Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Camilla Gregersen, DM
”Jeg oplever både hos en del offentlige og private arbejdsgivere, at der ikke er den store lyst til at give børnefamilier flere rettigheder, når det gælder retten til at være hjemme med sit syge barn", siger DM's formand Camilla Gregersen.
Foto: Rasmus Kongsgaard

Akademikerformand: Arbejdsgivere afviser flere barns sygedage

Fagforeningen DM har ad flere omgange forsøgt at sikre småbørnsforældre bedre rettigheder til at være hjemme med barn syg, men arbejdsgiverne er ikke lydhøre, lyder kritikken.

En eller to dage. Om nogen. Så lidt har småbørnsforældre ret til at tage fri fra arbejde, hvis deres børn bliver syge.

Og det er alt for lidt, mener Camilla Gregersen, som er formand for fagforeningen DM.

Hun forklarer, at forslaget har været på bordet ved tidligere overenskomstforhandlinger, men endnu uden resultat.

”Jeg oplever både hos en del offentlige og private arbejdsgivere, at der ikke er den store lyst til at give børnefamilier flere rettigheder, når det gælder retten til at være hjemme med sit syge barn. Derfor vil vi fortsætte med at sætte det på dagsordenen. Man svigter jo småbørnsforældrene og efterlader dem i en super vanskelig situation”, siger Camilla Gregersen.

DM organiserer mere end 60.000 akademikere, som arbejder både i den offentlige og private sektor.

Og mens offentligt ansatte via overenskomst er sikret fri fra arbejde i 1-2 dage med barn syg, så er 85 procent af privatansatte akademikere ikke dækket af en overenskomst.

Det betyder, at de alene er dækket af Funktionærlovens regler, og de giver ikke mulighed for fri på barnets 1. og 2. sygedag.

Selvom mange forældre har ret til fri på sit barns første og anden sygedag, så er det ifølge DM’s formand ofte slet ikke tilstrækkeligt.

Reglerne sætter derfor småbørnsforældre i en urimelig, svær situation, hvor de kommer i klemme mellem, hvad de må, og hvad der er virkelighed.

”Derfor vil vi fortsat rejse denne problematik og arbejde for bedre rettigheder til at være hjemme med syge børn. Indtil det kommer på plads, må vi appellere til, at arbejdsgiverne udviser fleksibilitet, for alternativet er, at småbørnsforældre sender børene for tidligt tilbage i institution. Det er hverken godt for barnet, institutionen eller for forældrene. Det kan jo ikke passe, at man ikke kan passe sit arbejdsliv, fordi man har små børn”, siger Camilla Gregersen.

Jeg oplever både hos en del offentlige og private arbejdsgivere, at der ikke er den store lyst til at give børnefamilier flere rettigheder

Camilla Gregersen, formand, DM

Mangler klare regler ved barns sygdom

I 2020 faldt antallet af barns sygedage blandt både kommunalt og regionale ansatte sammenlignet med 2019 og 2018.

Det viser tal, som DM Akademikerbladet har trukket fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

I 2020 holdt de kommunalt ansatte 218.000 barn sygedage, hvilket er knap 67.000 færre sygedage, end der blev taget i henholdsvis 2019 og 2018, hvor tallet begge år lå på over 285.000 barns sygedage.

For regional ansatte faldt barns sygdom med knap 20.000 fraværsdage i 2020 sammenlignet med 2019 og 2018.

I 2020 har mange tusind offentligt ansatte dog også arbejdet hjemme i månedsvis pg.a coronapandemien. Mange har sikkert arbejdet, selvom de periodevis har haft syge børn hjemme.

”Når der ikke er helt klare regler og retningslinjer for arbejde under egen eller børns sygdom, er der også større risiko for at arbejde, selvom man måske ikke burde. Og det er måske også det tallene afspejler, forklarer Claus D. Hansen, som er lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, og forsker i sygefravær og arbejdsmiljø.  

Han forklarer, at det er nemt lige at tænde computeren og følge med i et zoom-møde hjemmefra, når man er hjemme med sygt barn eller selv er sløj.

Noget tyder da også på, at småbørnsforældre er presset og har svært ved at balancere arbejde med syge børn.

Otte ud af ti forældre oplever, at de kun i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke har mulighed for selv at passe deres syge børn, til de er raske. Det viser en ny Epinion-undersøgelse blandt 1000 danskere med børn i alderen 0-6 år lavet for BUPL og FOLA omtalt i Politiken.

”Mange forældre fristes også til at sende sine børn afsted, selvom de har mistanke om, at de ikke er helt friske, fordi de allerede har haft et par sygedage med barnet og ikke har andre muligheder for pasning”, siger Claus D. Hansen.

Mange forældre fristes også til at sende sine børn afsted, selvom de har mistanke om, at de ikke er helt friske

Claus D. Hansen, sygefraværsforsker, Aalborg Universitet

Barns sygedage er ikke regeringens bord

At sikre forældre bedre rettigheder til at være med sine syge børn, er dog ikke noget man vil se ske via lovforbedringer fra Folketinget.

Fravær ved børns sygdom er ifølge regeringen nemlig kernestof i overenskomsterne og derfor ikke noget politikerne skal løse, men derimod noget arbejdsgivere og arbejdstagere skal løse imellem sig.

Overfor TV2 har selv beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) dog indrømmet, at han har afleveret et sygt barn i institution.

”Ja, det har vi oplevet én gang. Men så blev vi også ringet op kort tid efter for at hente barnet. Det er en naturlig del, for nogle gange kan forældre også vurdere forkert, om det er en snottet næse eller reel sygdom”, siger Peter Hummelgaard.

Børnefamilier knækker med stress

Selvom selv landets ministre åbenbart har svært ved at balancere arbejde med syge børn, så virker man hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ikke klar til at kigge på at ændre reglerne til fri ved barns sygdom.

DA’s vicedirektør Steen Müntzberg udtaler til Politiken, at Danmark efterhånden har fået skabt et regelsæt på arbejdsmarkedet, der gør det muligt at håndtere syge børn, sådan at forældrene får tid til at finde alternative pasningsmuligheder.

Vicedirektøren henviser til, at rigtig mange private og offentligt ansatte allerede i dag har mulighed for at tage både barnets første og anden sygedag, og mange har to årlige omsorgsdage og desuden en række ekstra ferie- og fridage.

”Og så har vi jo lært under corona, at rigtig mange af os har et job, vi kan passe hjemmefra. Og den mulighed kan man jo også bruge, hvis man har et sygt barn”, siger han.

Den udtalelse glæder ikke Signe Nielsen der er formand i Forældrenes Landsorganisation (FOLA).

”Jeg synes, det er så groft. Prøv du at passe et sygt barn på et år, som nok ikke har sovet hele natten og samtidigt være til stede i et møde. Det er at bede børnefamilier om at knække på stress”, siger hun.

BUPL og FOLA ønsker en mere børnevenlig familiepolitik på arbejdsmarkedet efter svensk model, der gør det muligt for danske arbejdstagere at være hjemme så længe man har sygt barn.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad