Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Videregående uddannelser sikrer kvinder rekord
"Det handler i sidste ende om politiske prioriteringer", siger forsker om den stigende ulighed i videregående uddannelser hos mænd og kvinder.
Foto: Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix.

Højtuddannede kvinder giver mænd baghjul: "Det handler om politiske prioriteringer"

For første gang har mere end halvdelen af alle kvinder mellem 30 og 35 år fuldført en videregående uddannelse.

Danske kvinder stormer frem på landets universiteter og kan nu prale af, at 51 pct. af de 30-35-årige har fuldført en videregående uddannelse. Det viser nye tal for 2021 fra Danmarks Statistik.

Anderledes ser det ud for mændene, hvor blot 36 pct. har gjort en videregående uddannelse færdig.

Det er særligt de lange uddannelser, der har skubbet kvinderne i front.

"Tendensen til, at flere kvinder end mænd tager en lang videregående uddannelse skal nok først og fremmest ses i lyset af den øgede ligestilling og kvinders øgede mulighed for selvstændighed, når det gælder karriere", siger Christian Groes, der er kønsforsker og lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet.

Udviklingen kan også handle om, at de traditionelle kvindefag er blevet devalueret på grund af dårlige arbejdsvilkår og lave lønninger.

"Det handler i sidste ende om politiske prioriteringer. Den dårlige omtale af for eksempel sygeplejefaget, lærerfaget, og sosu-området kan gøre kvinder mere tiltrukket af fag, der giver højere status og adgang til bedre lønninger. Og så kan det hænge sammen med, at mænd i stigende grad oplever, at lange uddannelser ikke er et krav, når det gælder karriere i f.eks. iværksætteri, handel og industrifag", siger Christian Groes. 

Kvinder er bedre til uddannelse

Forskellen på andelen af højtuddannede mænd og kvinder er vokset støt i de seneste to årtier.

Ifølge Danmarks Statistik havde kun 9,6 pct. af kvinder mellem 30 og 35 år en lang videregående uddannelse i 2005. I 2021 lå tallet på 21,5 pct. Til sammenligning er andelen blandt mænd steget fra 9,5 pct. til 15,9 pct.

En af årsagerne til udviklingen kan være, at det danske uddannelsessystem er bedre indrettet til kvinder, end det er til mænd. Det mener Brian Arly Jacobsen, som er tillidsrepræsentant og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

Ifølge Arly Jacobsen har videnskabelige undersøgelser længe vist, at der findes en gruppe drenge, som har svært ved at begå sig i uddannelsessystemet, mens piger generelt har bedre uddannelsesstrategier, der i højere grad stemmer overens med uddannelsessystemets indretning.

”Det gør pigerne bedre i stand til at gennemføre en videregående uddannelse”, siger Brian Arly Jacobsen, der også er formand for DM's sektor for universitetsansatte medlemmer.

Drengene får ikke nok ud af deres livsmuligheder, og samfundet får ikke nok ud af drengenes potentiale

Brian Arly Jacobsen

Det store uddannelsesgab mellem kønnene betyder ifølge Brian Arly Jacobsen et større talentspild hos især drenge.

”Drengene får ikke nok ud af deres livsmuligheder, og samfundet får ikke nok ud af drengenes potentiale”, siger han. 

Fleksibilitet for uddannelsesveje er svaret, hvis man ønsker at hæve drengenes uddannelsesniveau, argumenterer han.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

REKTOR

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

Nordic Genetic Resource Center

NordGen søger afdelingschef til genbanken

Nordic Genetic Resource Center

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?