Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Anne-Marie Fischer-Rasmussen
"I Nordjylland blev det ikke bedre af, at Aalborg Universitet lukkede sine spansk- og tyskuddannelser i 2020. Det kan nemt være blevet opfattet som signal til alle unge i Nordjylland om, at sprogfagene ikke er værd at beskæftige sig med", siger tysklektor Anne-Marie Fischer-Rasmussen.
foto: Privat
Professionshøjskoler og erhvervsakademier

Anne-Marie er UC Nordjyllands eneste lektor i tysk: ”Problemet er ikke, at jeg er alene, men at jeg helt alene kan dække behovet"

Der er kun 14 tysklærere og 4 fransklærere på alle landets professionshøjskoler. Problemet er, at det er nok, fortæller Anne-Marie Fischer-Rasmussen, der er eneste tysklektor på UC Nordjylland.

Til sommer bliver 12 lærerstuderende færdige fra UC Nordjylland med tysk som undervisningsfag, og allerede nu er der rift om deres arbejdskraft.

Den eneste lektor i tysk på den nordjyske læreruddannelse, Anne-Marie Fischer-Rasmussen, bliver jævnligt kontaktet af folkeskoler, der vil have fat i kommende bachelorer med papir på sproglige og didaktiske kompetencer. Og efterspørgslen stiger, oplever hun.

”Allerede mens de læser, bliver vores studerende rekrutteret til at være vikarer i tysk", siger Anne-Marie Fischer-Rasmussen, der også på den åbne uddannelse modtager studerende, som af deres arbejdspladser er blevet bedt om at tage tysk som valgfag.

”Men mange skal trækkes lidt modvilligt hen til truget. Og det er ikke blevet bedre af, at Aalborg Universitet lukkede sine spansk- og tyskuddannelser i 2020. Det kan nemt være blevet opfattet som signal til alle unge i Nordjylland om, at sprogfagene ikke er værd at beskæftige sig med”, siger hun.

Fransk ligger nærmest i dvale på regionens folkeskoler

Kim Egeskov, pædagogisk leder på læreruddannelsen i VIA

Ligesom sin forgænger er hun den eneste underviser i tysk på læreruddannelsen i Region Nordjylland. Hun har for længst vænnet sig til at være alene med sin faglighed.

”Det er manglen på studerende, der er problemet. Og at en del af dem stopper igen, de fleste i starten efter det første sprogchok. Vi kan se, at flere dropper ud blandt dem, der skal køre langt for at komme til timer i Aalborg”, siger Anne-Marie Fischer-Rasmussen. 

Der findes kun 14 tysklærere i hele landet

En opgørelse, som DM Akademikerbladet har lavet, viser, at kun 14 lektorer på landsplan er ansat til at undervise kommende folkeskolelærere i tysk.

For så vidt angår det andet store europæiske hovedsprog, fransk, står det endnu værre til. Kun to professionshøjskoler udbyder faget. VIA, der har én fransklektor ansat, og Københavns Professionshøjskole, der har to. Også Absalon i Region Sjælland har en fransklektor ansat, men udbyder ikke faget pt.

2 professionshøjskoler har ingen fransklærere

Institution Tysklærere Fransklærere
VIA 2 1
Københavns Professionshøjskole 4 2
UC Lillebælt Erhvervsakademi og Professionshøjskole 1 (+ 1 midlertidig) 0
Professionshøjskolen UC Syddanmark 4 0
Professionshøjskolen Absalon 2 1 (men pt. intet udbud)

VIA: Fransk er gået i dvale

I VIA står man med samme udfordring som i Nordjylland. Her forventer pædagogisk leder på læreruddannelsen Kim Egeskov, at mellem 60 og 70 studerende med tysk som undervisningsfag dimitterer i 2023.

”Det er bekymrende få i forhold til behovet. Tilmed ligger fransk nærmest i dvale på regionens folkeskoler. Og hvis børnene ikke møder engagerede og kompetente sprogundervisere allerede i folkeskolen, har det en afsmittende effekt på interessen for sprog hele vejen op igennem uddannelsessystemet”, forklarer Kim Egeskov.

I december sidste år landede regeringen og støttepartierne en aftale, der skal give de nødlidende sprogfag et målrettet løft på de videregående uddannelser.

Af de 40 millioner, der blev afsat til aktiviteter over de næste to et halvt år, har professionshøjskolerne fået tilsammen otte millioner.

For mange er sprog måske stadig forbundet med lavstatus

Anne-Marie Fischer-Rasmussen

Kim Egeskov forventer at ansætte en ekstra underviser samt at bruge midler på at øge vidensdeling og fagligt samarbejde på tværs af institutionerne. Og så skal der et langt større fokus på at sikre de studerendes sproglige selvtillid, erkender han.

VIA selv har en opgave i at være endnu tydeligere i sin kommunikation og fortælle de unge tvivlere, at der er nogen til at holde dem fagligt i hånden, hvis de vælger tysk eller fransk. Alene tvivlen om deres sproglige niveau får nogen til at holde sig tilbage, mener han:

”Der skal desuden oprustes på aktiviteter udenfor timerne, der kan løfte det sproglige, fx udlandsophold og en tandem-ordning, hvor de bliver koblet til en, der taler sproget flydende”, siger Kim Egeskov og påpeger:

”Det er rigtigt fint med ekstra midler til sprogløftet. Men der skal jo først og fremmest være nogen, vi kan løfte”.

Medstuderende forstår ikke interessen

Også UCN-lektor Anne-Marie Fischer-Rasmussen oplever en stor usikkerhed hos sine studerende.

”Derfor vil vi i Nordjylland bruge en del af ekstrabevillingen til at opgradere på det sproglige. Vi planlægger fx at indføre en test, så vi fra starten kender niveauet hos den enkelte og kan tilbyde ekstra timer, hvor det er nødvendigt”, siger Anne Marie Fischer.

Fischer-Rasmussen har en doktorgrad i sprogvidenskab fra et tysk universitet og ved fra egen forskning, hvor interessen for sprogfagene fødes.

”Den gode underviser er altafgørende, og dertil kommer de oplevelser, man selv får som barn og ung. Mine studerende har en stor kærlighed til sproget og den tyske kultur, men kæmper samtidig med, at deres medstuderende ofte ikke forstår deres interesse. For mange er sprog måske stadig forbundet med lavstatus”, forklarer Anne-Marie Fischer-Rasmussen.

Sprogcenter: Lang vej til genrejsning

Det Nationale Center for Fremmedsprog – NCFF - har gennem Epinion fået lavet en rapport om det forventede udbud af og efterspørgsel efter fremmedsprogslærere. Den estimerer, at der om 20 år vil være 2324 færre lærere i folkeskolerne, der har de formelle kompetencer i tysk.

De 40 millioner til sprogløftet er kun et lille skridt på en meget lang vej til sprogfagenes genrejsning, vurderer Mette Skovgaard Andersen, der er en af to centerledere i NCFF.

”Problemet er akut, men der findes ingen akutte løsninger. Derfor er jeg sikker på, at fx professionshøjskolerne vil forsøge at bruge pengene så klogt som muligt, så effekten også kan mærkes ud over projektperioden”, siger Mette Skovgaard Andersen.

Da naturvidenskaben blev genrejst, var det ikke mindst med hjælp fra solide fondsbevillinger. Den rygdækning har sprogfagene ikke endnu, påpeger centerchefen.

”Måske kan den politiske bevågenhed give os en håndsrækning, men uanset hvad må vi indstille os på, at det tager tid at vende bøtten, så der kan komme flere studerende på alle niveauer, og det at lære fremmedsprog igen bliver det fedeste i hele verden”, siger Mette Skovgaard Andersen. 

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet

Chef for Afdelingen for Geologi under Departementet for Råstoffer og Ju...

Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

REKTOR

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?