Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Jesper Petersen, uddannelses- og forskningsminister
Fra politisk side er der ikke grundlag for at hænge enkelte forskere ud med navns nævnelse. Forskere skal kunne forske frit og formidle deres forskning til offentligheden, fastslår uddannelses og forskningsminister Jesper Petersen (S), som var kaldt i samråd om regeringens holdning til, at unge forskere trækker sig fra den offentlige debat af bar frygt.
Philip Davali/Ritzau Scanpix

Uddannelsesminister: "Politikere skal ikke gøre sig til dommer over fri forskning"

Politikere skal ikke blande sig i forskning, fastslog den nye uddannelsesminister Jesper Petersen på samråd om regeringens holdning til, at unge forskere ikke ønsker at deltage i den offentlige debat.

Samfundet skal sikre, at forskere kan bidrage til den offentlige samtale med forskningsbaseret viden, uden at politikere blander sig i, hvad der er rigtig og forkert. 

Sådan sagde uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) ved et åbent samråd om forskningsfrihed 1. september. 

”Politikere skal ikke gøre sig til dommere over enkelte forskningsfelter og videnskabelige metoder. Der er ikke grundlag for fra politisk side at hænge enkelte forskere ud med navns nævnelse. Forskere skal kunne forske frit og formidle deres forskning til offentligheden”, fastslog Jesper Petersen på samrådet.

Det var Enhedslistens forskningsordfører Victoria Velasquez, som havde kaldt uddannelses- og forskningsministeren i samråd på baggrund af en undersøgelse blandt 1500 ph.d.-studerende fra DM og PAND fra juni måned. Her svarede 32 procent af de unge forskere, at de er enige eller delvist enige i, at bekymringer for reaktionerne i den offentlige debat afholder dem fra at deltage. Også selvom debatten handler om emner, de har særlig indsigt i qua deres forskning.

Undersøgelsen kom i kølvandet på måneders debat om forskningsfrihed og aktivistisk forskning, som var startet af Liberal Alliances forskningsordfører Henrik Dahl og kulturordfører og næstformand i Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt.

”Højrefløjens seneste angreb på forskningsfriheden bekymrer mig. Når fx angreb fra Morten Messerschmidt eller Henrik Dahl vil bestemme, hvilke emner den frie forskning må tage op, eller at visse forskningsmiljøer for ikke at være forskning, og at de kræver oprydning på universiteterne, så er det et indgreb i forskningsfriheden”, sagde Victoria Velasquez på samrådet.

Politikere skal ikke gøre sig til dommere over enkelte forskningsfelter og videnskabelige metoder

Jesper Petersen, uddannelses- og forskningsminister

Ministeren mener dog også, at vi bliver nødt til at kunne have en generel diskussion om forskning og de tendenser til faglig og teoretisk ensretning, der er blevet peget på både i udlandet og herhjemme.

”Jeg synes, det er ærgerligt, hvis forskere melder sig ud af den debat. Tværtimod vil jeg opfordre de forskere, hvis forskningsfelt bliver kritiseret, til at træde frem og forklare offentligheden om deres forskning, og hvorfor den er vigtig. Vi skal ikke trække os ud i hvert sit hjørne, men gå i dialog og få nuancerne frem”, sagde Jesper Petersen og fortsatte: 

”Desværre afføder det at blande sig i debatten ofte nogle negative reaktioner. Debatkulturen er ikke altid lige konstruktiv, og tonen på sociale medier kan ofte være for hård. Det tror jeg også afspejler sig i den undersøgelse der henvises til i indkaldelsen til samrådet”, sagde uddannelsesministeren.

Debatten om forskningsfrihed mundende den 1. juni ud i en forespørgsel i Folketinget fra Dahl og Messerschmidt til daværende uddannelses- forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om aktivisme i forskning. Forespørgslen endte i en vedtagelse, som understreger, at universiteternes ledelser har ansvar for, at ”det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik”.

Vedtagelsen blev iværksat af blå blok og stemt hjem i slutningen af maj måned blandt andet med Socialdemokratiske stemmer, mens samtlige regeringens støttepartier stemte imod.

Forskeres frygt er begrundet

Enhedslistens forskningsordfører Victoria Velasquez mener, at den seneste tids debat og kritik mod visse forskningsmiljøer og navngivne forskere viser, at forskernes frygt for trusler og repressalier desværre er begrundet.

Det skyldes ikke bare sociale medier, understregede hun. Men også, at politikere fra højrefløjen har kritiseret og udskammet navngivne forskere og forskningsmiljøer fra Folketingets talerstol.

”Hvis forskere skræmmes til at tie indenfor bestemte forskningsområder, fordi de fx angribes for at være ikke-videnskabelige af politikere på højrefløjen, bliver vi i sidste ende fattigere som samfund”, sagde Victoria Velasquez på samrådet.

”Viden skal kunne formidles frit, uanset om den stemmer overnes med bestemte holdninger og værdier hos bestemte politikere eller ej. Det hører ingen steder hjemme i et frit og demokratisk samfund, at politikere blander sig i, hvad der er god forskning, på den måde vi har set det”, sagde Victoria Velasquez.

Hun ønskede derfor uddannelses- og forskningsministerens svar på, hvad han og regeringen vil gøre for at sikre, at forskeres ytringsfrihed styrkes, så flere forskere vil deltage i den offentlige debat fremover.  

Hun undrede sig desuden over, at regeringen ikke har stillet sig klare på forskernes og forskningsfrihedens side ved klart at tage afstand fra højrefløjens angreb, men derimod - som det eneste parti fra den den røde fløj - faktisk har stemt for og skrevet under på vedtagelse om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer, som af mange opfattes som en kritik vendt direkte mod forskere og visse forskningsmiljøer.  

”Hverken jeg eller min forgænger har udskammet bestemte forskningsfelter eller bestemte forskere fra Folketingets talerstol. Men det skal heller ikke være sådan, at politikere ikke må mene noget om bestemt forskning og forskningsfelter, så længe det sker på en ordentlig og redelig måde. Det mener jeg bestemt, at regeringen har været, og at den bestemte tekst også er som afrunding på diskussionen over foråret”, svarede Jesper Petersen.

Ministeren påpegede, at det er og bliver universiteternes rolle at tage stilling til, om der er hold i en kritik af bestemte forskere eller forskningsmiljøer.

”Det skal ikke være indgroet pres eller normer fra hverken politikere eller private, der afgør, om man publicerer eller ej. Men vi ønsker at bore ned i, hvad det er, der gør, at forskere ikke vil deltage i den offentlige debat, for man skal kunne holde til at blive modsagt, ikke bare i forskningsmiljøet, men også i den offentlige debat. Som politikere skylder vi naturligvis at tage den debat på en ordentlig måde og ved at holde os til sagen, og det er regeringens svar på det”, fastslog ministeren.

 

Hvis forskere skræmmes til at tie indenfor bestemte forskningsområder, fordi de fx angribes for at være ikke-videnskabelige af politikere på højrefløjen, bliver vi i sidste ende fattigere som samfund

Victoria Velasquez, forskningsordfører, Enhedslisten

Minister vil drøfte tiltag med universiteterne

Uddannelsesministeren fastslog, at det er stærkt bekymrende, når forskere modtager hadbeskeder og trusler.

”Det er helt uacceptabelt, og noget jeg tager meget alvorligt som minister. Men det er også min opfattelse, at universiteterne gør noget for at understøtte deres forskere, når det sker, fx gennem politianmeldelser og via psykologrådgivning”, sagde Jesper Petersen og understregede:

”Men det er meget uhensigtsmæssigt, hvis forskerne trækker sig af frygt for negative reaktioner. Derfor mener jeg, at universiteterne skal være med til at klæde de unge forskere på til at håndtere den offentlige debat".

Han henviste til, at Folketinget som en del af universitetsloven har pålagt universiteterne at tilskynde deres medarbejdere til at deltage i den offentlige debat.

”Som minister kommer jeg derfor til at drøfte med universiteterne, hvad vi kan gøre for at understøtte forskeres deltagelse i debatten, og hvordan universiteterne håndterer denne udfordring”, sagde ministeren.

Uddannelsesministeren understregede dog, at den særlige trussel mod forskningsfriheden, som forskerne giver udtryk for at opleve, ifølge ham nok især kommer fra en brutal debat på de sociale medier og nok knap så meget fra politisk hold. Selvom det også kan gå hektisk til, men dog ofte uden personlige trusler og overfusninger.

”Min forgænger har været til en række møder med universiteternes rektorer og bestyrelser, og mit klare indtryk herfra er, at der er stor fokus på at sikre forskningsfriheden. Det skal vi fortsat have fokus på i dialogen”, sagde Jesper Petersen og fastslog:

”Jeg synes ikke, at der i universitetsloven lader til at være store problemer, når det gælder beskyttelse af forskere og forskning. Men i reguleringen af sociale medier, kan det være nødvendigt at reagere stærkere på, hvordan diskussion og åben debat kan foregå. Også når det handler om politik og formidling af forskning. Derfor er jeg meget interesseret i at få universitetsverdenens syn på dette, for regeringen ser et behov for at tage bedre fat her”, sagde Jesper Petersen.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad