Virksomheder: Ansatte er mere ineffektive efter barsel

Det koster ikke virksomheder dyrt at sende deres ansatte på barsel. Den måske noget overraskende konklusion kom en række forskere frem til i et studie, som blev offentliggjort sidste år.

Her regnede forskerne sig frem til, at hvis 10 procent af medarbejderne går på barsel, vil den gennemsnitlige virksomhed - statistisk set - højst miste 1,8 procent af omsætningen.

Alligevel virker mange danske virksomheder til at have en negativt syn på barslens indflydelse på deres ansatte.

Sådan lyder i hvert fald konklusionen i en ny rekrutteringsanalyse fra Konsulenthuset Ballisager, hvor 1055 både offentlige og store og små private virksomheder blandt andet er blevet spurgt om, hvilken ændring de oplever blandt de ansatte, som har været på barsel.

Her angiver 54 procent af virksomhederne, at de ansatte er mindre fleksible efter en barsel. Kun 37 procent mener, at den ansatte er blevet mere effektiv efter en barsel.

”Det ser ud til, at mange arbejdsgivere mener, at den ansatte bliver mere ineffektiv og mister værdi i løbet af barslen. Det kan måske være en forklaring på de mange bekymringer i debatten om, hvor meget barsel kan stå i vejen for det videre karriereforløb”, siger Morten Ballisager, som er direktør i Konsulenthuset Ballisager.

Begrundet bekymring for karrieremuligheder

Da barsel ifølge analysen ser ud til at have en konkret negativ indflydelse på karrieremulighederne, er vi ifølge Morten Ballisager også nødt til at have en mere lige fordeling af barslen, hvis vi ønsker ligestilling på arbejdsmarkedet.

”Mange virksomheder mener jo åbenbart, at de ansatte bliver mindre produktive, når de kommer tilbage fra barslen. Oplever man som ansat, at virksomhederne mener, barslen har reduceret ens værdi, så har barsel jo også en begrundet stor indflydelse på ens videre karrieremuligheder”, siger Morten Ballisager.

Han er overrasket over, at så mange virksomheder har et overvejende negativt syn på barslens indflydelse på deres ansattes præstationer i virksomheden.

”Der sker jo en løbende modernisering af arbejdsmarkedet, og den troede jeg også havde sat sig på dette område, hvor den holistiske tilgang - ønsket om god balance mellem arbejde og familie-fritid - var en force”, siger Morten Ballisager.

Han understreger, at han godt kan forstå, at arbejdsgiverne ønsker fleksibilitet blandt de ansatte til for eksempel at tage en ekstra vagt og arbejde over i ny og næ.

Omvendt, når man får børn, finder de fleste også ud af, at det ikke er fedt at sidde på kontoret til kl. 17 eller senere.

”Efter barslen sælger vi derfor typisk vores fritid dyrere, fordi den med børn derhjemme får mere betydning og højere værdi for os. Så virksomhederne mister måske nok noget produktivitet fra de ansatte, der har fået børn. Men jeg havde troet, at arbejdsgiverne i højere grad påskønnede, at den ansatte også sætter tydelige grænser for arbejdet og også prioriterer sin familie”, siger Morten Ballisager.