Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Innovation som grafik
Illustration: Vectorjuice.

EU-undersøgelse: Dansk innovation står stille

Vi er vant til, at Danmark ligger i top på innovation. Men nye tal fra EU viser, at forspringet er skrumpet ind.

Det går ikke helt så fantastisk for dansk innovation, som vi måske går og tror.

Jo, rammer og betingelser for forskning og udvikling er i Danmark gode og stabile som få andre steder i verden. Men det er også en stabilitet, der tenderer til stagnation.

Det fremgår af EU’s rapport European Innovation Scoreboard 2021, der sammenligner landenes innovationskraft ud fra i alt 32 forskellige parametre så som finansiering, antallet af forskere og virksomhedernes investeringer i innovation.

Det positive først: Danmark rangerer som det fjerdemest innovative land i Europa kun overgået af Sverige, Finland og Schweiz.

Ifølge EU er Danmarks styrker blandt andet et attraktivt forskningssystem, graden af digitalisering og vores humankapital.

Men bag den flotte placering gemmer sin en mindre opløftende fortælling. For mens andre lande stormer frem, står vi mere eller mindre stille. Sammenligner vi os med det resterende EU, er der endog siden 2014 tale om en uafbrudt nedgang i performance.

Overhalet af Sverige og Finland

Det giver sig blandt andet udtryk i, at vi siden 2016 er blevet overhalet af Sverige og Finland, mens lande som Belgien, Holland og Tyskland puster os i nakken.    

Hvis man skal være bekymret for noget, så er det det investeringerne i innovation i forhold til BNP

Keld Laursen, professor, CBS

Ifølge EU skyldes nedgangen blandt andet, at danske virksomheders investeringer i innovation ikke er på højde med en række andre lande.

Ifølge Keld Laursen, professor og institutleder ved Institut for Strategi og Innovation ved CBS, er vilkårene for innovation generelt gode i Danmark. Alligevel er der grund til at tage EU-undersøgelsen alvorligt, mener han.

”Vi ligger høj på mange parametre, men hvor virksomheder i andre lande, vi sammenligner os med, har haft stigende udgifter til innovation, er vores stagnerende eller faldende. Så hvis man skal være bekymret for noget, er det investeringerne i innovation i forhold til BNP. Der kommer Danmark til at stå mere udsat”, siger han.

Svært at indhente

Hvad værre er, så viser forskningsprojekter, at virksomheder, der har tabt innovationsevne, har meget svært ved at indhente den igen. Det forklarer professor Mette Præst Knudsen, der er centerleder på Center for Integrerende Innovationsledelse på SDU.

”Så du kan sige, at problemet ikke så meget er et spørgsmål om stagnation. Når du kigger på virksomhedssiden, er udfordringen, at det bliver meget sværere at komme tilbage og indhente det tabte”, siger hun.

Jeg siger ikke, at samarbejde med universiteter er det eneste lyksaliggørende. Men hvis du tager scoreboardet, er der et åbenlyst gab

Mette Præst Knudsen, professor, CBS

Både Keld Laursen og Mette Præst Knudsen peger på en øget grad af humankapital i de små og mellemstore virksomheder som en vigtig vej til at forbedre omfanget af innovation.

”Der er en stærkt målbar sammenhæng mellem innovation og højtuddannet arbejdskraft i vidensintensive virksomheder. Man skal kunne abstrahere fra det marked, man er i lige nu og her, og det kan højtuddannede. Men hvis du ikke har nogen med en høj uddannelse i forvejen, kan det være svært at ansætte den første”, siger Keld Laursen.

”Vi ved, at når du først har en akademiker ansat, så er det mere naturligt at række ud efter den viden, som er på universiteterne. I en mellemstor maskinfabrik har du måske nok nogle teknikere, men med akademikere får du en større absorbering af viden”, siger Mette Præst Knudsen.

Incitamenter eller konkurrence

Hun er derfor også tilhænger af initiativer, der fremmer virksomhedernes mod til at afprøve højtuddannet arbejdskraft.    

”Jeg siger ikke, at samarbejde med universiteterne er det eneste lyksaliggørende. Men hvis du tager scoreboardet, er der et åbenlyst gab”.

Keld Laursen tror omvendt ikke, at tiltag med incitamenter kan gøre en kæmpestor forskel.

”Jeg tror, der kommer en bevægelse, men den komme til at tage lang tid og er mere et spørgsmål om, hvad konkurrerende virksomheder gør. Når regeringen nu vil uddanne flere i udkantsområder, så tror jeg, det vil have ingen eller meget lille effekt, for efterspørgslen skal være der. I Kalundborg er der fx meget lidt efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft ud over den, der kommer fra Novo”, siger han.  

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Dekan til Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavsn åbne Gymnasium

REKTOR

Københavsn åbne Gymnasium

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad