Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Gleb og Aurelija læser dansk i udlandet
Litauiske Aurelija Bivainyte og Gleb Uskov læser begge dansk i udlandet og taler sproget flydende. De kommer til at savne en dansk underviser, hvis lektoratsordningen udfases.
Foto: Privat

Aurelija læser dansk i Litauen og oversætter Olga Ravns bøger

Regeringen vil droppe Lektoratsordningen, der sender lektorer til udlandet for at undervise i dansk. To danskstuderende i Litauen og Rusland vil savne danske undervisere, da de sikrer bedre undervisning.

Russiske Gleb Uskov og litauiske Aurelija Bivainyte er begge flydende på dansk. De har haft glæde af lektoratsordningen, der har sendt danske lektorer til deres universiteter i Rusland og Litauen for at undervise dem i dansk. Ordningen bliver droppet, hvis regeringens finanslovsudspil vedtages. Både Gleb Uskov og Aurelija Bivainyte mener, at det har gjort en positiv forskel, at deres underviser har været fra Danmark.  

Gleb Uskov

Glev Uskov er 21 år gammel og bor i Moskva, hvor han også er opvokset. Her læser han filologi med tysk som hovedfag og dansk som b-fag på Lomonosov State University. Gleb kendte ikke meget til Danmark, før han startede på studiet for to år siden, men er med tiden blevet stærkt fascineret af Bornholms rå natur og har skrevet en stor opgave om Henrik Pontoppidans ’Det forjættede land’ og 'Lykke-Per'.

Hvorfor studerer du dansk?

Det har altid været min drøm at vide så meget om verden som muligt. Derfor valgte jeg at studere filologi på universitetet. Der er generelt en romantisering af Skandinavien i Rusland, så da jeg skulle vælge mit b-fag for lidt over to år siden, tænkte jeg: Hvorfor ikke dansk? I de første timer læste vi Tove Ditlevsens De Evige Tre og boom; Jeg blev forelsket i den danske kultur og sproget. Jeg har også senere skrevet mit speciale i Henrik Pontoppidans ’Det forjættede land’.

Gleb Usokov, studerer dansk
21 årige Gleb Usokov valgte lidt tilfældigt dansk som b-fag på universitetet. I dag er han glad for, at hans underviser er dansker, for så lære man sproget mest autentisk.

Gør det en forskel, at dine undervisere er danskere?

Ja, det gør helt sikkert en forskel. Vi har før lært danske sætninger af vores russiske undervisere, som har været meget formelle. Så har vores danske underviser kunne sige: ”Sådan der siger vi ikke i Danmark”. Der er heller ikke særligt mange lærebøger eller ordbøger fra russisk til dansk, så det er vigtigt med én, som kender sproget indgående, når vi skal oversætte. Vores danske underviser er også god til russisk. Så når vi oversætter tekster fra russisk til dansk, kan han omformulere det, vi siger, så det er mere korrekt dansk.

Den russiske danskstuderende, Gleb Usokov, har Dannebrog i en buket på altanen i Moskva
Danmark har også sneget sig ind hjemme hos Gleb Usokov. På altanen i Moskva er Dannebrog placeret i en buket blomster.

Har du nogensinde været i Danmark?

Ja, som førsteårsstuderende i dansk var jeg på Bornholm på studierejse. Det var meget spændende. Også fordi jeg vidste næsten ikke noget om Danmark på det tidspunkt. Jeg fandt ud af, at danskerne er generelt rigtig gode til smalltalk, men når samtalen handler om sjælen og de dybe følelser, så er de mere utilgængelige. Det er helt anderledes i Rusland, her er vi ikke så meget til smalltalk.

Skal du bruge din uddannelse i dansk til noget i fremtiden?

Det har jeg ikke planlagt endnu. Men jeg ville gerne undervise i dansk eller tysk på et universitet i et andet land.

Aurelija Bivainyte

Litauiske Aurelija Bivainyte er 32 år og kommer fra hovedstaden Vilnius. Her læser hun et mastersprogram i dansk på byens universitet, hvor hun også tog en bachelor i 2012. I mellemtiden har hun arbejdet for Danske Banks filial i Litauen i IT-support og oversat danske romaner til litauisk, bla. Olga Ravs ’De ansatte’. Ved siden af studiet oversætter hun lige nu Tove Ditlevsens ’Københavnertrilogi’ til litauisk.

Hvorfor studerer du dansk?

Det var lidt tilfældigt, at jeg endte på danskstudiet. Efter gymnasiet følte jeg mig presset til at søge hurtigt ind på universitet. Så jeg nåede ikke at tænke grundigt over, hvad jeg ville. Men jeg var heldig. Jeg vidste, at jeg skulle studere sprog – så jeg ledte efter forskellige filologiske uddannelser, hvor jeg så endte på dansk.

Aurelija studerer dansk i Litauen
32 årige Aurelija Bivainyte fra Litauen taler flydende dansk og studerer faget på universitet i Vilnius. Et højskoleophold i Danmark var et kulturchok for hende.

Du siger du var heldig, hvad mener du med det?

Jeg kan høre fra mine yngre kollegaer, der læser engelsk på universitet, at de er bange for at stille spørgsmål i timerne. Det litauiske undervisningssystem er generelt meget autoritetspræget. Jeg var heldig, fordi på dansk og de andre skandinaviske studier får vi meget mere støtte i undervisningen; vi tør i højere grad at stille flere spørgsmål til vores undervisere, og vi bliver ikke bebrejdet eller kritiseret, mens andre studerende hører på det.

Danskstuderende og litauiske Aurelijas OlgaRavn samling
Her er Aurelija Bivainytes Olga Ravn samling . En veninde har netop taget Olga Ravns nye bog ’Mit Arbejde’ med hjem til Aurelija fra København.

Gør det en forskel, at nogle af dine undervisere er danskere?

Det gør en stor forskel med en dansk underviser, især i sprogundervisningen, fordi udtalen er så svær at lære. Det er nemlig ikke alle vores litauiske undervisere, der kan alle de forskellige vokallyde, der er på dansk. Jeg husker engang under bacheloren, hvor vi fik besøg af en udtale-guru fra Danmark; Han havde alle mulige interessante opgaver med, som skulle lære os bedre udtale, fx at gurgle vand, mens vi snakkede dansk. Det var en stor hjælp for både os og vores litauiske undervisere.

Har du nogensinde været i Danmark?

Ja. Første gang jeg var i Danmark, var jeg på Testrup Højskole i et halvt år. Det var meget svært i starten, fordi jeg ikke var så god til dansk dengang. Men det hjalp rigtig meget, og jeg fik vænnet mig til ordene.

Hvordan var det at gå på højskole?

Jeg oplevede forskellen på min og den danske kultur. Hver morgen havde vi nemlig morgensamling, og her skulle vi altid diskutere alle mulige praktiske ting. Jeg husker mig selv tænke; ”Hvorfor skal vi sidde og høre på hver en lille dum mening?” Og det er først nu, jeg ser, at det var meget litauisk af mig at tænke sådan. Jeg havde svært ved at opfatte det dengang, men det er jo sådan det skal være i en åben diskussion.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Dekan til Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavsn åbne Gymnasium

REKTOR

Københavsn åbne Gymnasium

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad