Dansk Magisterforening

Sygt barn og arbejde – Her er dine rettigheder

Arkivfoto. "Det er vigtigt med en forventningsafstemning med arbejdsgiver, så arbejdsgiver ved, hvor alvorligt barnets sygdom er", siger konsulent Elisabeth Tosti. © Foto: Ragnar Schmuck/Zefa Royalty-Free/Ritzau Scanpix

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Ansatte på danske arbejdspladser har ikke en lovsikret ret til at få fri fra arbejde, hvis de har sygt barn. Forhandlingskonsulent i DM Elisabeth Tosti forklarer, hvilke rettigheder arbejdstagere har til fri med sygt barn.

X Hvilke rettigheder har man som ansat til at få fri, når man har barn syg, og hvor mange dage kan man være hjemme?

Det kommer helt an på, om man er dækket af en overenskomst. Hvis du er dækket af en overenskomst, vil du som hovedregel have mulighed for fri på barnets 1. og 2. sygedag. 85 procent af akademikerne på det private arbejdsmarked er ikke dækket en overenskomst. Det vil sige, at de alene er dækket af Funktionærlovens regler. Og Funktionærloven giver ikke mulighed for fri på barnets 1. og 2. sygedag. Det skal med andre ord aftales individuelt, hvilket betyder, at det er meget forskelligt, hvad den enkelte opnår for rettigheder.

X Under coronapandemien har mange været hjemsendt i månedsvis og også arbejdet hjemme (evt. delvist) med syge eller hjemsendte børn. Hvilke forventninger er der typisk fra en arbejdsplads/leder til den enkelte medarbejder, når vedkommende er hjemme med barn syg?

Der vil være en forventning om, at man er tilgængelig, hvis der opstår kritiske situationer i virksomheden. Men tilgængelighed er også afhængig af, hvor alvorligt syg barnet er.

Vi anbefaler altid at gå i dialog, hvis der tilbagevenden sygdom hos barnet

Elisabeth Tosti, forhandlingskonsulent i DM

X Hvad skal man være opmærksom på, hvis man ønsker eller måske føler sig tvunget (fx af tidspres eller af sin leder) til at arbejde hjemme, når man har meldt barn syg?

Det er vigtigt med en forventningsafstemning med arbejdsgiver, så arbejdsgiver ved, hvor alvorligt barnets sygdom er. God kommunikation og tillid medarbejder/arbejdsgiver imellem er vigtig. Her har både arbejdsgiver og medarbejder et ansvar.

X Hvad skal man gøre, hvis man fornemmer, at ens leder eller arbejdsplads er utilfreds med, at man hele tiden har børn syge?

Vi anbefaler altid at gå i dialog, hvis der tilbagevenden sygdom hos barnet. På overenskomstdækkede område vil vi anbefale, at TR involveres i forhold til dialog, hvis lederen udviser decideret modstand. 

X Hvad skal man gøre, hvis der opstår en konflikt med lederen/arbejdspladsen om, at man ønsker at være hjemme (og evt. arbejde hjemme samtidigt) med barn syg?

Som nævnt er barns sygdom ikke lovligt forfald i retlig forstand, men i aftalemæssig forstand. Hvis det er en aftalebaseret rettighed, så kan der være tale om brud på overenskomst. Hvis ikke der er overenskomst, træder ledelsesretten i funktion, og medarbejderen kan ikke gøre noget. Det er derfor, at det så vigtigt at få overenskomstdækket områder på det private arbejdsmarked, hvor der er mange akademikere på den enkelte arbejdsplads.

Hjælp til karrieren

DM tilbyder personlig og professionel sparring om karriere, arbejdsliv og kompetenceudvikling. Se mere på dm.dk. 

}