Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Suzanne Brøgger med baggrund til lektoratsordning artikel
I 2018 besøgte forfatteren Suzanne Brøgger Université Paris-Sorbonne, for de danskstuderende på universitetet. Besøget var muligt pga. tilskud fra den danske lektoratsordning. Arkivfoto redigeret i Canva
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix, Andrew Stutesman og Kimberly Farmer/Unsplash

Danskfaget i udlandet kan få kniven: Hvad mister vi?

Regeringen vil udfase støtten til danskundervisning i udlandet. Det kan få konsekvenser dansk kultureksport og erhvervsliv. Men hvad bliver pengene brugt til?

I dag kan du blive undervist i dansk på universiteter over hele verden, men hvis regeringens finanslovsudspil vedtages er det fortid.

Med regeringens nye finanslovsudspil står den såkaldte lektoratsordning til at blive udfaset over de næste fem år. Ordningen der har eksisteret siden 1937 har til opgave at udbrede dansk kultur og sprog på udenlandske universiteter, bl.a. ved at yde løntilskud til danske lektorer, der bliver sendt til udlandet for at undervise i dansk.

”Hvis ordningen udfases, vil vi slet ikke være til stede og have repræsentanter, der tager sig af at vise Danmark frem i sproglig og kulturel forstand rundt om i verden. Vi mister status”, siger formand for Lektoratsudvalget, der står for at tildele tilskuddet til universiteter og lektorer hvert år, Bettina Perregaard.

Lektoratsordningen har de seneste fem år fået tildelt ca. 9 mio kr. om året, men hvis regeringens finanslovsudspil vedtages vil beløbet strammes frem til 2025, hvor ordningen kun vil have 1,5 mio. kr. at fordele til undervisere og universiteter.

"Lektoratsordningen koster ni millioner kr. årligt, og selv om der givetvis er mange steder i det danske samfund, hvor det beløb kunne gøre nytte, er det tåbeligt at afskaffe en ordning, der koster så lidt, men har så stor betydning for Danmarks forhold til udlandet", skrev journalist Lone Nikolajsen i Information

Men hvordan hjælper lektoratsordningen helt præcist udbredelsen af dansk kultur i verden?

DM Akademikerbladet har undersøgt, hvad ordningens penge bliver brugt til.

Hvad bliver pengene brugt til?

Hvis du som universitetsunderviser vil arbejde i udlandet, kan du i dag gennem lektoratsordningen blive såkaldt sendelektor, hvor du sendes til udlandet for at undervise i dansk.

Det er de lokale universiteter, der ansætter sendelektoren, men en del af deres kontrakt er tilskud fra den danske stat. Tilskuddets størrelse er individuel og afhænger af, hvor i verden du underviser. 

Lidt over halvdelen af den årlige finansiering af lektoratsordningen går til tilskud til sendelektorers løn og til de universiteter, de arbejder på.

”Tilskuddet til sendelektorer er nødt til at være konkurrencedueligt ift. det danske arbejdsmarked. Vi kan ikke lade en dansk lektor gå i Rusland med russisk løn. Det skal være attraktivt at søge stillingerne”, forklarer Bettina Perregaard.

Der er 26 udsendte sendelektorer lige nu, som hver især er ansat på kontrakter, der oftest varer af 3 år. 

De nuværende sendelektorer vil derfor ikke blive påvirket, hvis tilskuddet udfases. Men når deres kontrakter ophører, vil der formentlig ikke være penge til at sende nye lektorer afsted.

Emil Slott er sendelektor på femte år, og underviser i dansk på Vilnius Universitet i Litauen. Han er netop bange for, at når hans kontrakt udløber om to år, så vil være slut med danske undervisere på universitetet. 

”Der er en autenticitet i undervisningen, der kommer til at mangle, hvis ikke der er en dansker til at undervise”, siger han og tilføjer;

”De lokaltansatte, der underviser i dansk, taler flydende dansk og er meget kloge på området, men der er stadig en forskel i, hvad de kan tilbyde, og hvad jeg kan”, siger Emil Slott.  

I hele verden undervises der i dansk på 65 universiteter, hvor der ud over de 26 danske sendelektorer er 80 lokalt ansatte, der underviser i dansk, som altså ikke får løntilskud.

Der er over 2000 danskstuderende uden for Danmarks grænser.

Udover løntilskud til sendelektorer, giver lektoratsordningen også mulighed for at søge penge til undervisningen i dansk. 

Universiteterne kan søge tilskud gennem lektoratsordningen til undervisningsmateriale, forfatterbesøg og studierejser. I 2020 blev der tildelt ca. 225.000 kr. til undervisningsmaterialer gennem lektoratsordningen.

”Der er en stram økonomi på de universiteter, der har en tradition for undervisning i germanske sprog, og altså dansk. Derfor er det vigtigt, at de kan søge tilskud til undervisningen”, siger Betina Perregaard.

På Vilnius Universitet i Litauen havde de i 2018 f.eks. besøg af den danske rapper Per Vers, og Université Paris-Sorbonne i Frankrig havde besøg af Suzanne Brøgger.

Her har de fået besøg af danske forfattere

  • Peter H. Fogtdal har været på forfatterbesøg på Islands Universitet
  • Kristian Himmelstrup har været på forfatterbesøg på Universität Greifswald i Tyskland.
  • Nilgün Erdem har læst sine digte op på Lunds Universitet
  • Sissel-Jo Gazan har været på forfatterbesøg på University of Wisconsin
  • Suzanne Brøgger har været på forfatterbesøg på Université Paris-Sorbonne

Derfor er det vigtigt

Siden regeringen offentliggjorde planerne om at sløjfe lektorartsordningen i starten af september, har flere stemmer fra både universitetsverdenen og erhvervslivet kritiseret udspillet. 

Blandt andet udtalte næstformand i lektoratsudvalget, Bo Helldén i Politiken

"Vi mister den billigste reklame og goodwill, Danmark kan få. Vi sendelektorer indgår jo samarbejde med danske ambassader og kulturinstitutter om at bringe en forståelse for Danmark ud til vores studerende«, sagde Bo Helldén.

Også dansklektor på Institut für Skandinavistik ved Goethe-Universität Frankfurt am Main i Frankfurt, Marlene Hastenplug, luftede sin utilfredshed i Berlingske

"Udover at vi dansklektorer uddanner oversættere og danskkyndige til erhvervslivet samt dansklærere til sprogskoler, fungerer vi også selv som en slags miniambassadører. Vi stiller op for Danmark i vores lokalmiljø, hvor der ofte ikke findes hverken et kulturinstitut eller et konsulat – til interviews med pressen og med baggrundsviden om landet", skrev Marlene Hastenplug i et debatindlæg. 

Det er en ærgerlig tendens, at den danske uddannelses- og forskningspolitik lukker sig om sig selv

Mads Eriksen, uddannelses- og forskningschef i Dansk Erhverv

For Bettina Perregaard er det indlysende, at udbredelse af sprog, kultur og kunst er vigtig, og hun bliver ofte paf, når hun bliver spurgt ind til, hvorfor det skal prioriteres.

”Lektoratsordningen er vigtig, fordi vi kan udpege strategisk, hvor det vil være hensigtsmæssigt at dansk kultur og sprog er repræsenteret; Det er for eksempel en del af vores strategi at sende lektorer til steder med danske innovationscentre, så vi kan skabe synergi mellem det udenlandske danske erhvervsliv og universiteterne”.

Bettina Perregaard, Bo Helldén og resten af lektoratsudvalget har derfor oprettet en underskriftsindsamling, som skal hjælpe med at bevare ordningen, når finanslovsudspillet skal forhandles. Lidt over 2000 har ind til videre skrevet under.

Hos Dansk Erhverv er uddannelses- og forskningschef Mads Eriksen enig i, at lektoratsordningen skal bevares. 

”I Danmark lever vi af samhandel, og Lektoratordningen kan være med til at udbrede dansk kultur, og dermed være med til at øge forståelsen for Danmark. Det har vi brug for, når vi skal handle med verden”, siger Mads Eriksen.  

Hos Dansk Erhverv er man ærgerlig over, det signal regeringen sender, når de ligger op til at udfase ordningen.

”Det er en ærgerlig tendens at den danske uddannelses- og forskningspolitik lukker sig om sig selv. I Dansk Erhverv kunne vi godt tænke os nogle flere visioner på uddannelsesområdet, så vi ser området som en investering og ikke en udgift”, sige Mads Eriksen og henviser til at optaget af udenlandske studerende er blevet minimeret på de danske videregående uddannelser.

Da Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen i Politiken blev spurgt ind til, hvorfor regeringen vil udfase ordningen fortalte han, at de har strammet rammerne i seneste finanslovsudspil. Men at regeringen ikke vil spare på uddannelses- og forskningsområdets kerneopgaver. 

"Det er jo et udspil, som skal til forhandling med de politiske partier, så må vi se, hvordan en aftale om de endelige prioriteringer falder ud", sagde han til Politiken tidligere i september. 

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Dekan til Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavsn åbne Gymnasium

REKTOR

Københavsn åbne Gymnasium

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad