Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
fædrebarsel
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix.

Nyt norsk studie: Når barslen er øremærket fædre, bliver det naturligt at tage den

Det er formynderi, når staten øremærker barsel til fædre, og konsekvensen er børn, som kommer alt for tidligt i vuggestue, lyder kritikken. Men sådan hænger det ikke sammen, konkluderer norsk forskningsartikel.

Når der øremærkes barsel til fædre, så afholder fædrene også den barsel. Det konkluderer et nyt norsk studie, som er offentliggjort i publikationen Healthcare, Social Policy, and Work Perspectives

"Der var ingen tvivl om, at jeg skulle tage fædrenes kvote," fortæller en af studiets deltagere, ingeniøren Steinar, der er far til to døtre. Ifølge en anden far, Ivar, er fædreorlov blevet en selvfølge: "For fædre at have 12 uger er på en måde helt naturligt ... Det er blevet inkorporeret".

Fordi Norge på mange andre punkter minder om Danmark, gør det Norge til et oplagt land at studere, hvis man vil give et kvalificeret bud på, hvad der vil ske herhjemme, når der indføres mere øremærket barsel til fædre.

I Norge har fædre 10 ugers øremærket barsel og yderligere to ugers barsel lige efter fødslen, mens mødre har 13 ugers øremærket barsel, hvoraf de tre uger skal afholdes før barnets fødsel. Derudover har forældrene samlet 26 ugers barsel til deling, som kan forlænges med op til 10 uger, hvis de vælger en lavere ydelse.

I Norge identificerer fædre sig i høj grad med fædreorloven, fordi den er øremærket til dem ved lov og ikke kan overføres til moren. De anser ganske enkelt orloven som deres ret, skriver forfatteren til artiklen, Elin Kvande, der er professor på Institut for Sociologi og Politisk Videnskab på NTNU – Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet.

Om undersøgelsen

Studiet er blandt andet baseret på en kvalitativ undersøgelse, hvor 22 norske fædre i alderen 27-43 år med forskellig uddannelsesbaggrund og erhvervsarbejde indgår - herunder ingeniører, håndværkere, lærere, kontorarbejdere, konsulenter og administrative, sundhedsfaglige og tekniske medarbejdere.

Nogle af fædrene tog hele kvoten på 10 eller 12 ugers øremærket barsel, mens andre også tog dele eller hele af den delte orlov.

Ingen af fædrene i Elin Kvandes undersøgelse rapporterer, at de har oplevet alvorlige problemer med deres arbejdsgivere, da de planlagde at bruge den orlov, de havde ret til. Fædrene udtrykker desuden, at de føler sig kompetente som omsorgsperson for barnet og tilskriver dette deres orlovstid, hvor de lærte barnet godt at kende.

”Det er ret uretfærdigt, at kun mødre betragtes som vigtige for børnene. Når jeg taler som mand, tror jeg, at dette er en ny situation for ligestilling mellem kønnene ... Jeg har kunnet bevise, at jeg kan være lige så god plejer som moderen. Jeg synes, det er supervigtigt. Det øger mænds selvtillid og samfundets tillid til mænd som omsorgspersoner”, siger Erland, en af fædrene i undersøgelsen.

Det er ret uretfærdigt, at kun mødre betragtes som vigtige for børnene. Når jeg taler som mand, tror jeg, at dette er en ny situation for ligestilling mellem kønnene

Erland, en norsk far om øremærket barsel til mænd

Elin Kvande skriver, at mange af fædrene gav stærkt udtryk for, at det var en ubetinget styrke at have en øremærket kvote i forhold til deres arbejde. Det ville have været meget vanskeligere at få støtte fra arbejdsgiverne, hvis det ikke var for deres juridiske ret til fædreorlov.

Resultaterne i studiet viser, at udformningen af faderens barselskvote som en lovbestemt, øremærket og ikke-overførbar ret for fædre fremmer deres brug af orlov og dermed ligestilling, konkluderer den norske forsker.

Øremærket barsel tolkes som tvang

Konklusionerne i den norske forskningsartikel flugter med øvrig forskning på området. Erfaringer fra de andre nordiske lande viser helt klart, at en mere ligelig barselsfordeling sætter en præcedens for, at moren ikke længere er den primære omsorgsperson i familien. Det forklarer ligestillingsforsker Ea Høg Utoft, der er postdoc ved Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet.

”Den effekt ser man for eksempel under barns sygedage, ved deltagelse i møder i institutionen og i fritidsaktiviteter, når barnet bliver lidt ældre. Når mor tager den primære barsel, bliver det også mere naturligt, at hun varetager barnets omsorg og pligter efterfølgende. Barslen bliver derfor et spørgsmål, som rækker langt videre end bare under denne givne periode, og derfor har øremærket fædreorlov en stor effekt”, siger Ea Høg Utoft.

Når mor tager den primære barsel, bliver det også mere naturligt, at hun varetager barnets omsorg og pligter efterfølgende

Ea Høg Utoft, ligestillingsforsker, Aarhus Universitet

Mens danske mænd har fået forbedrede rettigheder til forældremyndighed og samvær med børn ved skilsmisse gennem de seneste årtier, så er fædres rettigheder ved barselsorlov stadig de svageste i Norden. Det siger professor Anette Borchorst, der forsker i ligestilling ved Aalborg Universitet.

”I Sverige og Norge har der i 1970’erne været en kæmpe diskussion om, at fædre skulle have ret til omsorg og om fædres rettigheder, mens der har været og stadig er en helt anden barselsdiskussion i Danmark. Fokus er her på, at øremærket fædreorlov er tvang og formynderisk”, siger Anette Borchorst.

I Danmark er øremærket fædrebarsel i 2000’erne først og fremmest blevet blokeret af stigende modstand mod ligestillingslovgivning og en politisk polariseret og retorisk kamp, hvor barslen tolkes som indblanding i familiens valg, forklarer hun.

”Men man har omvendt øremærket barsel til mor. Det mener man altså ikke er formynderi, men derimod rettigheder. Danmark er helt på omgangshøjde med de andre nordiske lande, når det gælder fædres samværsret ved skilsmisse, men når det gælder fædres ret til orlov, er det i Danmark meget sværere at få gennemført”.

Øremærket barsel giver mere ligestilling

Mens Sverige og Norge har udvidet øremærkningen af orlov til fædre (og mødre), så afskaffede Danmark i 2002 de to ugers øremærkede fædreorlov, der var blevet indført fem år tidligere. På de fem år med øremærket barsel til fædre steg mænds andel af barslen ellers til det tredobbelte, forklarer Anette Borchorst.

Øremærket barsel betaler sig altså i ligestillingsregnskabet. Det ser man fx i Island, hvor fædrenes orlovsandel steg nemlig dramatisk med indførelsen af en ordning med tre måneder til moderen, tre måneder til faderen og tre måneder til deling. Siden da har de islandske mænd taget mest orlov.

Mænds brug af forældreorlov steg også, da Norge indførte en kvote i 1993. Det samme skete i Sverige, som indførte fædrekvote to år senere.

Ea Høg Utoft understreger, at forskning ligeledes viser, at barsel er en kæmpe faktor i ’motherhood penalty’. Når mor er væk fra arbejdsmarkedet i længere perioder under barsel med et eller flere børn, mister hun karrieremuligheder som forfremmelser og lønstigninger, der igen påvirker pension og hele livsindkomsten.

”I Danmark taler man ofte om ligestilling som et middel til at nå et mål som fx forbedret profit eller innovation. Der er formentlig også en større modstand mod feminisme og feministiske tiltag end i de øvrige nordiske lande, hvor man hele tiden arbejder på at sætte ligestillingsbarren op politisk, mens Danmark derimod falder i diverse internationale indekser på området”, siger Ea Høg Utoft.

”Så spørgsmålet er, om målet om øget ligestilling kun handler om arbejdsmarkedet, eller om det også gælder inden for hjemmets fire mure. Der er det, politikerne i sidste ende skal afgøre, når det gælder, hvordan vores samfund skal organiseres”.

Staten skal ikke blande sig, men det gør den allerede

Mens hele rød blok samt Venstre bakker op om forslaget til en barselsmodel fra FH og DA, der øremærker 11 ugers barsel til begge forældre og derudover 26 uger til deling, så mener de resterende blå partier, at forslaget svigter familiernes ret til selv at indrette sig.

”Man siger, at staten bedre ved, hvordan de enkelte skal leve sit familieliv, og så kan man altså ikke kalde sig liberal. De svigter familiernes ret til et frit valg," siger Pernille Vermund i Berlingske.

Hun får opbakning fra De Konservatives politiske ordfører Mette Abildgaard: 

”Det er er fantastisk, hvis der er fædre, som har lyst til at tage barsel. Men jeg er modstander af, at man sidder enten i EU eller Folketinget og dikterer det gode familieliv”.

Men politikerne har allerede dikteret det gode familieliv. Argumentet om, at barselsfordelingen i danske familier i dag er fri, beror på en forestilling om et ligestillet samfund, hvor mor og far frit kan fordele barslen imellem sig. Men det er ikke sandt, siger ligestillingsforsker Ea Høg Utoft.

Det frie valg til, at familierne selv kan indrettet barselsperioden, har aldrig været der.

Ea Høg Utoft, ligestillingsforsker, Aarhus Universitet

”Det frie valg til, at familierne selv kan indrettet barselsperioden, har aldrig været der. I dag er barslen jo bare øremærket mødrene i stedet. Det giver kønsulighed i indkomster og afspejler, at der er vidt forskellig ret til og kulturelle opfattelser om barsel i forskellige sektorer og job, da vores arbejdsmarked er meget kønsopdelt. Det betyder, at faren typisk bliver på job, mens moren tager barslen”, siger Ea Høg Utoft.

Tager børnene skade?

Formanden for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiessen, er ligesom flertallet af de blå partier ikke begejstret for øremærket fædrebarsel.

For selvom flere fædre på mere barsel er godt for børn, familier, arbejdsmarked og samfund, siger hun, så er det ifølge hende "uærligt", at fortalere for den øremærkede fædreorlov ikke kan stå ved de negative konsekvenser for børn i familier, hvor mindre barsel bliver konsekvensen.

”Ingen har endnu leveret overbevisende dokumentation for, at børn ikke i snit kommer tidligere i institution”, argumenterer hun på Twitter

Ligestillingsforsker Anette Borchorst mener, at det synspunkt er udtryk for mangel på historisk viden. For Danmark har siden 1970’erne ligget øverst, når det gælder dækningsprocenten i pasningstilbud af 0-1-årige, viser seneste tal fra Nordisk Database.

Den lå i Danmark i 2014 på knap 90 procent og dermed 20-30 procentpoint højere end i Norge, Sverige og Island og mere end dobbelt så højt som i Finland.

”Seneste tal på området viser, at danske børn i alderen 0-1 år netop kommer tidligere i institution end børn i samme alder i de andre nordiske lande gør det, og det har en sammenhæng med, at danske fædre ikke har øremærket barselsorlov", siger Anette Borchorst.

Også Ea Høg Utoft mener, at antagelsen om, at øremærket fædreorlov betyder, at familierne forkorter orlovsperioden samlet set, fordi faren ikke vil holde den, bygger på forældede antagelser.

”Jeg køber ikke argumentet, når man antager, at hvis tager far mere barsel, så går det ud over barnet. Far er en lige så god omsorgsgiver som mor. Og at barnet kommer tidligere i institution, hvis far skal tage en større del af barslen, tror jeg ikke på”, siger Ea Høg Utoft og understreger:

”Forskning og erfaringer viser, at fædre i stigende grad ønsker at tage aktiv del i og være en del af sine børns opvækst. Får fædre ret til øremærket barsel, vil de også afholde den barsel”.

Emneord:
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Dekan til Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavsn åbne Gymnasium

REKTOR

Københavsn åbne Gymnasium

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad