Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Mette Frederiksen, pressemøde til udspillet Danmark kan mere, 7/11-2021 (dagpengeudspil)
Statsminister Mette Frederiksen præsenterede torsdag d. 7. september regeringens nye dagpengeudspil, der blandt andet vil sænke dimittendsatsen.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

A-kasse: Regeringens udspil kan udhule hele systemet

Færre akademikere vil melde sig ind i en a-kasse, hvis dimittendsatsen sænkes, mener økonom. Formand for a-kasse er bekymret.

Hvis regeringens nye udspil om at sænke dimittendsatsen vedtages, vil færre akademikere have lyst til at være medlem af en a-kasse, mener formand hos Magistrenes A-kasse (MA) Per Clausen.

Han er meget bekymret.

”Jeg synes, der er tale om voldsomme forringelser i det nye udspil. Jeg kan godt være bange for, at flere unge vil tænke, at det ikke er det værd at melde sig ind i en a-kasse”.

Regeringen foreslår at sænke dagpengene til nyuddannede fra 13.500 kr. til 9.500 kr. om måneden før skat.

Men hvis de nyuddannede ikke melder sig ind i en a-kasse til at starte med, melder de sig så nogensinde ind? Tænker Per Clausen. 

”Dimittendsatsen har været afgørende i at trække medlemmer til MA. Hvis dækningen falder, så er jeg nervøs for, om den procentdel, der organiserer sig vil falde”. 

Det kan i værste fald betyde, at a-kasse systemet kollapser. 

”Jeg frygter, at det solidariske element i a-kasserne forsvinder, fordi systemet bliver udhulet, hvis dækningen bliver så lav”, siger Per Clausen.

Beregninger fra Nordeas forbrugerøkonom viser, at regeringens udspil vil gøre den gennemsnitlige nyuddannede 2.400 kroner fattigere på dagpenge end på SU efter skat.

Enden på den danske model

Også lektor i økonomi ved Copenhagen Business School Birthe Larsen forudser at tilslutningen til a-kasserne kan falde, hvis incitamentet for de unge forsvinder; satsen bliver så lille, at det ikke kan betale sig.

Det kan i sidste ende have konsekvenser for hele det danske arbejdsmarked.

”Hvis du bliver fyret i dag, så har du et godt sikkerhedsnet. Men hvis opbakningen til a-kasserne falder, så er der færre, der vil have dette net”, siger hun.

Og dét kan på sigt få konsekvenser for den danske model, også kaldet flexicurity-modellen, der sikrer fleksibilitet og sikkerhed på det danske arbejdsmarked.

”Man vil godt kunne forstille sig, at der ville komme en politisk efterspørgsel på andre jobkontrakter, der lover højere jobsikkerhed”, siger Birthe Larsen og tilføjer:

”Mere sikkerhed i jobbet er umiddelbart godt. Men ulempen er, at arbejdsgivere så ikke tør at ansætte så mange, som de gør i dag. I Danmark er det i modsætning til en del andre lande relativt let at fyre en medarbejder”.

Hun forudser, at hvis tilslutningen til a-kasserne falder, og arbejderne så efterspørger kontrakter med mere jobsikkerhed, vil arbejdsgiverne ikke i samme grad turde ansætte arbejdere i lidt usikre tider, som det er tilfældet i dag. Det kan hæve ledigheden.

Birthe Larsen hæfter sig dog ved, at udspillet også kan have en positiv effekt på medlemstallet i a-kasserne, da ledige kan få 5.000 kr. i op til tre måneder, hvis de bliver fyret.

”Jeg håber, at udsigten til at man får flere penge første gang, man bliver fyret, kan trække i den anden retning”, siger hun.

Hun er usikker på, hvilken en af de to effekter, der vil være stærkest.

Regeringens dagpengeudspil

  • Dagpengesatsen for dimittender nedsættes til 9500 kr. Forsørgeres dagpengesats nedsættes ikke.
  • Hvis du har haft et sammenhængende medlemskab i en a-kasse i 4 år eller har arbejdet 2 ud af de 3 seneste år, kan du få op til 5.000 kr. ekstra i dagpenge om måneden.
  • Dimittenders ordinære dagpengeperiode reduceres fra to år til ét år.
  • Kilde: regeringen.dk 

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad