Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Regnbuefamilie
Regnbuefamilier med flere forældre eller forældre af samme køn får nu bedre mulighed for at tage del i barslen. Det er historisk, siger LGBT+ Danmark.
Arkivfoto: Mette Mørk/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.
Arbejdsmarked

Ny barselsaftale er historisk for regnbuefamilier

Med den nye aftale om øremærket barsel får regnbuefamilier for første gang nogensinde ret til barselsorlov.

For første gang nogensinde får regnbuefamilier nu ret til at gå på barsel med deres børn. Det står klart med den nye politiske barselsaftale, der skal implementere kravene fra EU-orlovsdirektivet om øremærket barsel.

Aftalen betyder, at flere forældre får mulighed for at tage del i orloven sammen, fordi et barns retlige forældre skal kunne overdrage den ikke-øremærkede barsel og orlovsrettigheder til såkaldte sociale forældre.

”Jeg tror, at Danmark er det første land i verden, hvor man giver lov til at dele barslen imellem sig på den måde. Det er jo en historisk anerkendelse af regnbuefamilier, at man fremover kan dele barslen mellem flere end de to retslige forældre”, siger Susanne Branner Jespersen, som er sekretariatschef i foreningen LGBT+ Danmark, der arbejder for at skabe lige muligheder og bedre trivsel for alle uanset kønsidentitet og seksualitet.

Ifølge aftaleteksten vil barslen kunne videregives til den retlige forælders ægtefælle eller samlevende såvel som en kendt donor med en forældrelignende relation til barnet og denne donors ægtefælle eller samlever. 

Det er jo en historisk anerkendelse af regnbuefamilier

Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef, LGBT+ Danmark

Susanne Branner Jespersen påpeger, at den eksisterende lovgivning har været et stort problem for en del regnbuefamilier.

Alle regnbuefamilier - undtagen i de tilfælde, hvor to kvinder er gift med hinanden - er nemlig røget ind i problemer, når det gælder retten til barsel, fordi de eksisterende systemer retsligt ikke har anerkendt forældreskab for begge parter. Derfor har den ene part helt mistet muligheden for barsel.

Det har Susanne Branner Jespersen selv oplevet.

”I dag er mine tvillinger 15, men da min partner og jeg fik barn, kunne vi ikke få anerkendt forældreskab, og min partner havde ingen ret til barslen. Selvfølgelig skal regnbuefamilier også have mulighed for at give deres børn den bedste start på livet”, siger Susanne Branner Jespersen.

Aftale for regnbuefamilier træder senere i kraft

Siden Børneloven blev ændret i 2007, har der været en kraftig stigning i regnbuefamilier. Før det var det ulovligt for lesbiske og enlige kvinder at blive insemineret.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er der de seneste ti år sket en fordobling af antallet af par af samme køn, der har hjemmeboende børn. Der findes i dag mindst 1465 danske regnbuefamilier.

Tallene tæller alene registrerede partnere og ægtefæller af samme køn, som har hjemmeboende børn, og de fanger dermed ikke alle LGBT-personer, der er forældre.

Det eneste aber dabei til den nye barselsaftale hos LGBT+ Danmark er, at rettighederne for regnbuefamilierne ifølge aftaleteksten ikke udmøntes før i 2024. Det er to år senere end den øremærkede barsel, som udmøntes senest august 2022.

”Det tror jeg, vi vil følge op på, for hvad er det lige i systemerne, der er så svært at få til at passe? Det undrer os, at det ikke kan implementeres samtidig med øremærket barsel, men det går jeg ud fra, at vi får en afklaring på”, siger Susanne Branner Jespersen.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?