af programmet.

”Vi synes jo selv vi havde en god ide, men havde nok ikke regnet med vi fik de penge”, fortæller Kira Dynnes Svendsen.

Strik med et strejf af feminisme

Kira og Agnes er godt selv klar over, at deres program er i krydsfeltet mellem noget typisk kvindelig og typisk mandligt. Nemlig strik og kodning.

Men måske er de to ting slet ikke så langt væk fra hinanden, som man måske skulle tro.  

”Traditionelt var kunsten i at skrive strikkeopskrifter, at du skulle kunne putte al information i en margen af magasinet Hjemmet, hvilket minder meget om kodning”. siger Kira Dynnes Svendsen, og uddyber at man ligesom i kodning skal kende en masse forkortelser, når man aflæser en strikkeopskrift.  

Vores mission er at empower strikkerne til at strikke, hvad de selv gerne vil

Kira Dynnes Svendsen, grundlægger af ALMAknit

Udviklingen af AlmaKnit har da også budt på mange faglige udfordringer for de to kvinder, selvom det for andre kan lyde overraskende, når nu de arbejder med strik.

”Strik har bare en klang af at være noget kvindeligt og blødt, men det behøver det altså ikke være. Jeg er sikker på, at hvis flere mænd strikkede, så ville der være mange flere tilbud som vores”, siger hun.  

Strikkere er autoritetstro

Men selvom de begge stoler på deres ide, så er der alligevel noget, der har overrasket de to kvinder.

”Folk er meget mere autoritetstro omkring strik, end vi forventede. Der er mange, der tror, at de ikke kan finde ud af at lave deres eget strikkedesign”, siger hun og uddyber:

”AlmaKnit er unik, men vi stiller også meget høje krav til strikkerne. Hos os køber du ikke bare en opskrift, du skal selv visualisere den. Så på den måde skal vi opdrage strikkerne,” siger hun og håber at de snart bliver et alternativ i de danske strikkeres bevidsthed.

Men det har været sværere end de forventede at få strikkerne ind på hjemmesiden og designe.

”Vi sidder jo to nørder, og laver det her. Det er klart markedsføringen, der har været det sværeste for os”, siger Kira Dynnes Svendsen, der dog stadig har store drømme for fremtiden:

”Vores mission er at empower strikkerne til at strikke, hvad de selv gerne vil”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Carlsbergfondet

Scientific Officer til Carlsbergfondet

Carlsbergfondet

Danmarks Meteorologiske Institut

Experienced ocean remote sensing scientist

Danmarks Meteorologiske Institut

ABSALON, Professionshøjskolen

Chefkonsulent til forretningsudvikling af efter- og videreuddannelse

ABSALON, Professionshøjskolen

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?