Dansk Magisterforening

Forstå COP26: Et klimatopmøde er som en sort boks

COP26 begynder i Glasgow søndag den 31. oktober, og aktivisterne er allerede i gang med demonstrationer ved det messecenter, hvor konferencen afholdes. © Foto: Scott Heppell/AP/Ritzau Scanpix.

Miljø og klima Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Det er svært at gennemskue, hvad klimatopmøderne egentlig gør af forskel - og hvorfor der skal være så mange af dem. Vi har bedt Gry Bossen, deltager i COP26 for NGO'en Verdens Skove, om at forklare COP26 i Glasgow.

Den 31. oktober starter COP26 i Glasgow i Skotland. Det er FN’s 26. klimatopmøde mellem verdens ledere, hvor 197 lande skal gennemgå de juridisk bindende fremskridt og forpligtelser, som man blev enige om ved Paris-aftalen i 2015 og det konkrete mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader Celcius.  

Der har med mødet i Glasgow været afholdt i alt 26 COP-møder siden 1995, men den nødvendige grønne omstilling er stadig langt fra at være virkelighed. Så hvor vigtige er COP-møderne egentlig? Hvad betyder COP26 sammenlignet med tidligere klimatopmøder? Og hvad sker der egentlig på et COP-møde?

Vi spørger Gry Bossen, som er politisk- og frivilligkoordinator for NGO’en Verdens Skove, der er med på COP26. Hun har været med på klimatopmøderne siden COP21, hvor Paris-aftalen blev landet, og hun er også med denne gang på COP26. Verdens Skove tager med for at få bevarelse af verdens skove på dagsorden og for at få udviklet bundsolide regler for handel med CO2-kvoter.

Hvordan vil du beskrive et COP-møde?

"En COP er som en sort boks. Det var det også for mig. Man fatter ikke, hvad der egentlig sker, før man selv har været med. Det er forhandlinger om, hvordan vi kan tilgå klimaforandringerne, og hvordan vi sammen kan rykke på at modvirke dem. Det er meget kompliceret, fordi der er mange interesser, og alle gerne skal have noget med og hjem og samtidig sikre, at de ikke bliver kørt over i forhandlingerne.

Alt, der skal diskuteres, er delt ind i emner, som igen er delt ind i underemner. Så sidder man med til enten åbne eller lukkede forhandlinger. Til de åbne forhandlinger kan vi som NGO’er lytte med, men ikke sige noget. Alle embedsfolkene sidder derimod med og kan række hånden op, hvis de vil sige noget. Det kan tage rigtig lang tid, hvis alle 197 lande skal høres. Så er der typisk en lang talerrække. Hvert punkt kan derfor tage lang tid. Vores indgang og mulighed på en COP er, at vi kan trække forhandlerne i ærmet ude på gangene og forsøge at påvirke dem med diverse ideer og synspunkter. Så vi render typisk rundt og forsøger at finde nogen, der kan bringe bestemte punkter til forhandlingsbordet, mens vi samtidigt arbejder på at skabe alliancer.

Man skal huske, at FN og alle verdens lande kan ikke lave en aftale, som ikke har accept i civilsamfundet. Derfor er det også vigtigt for os, at der er demonstranter i gaderne, fordi de viser, at der er mulighed for revolte, hvis der ikke sker noget".

"Selvom vi ikke kan sige noget til selve forhandlingerne, så kan vi trække folk i ærmet og holde møder uden for forhandlingssessionerne og der prøve at overtale parterne", siger Gry Bossen, der deltager i COP26 for NGO'en Verdens Skove. Privatfoto.

Det internationale energiråd, IEA, rapporterer, at udledningen af drivhusgasser i 2021 ventes at blive den næsthøjeste nogensinde – på trods af vores genstart efter corona. Ikke ét eneste land er på vej til at overholde de juridisk bindende mål i Paris-aftalen. Så hvor meget batter COP-møderne egentlig i praksis?

"Jeg ville vende den om og sige, havde vi ikke disse topmøder, ville der ikke være noget sted, hvor alle landene mødes og snakker om dette. Det er fantastisk, at vi har Paris-aftalen, selvom ingen lande endnu opfylder målene. Aftalen har rykket verden i den rigtige retning, og vi har gjort noget, selvom vi indiskutabelt endnu ikke har gjort nok. Men COP’en er det sted, hvor vi forhandler om at gøre noget. At det så ikke går hurtigt nok er en anden ting, og vi skal bestemt gøre meget mere. Men man skal huske, at vi ikke er så mange lande samlet noget andet sted som på en COP".

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

COP26 i Glasgow

FN’s klimatopmøde, COP26, afholdes den 31. oktober til 12. november i Glasgow med Storbritanniens premierminister Boris Johnson ved bordenden.

COP26 skulle have fundet sted i 2020, men blev udskudt pga. coronapandemien.

På COP bliver landene bedt om at komme med ambitiøse 2030-emissionsreduktionsmål (NDC'er), der flugter med at nå netto nul med midten af dette århundrede.

Alle lande bliver nødt til at fremskynde udfasningen af kul, tilskynde til investeringer inden for vedvarende energi, begrænse skovrydning og fremskynde skiftet til elektriske køretøjer.

COP26 skal muliggøre og opmuntre lande, der er ramt af klimaændringer til at beskytte og genoprette økosystemer, bygge forsvar, sætte varslingssystemer på plads og lave infrastruktur og landbruget mere modstandsdygtigt for at undgå tab af hjem, levebrød og liv.

Derfor skal alle udviklede lande levere på deres løfte om at fonde mindst 100 milliarder dollars i klimafinansiering om året. Internationale finansielle institutioner skal spille deres rolle, og det skal vi arbejde for at slippe trillionerne løs inden for den private og offentlige sektors finanser kræves for at sikre det globale netto nul.

På COP26 skal landene afslutte Paris Rulebook (de regler, der er nødvendige for at gennemføre Paris-aftalen). Og
de skal omsætte ambitionerne til handling ved at fremskynde samarbejdet mellem regeringer, virksomheder og civilsamfundet til at levere på klimamåleme hurtigere.

Nu har der været afholdt COP-møder siden 1995. Hvor vigtig er COP26 i Glasgow?

"Den er meget vigtig. Når en COP er vigtigt, så er det fordi, der grundlæggende er store forventninger, og det er der denne gang. Det er nu, vi skal sætte ind og forsøge at hæve ambitionerne. Det er nu Paris-aftalen træder i kraft, og vi konkret kan følge, om målene opfyldes eller ej. Og det er nu, at alle lande skal hæve ambitionerne, hvis vi skal nå målene i Paris-aftalen".

Hvad håber I, at der kommer ud af COP26?

"Den seneste UN Gap-rapport viser, at ambitionerne skal højere op, hvis vi skal nå målene i Paris-aftalen. Alle lande skal derfor helst møde op med konkrete planer for, hvordan de vil reducere CO2-udledning yderligere. Og så er der artikel 6 i Paris-aftalen, der kan underminere hele Paris-aftalen. Den handler om markedsmekanismen for kvoter og aflad for udledning og sætter rammerne for, at et land kan producere en reduktion i deres udledninger, som de siden kan sælge til et andet land. Det er helt gak. Vi skal helt væk fra, at man kan udveksle kvoter.  Så her skal der enten laves så stærke regler, at man undgår fusk og overtrædelse af oprindelige folks rettigheder, som vi ser i dag, eller også er vi faktisk bedre stillet uden en aftale". 

Man fatter ikke, hvad der egentlig sker, før man selv har været med

Gry Bossen, politisk koordinator, Verdens Skove

Hvad ville være det værst tænkelige, der kunne komme ud af COP26?

"Der mange ting der kan underminere udviklingen og hele troen på FN-systemet. For os handler det først og fremmest om, at artikel 6 i Paris-aftalen. For den gør det muligt at overføre CO2-reduktioner, der ikke er reelle, men alligevel bliver overført. Det vil derfor medføre dobbelt bogføring af udledning, hvor et land kan købe kvoter af et andet land, mens reglerne gør det muligt for begge lande at medregne den samme reduktion. Det vil derfor underminere Paris-aftalen".

I er jo med igen på COP26, og du har også været med ved flere COP-møder tidligere. Hvorfor er det vigtigt at være til stede under forhandlingerne på et COP-møde?

"Det er meget vigtigt for os at være til stede. Selvom vi ikke kan sige noget til selve forhandlingerne, så kan vi trække folk i ærmet og holde møder uden for forhandlingssessionerne og der prøve at overtale parterne.

Da Paris-aftalen blev lavet, endte vi med en pre-amble, der indeholder ord og fraser, som vi var med til at lave sammen med andre NGO’er. Det skete altså blandet andet pga. civilsamfundets benhårde indsats. Du skal være til stede for at påvirke. Men det kræver samtidigt et stort netværk at få indflydelse, og også at forhandlerne kan stole på dig.

Der er mange, som har opgivet at komme til COP26 pga. coronarestriktioner. Det gør, at COP26 bliver enormt ulige, for alle er ikke repræsenteret. Derfor gælder det virkelig om, at forhandlerne er ekstra varsomme og holder tungen lige i munden, så de ikke kører visse lande over, fordi de ikke er til stede".

Paris-aftalen

Paris-aftalen blev vedtaget af 196 parter ved COP21 i Paris den 12. december 2015 og trådte i kraft den 4. november 2016.

Aftalen er en juridisk, bindende international traktat om klimaændringer, hvis mål er at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 grader, helst til 1,5 grader, sammenlignet med førindustrielle niveauer.

I september 2021 kunne klimavagten Climate Action Tracker konkluderer, at ikke et eneste land er på vej til at overholde den ellers juridisk bindende Paris-aftale. Og intet tyder lige nu på, at vi vil komme til at overholde målsætningen i Paris-aftalen om at holde temperaturstigningerne på 1,5 grader.

}