Dansk Magisterforening

Tillidsrepræsentanter om udflytning: “Underfinansieringen bliver en spændetrøje”

UCL har som målsætning at oprette 35 nye studiepladser i Svendborg, hvor de studerende skal modtage mere end 50 procent af deres undervisning. Uddannelsen skal have en profil, der særligt retter sig mod studerende med interesse for idræt og bevægelse i folkeskolen, på idrætsefterskoler og idrætshøjskoler. © Foto: UCL

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Ny campus på havnen, fem millioner til driften og et særligt traineeforløb til nye studerende. Svendborg Kommune vil lægge sig i selen for at få en læreruddannelse til Sydfyn. Underviserne på UC Lillebælt er bekymrede for udflytningen.

Tanken om at undervise på en mindre campus i maleriske omgivelser ved havnen i Svendborg kan virke som et tillokkende pionerprojekt for Mette Damgaard Jørgensen og en del af hendes kolleger på læreruddannelsen i Odense.

Det kan være en god udfordring at være med til at bygge et nyt og inspirerende studiemiljø op fra bunden, mener samfundsfagslektoren, der også er nyslået tillidsrepræsentant for 66 undervisere.

“Jeg har selv prøvet at undervise weekender og aftener i Vejle i en periode. Hvis man har fleksibiliteten i sit liv, så er det inspirerende at komme ud forskellige steder i landet”, siger Mette Damgaard Jørgensen.

Vanskeligt inden for rammerne

Der er dog et stort “men”, når det gælder etableringen af en filial i Svendborg. Arbejdet med prækvalificeringen går i gang om kort tid som følge af Folketingets beslutning om at flytte flere uddannelser ud af de store byer.

“Underfinansieringen bliver en spændetrøje. Det er en ret kompleks opgave at starte et udbud op i en ny by, og det bliver særdeles vanskeligt inden for de økonomiske rammer, vi er stillet i udsigt”, siger Mette Damgaard Jørgensen.

I forvejen er de forskningsinformerede medarbejdere på UCL’s læreruddannelse toppressede, påpeger tillidsrepræsentanten:

“Derfor er det bekymrende, at der ligger en forventning om, at vi skal ud og skabe et engagerende miljø og en høj fagligt kvalitet på endnu en adresse, uden at det må koste ekstra”, siger Mette Damgaard Jørgensen.

Det er en ret kompleks opgave at starte et udbud op i en ny by, og det bliver særdeles vanskeligt inden for de økonomiske rammer, vi er stillet i udsigt

Mette Damgaard Jørgensen, lektor og TR

Planlægge klogest muligt

UCL har som målsætning at oprette 35 nye studiepladser i Svendborg, hvor de studerende skal modtage mere end 50 procent af deres undervisning. Uddannelsen skal have en profil, der særligt retter sig mod studerende med interesse for idræt og bevægelse i folkeskolen, på idrætsefterskoler og idrætshøjskoler.

Det er ikke kun underviserne, der skæver bekymret til økonomien i den politiske aftale.

“Underfinansieringen er klart en udfordring, og derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at planlægge tilbuddet klogest muligt. Det økonomiske grundlag er jo også afhængigt af, om vi ender med 10 eller 35 studerende”, siger Charlotte Høy Worm, der er direktør for pædagogik og samfund på professionshøjskolen.

Svendborg får ikke sin egen økonomi, påpeger hun.

“Filialen skal være en fuldt integreret del af UCL og de ansatte en del af den eksisterende personalegruppe”, siger direktøren.

Vi må tale om interne spændinger

I Roskilde skal Professionshøjskolen Absalon til efteråret igang med at designe en afstikker af pædagoguddannelsen til Holbæk. Og selvom medarbejderne generelt er med på, at decentrale uddannelseudbud er vigtige i Region Sjælland, så giver projektet panderynker hos undervisernes tillidsrepræsentant, Jimmy Krab.

“Det betyder uro, at projektet skal finansieres af den store pulje. Der kan let opstå interne spændinger, når de små lokationer “tager noget” fra de store. Det kan føles uretfærdigt”, siger Jimmy Krab.

Virkeligheden i Roskilde er, at en underviser altid har store hold med over 40 studerende, der fx skal have feedback.

“Så kan man godt blive lidt træt, når man hører, at underviserne på de små – og langt dyrere – udbud kun skal give feedback til halvt så mange. Det er vildt vigtigt, at vi hele tiden taler med hinanden om, hvorfor økonomien er skruet sammen, som den er, så vi forstår hinandens vilkår”, siger Jimmy Krab.

Indtil nu har ledelsen i Absalon ikke meldt noget ud om det arbejde, der går i gang. Men pædagogundervisernes tillidsrepræsentant forventer, at medarbejderne bliver inddraget fra start.

“Skal der være en lokal ledelse i Holbæk? Skal der oprettes mere end ét hold? Skal pendlerne kompenseres, og bliver det frivilligt, om de vil flytte? Der er meget på spil, når en stor udflytning skal konkretiseres”, siger Jimmy Krab.

Seks millioner til etablering og to millioner i grundtilskud om året

Sådan ser det økonomiske grundlag ud for planen om at etablere en filial af UCL’s læreruddannelse i Svendborg.

Ud over etablerings- og grundtilskud indføres som noget nyt et regionalt taxameter, som er fem procent højere i 2023 og syv procent højere fra 2027 og frem.

Økonomien er den samme for andre udflytninger.

Tallene fremgår af den aftale, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i slutningen af juni.

Aftalen har som mål at skabe flere uddannelsesmuligheder uden for de fire største byer.

Partierne har i aftalen lagt vægt på, at de nye uddannelser er lokalt forankrede og skal ses i sammenhæng med lokale behov og efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Alle nye uddannelsesudbud vil derfor skulle prækvalificeres efter de almindelige regler på det videregående uddannelsesområde.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Fem millioner og en ubetinget købsaftale

På Fyn har drøftelserne mellem Svendborg Kommune og UCL allerede stået på et stykke tid. For borgmester Bo Hansen (S), der selv er læreruddannet fra det nedlagte Skaarup Seminarium uden for Svendborg, er det hjerteblod at få en læreruddannelse tilbage til Sydfyn.

“Svendborg er en uddannelsesby. Vi har flere end 1.500 studerende på de maritime uddannelser såvel som på pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne. Byen har allerede i dag et attraktivt og bæredygtigt studiemiljø”, siger Bo Hansen.

Det er ikke bare tomme ord, når borgmesteren siger, at kommunen vil lægge sig i selen for at tilbyde noget særligt.

“Et flertal i byrådet har afsat fem millioner om året til drift af en traineeordning, der kan give nye lærerstuderende mere praksiserfaring i kommunens folkeskoler. Det skal være med til at tiltrække andre typer af studerende, fx de lidt mere modne eller forældrepar, der ikke er så mobile”, siger Bo Hansen.

Derudover har Svendborg Kommune tilbudt UCL en betinget købsaftale, der skal hjælpe uddannelsesinstitutionen af med de utidssvarende bygninger, den benytter i dag.

“Vi håber, at UCL bygger en ny og moderne campus på en grund på havnen, der allerede i dag har de maritime uddannelser som nabo”, siger Bo Hansen.

Fleksibilitet skal kompenseres

I starten af august blev tillidsrepræsentanterne i UCL præsenteret for ledelsens overordnede planer for det prækvalificeringsarbejde, der nu går i gang. Mette Damgaard Jørgensen noterer med tilfredshed, at medarbejderne er inviteret indenfor.

“Vi forventer at blive inddraget i alle beslutninger, der påvirker vores arbejdsliv. Vi skal være ekstremt opmærksomme på de udfordringer, det giver at skulle sprede sit arbejde ud på flere matrikler”, forklarer Mette Damgaard Jørgensen.

Fleksibilitet skal kompenseres, mener hun.

“Ellers får UCL svært ved at tiltrække dygtige undervisere, der skal ligge og pendle”, siger hun.

Samtidig skal sammenhængen til kernefagmiljøet i Odense passes og vedligeholdes.

“Det er en hård nød at knække for alle små udbudssteder”, fastslår undervisernes tillidsrepræsentant.

Især idrætsfaggruppen, men også andre dele af lærerkollegiet på UCL skal med helt ind i maskinrummet, og succesen for Svendborg-filialen står og falder med, om det fra start bliver til et fælles udviklingsprojekt. Det vurderer direktør i UCL Charlotte Høy Worm.

“Hvis ikke vi kan skabe et stærkt undervisermiljø, hvor både de studerende og underviserne oplever, at der er faglig substans i tilbuddet, så kan vi lige så godt pakke sammen”, siger Charlotte Høy Worm.

}