Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
KUA forelæsning HUM
Arkivfoto. TR-kredsen på KU's Humanistiske Fakultet er chokerede over ledelsens beslutning om at skære 640 studiepladser fra humaniora-uddannelserne. De efterlyser i et åbent brev til ledelsen en mere solidarisk model.
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Humaniora-ansatte i oprør: Mister 640 studiepladser

Ledelsen på Københavns Universitet planlægger at skære langt flere studiepladser fra humaniora end fra de andre fakulteter frem mod 2030. De ansatte er chokerede og efterlyser en mere solidarisk model.

De humanistiske uddannelserne på Københavns Universitet (KU) bliver de næste år ramt særlig hårdt, når studiepladser nedlægges. 

Det mener tillidsrepræsentanterne på Det Humanistiske Fakultet, som er både rystede og bekymrede over KU-ledelsens udmelding om, at HUM på KU skal reducere sit studieoptag med 640 studiepladser frem mod 2030 i forbindelse med den politiske aftale om regionalisering af uddannelser i hele Danmark.

Dermed står Det Humanistiske Fakultet for 40 procent af den samlede reduktion på i alt 1590 studiepladser på KU de næste år.

Det fremgår af et åbent brev, som fakultetets tillidsrepræsentanter har sendt til ledelsen den 19. oktober, hvor de oplister flere forhold, som bekymrer dem.

”Vi er chokerede over ledelsens udmelding. Først er humaniora siden dimensioneringen i 2015 blevet beskåret med en fjerdedel, og før den endnu er fuldt indfaset, og man kan se effekterne af den i beskæftigelsestallene, vil ledelsen nu skære yderligere en fjerdedel. Det bekymrer os meget, og vi er slet ikke enige i præmissen, at humaniora udgør et problem”, siger professor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet og fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale på Det Humanistiske Fakultet Dorthe Duncker som er medunderskriver på TR-brevet.

Hun henviser bl.a. til en 2019-analyse fra DM, der viser, at der siden 2007 er kommet yderligere 17.000 humanistiske kandidater i arbejde, mens ledigeden i samme periode kun steg med 1600 personer.

Analysen viste også, at humanister ikke er mere ledige end andre uddannelser.

”Det viser jo sort på hvidt, at arbejdsmarkedet har brug for humanister, for ellers var den udvikling jo aldrig sket. Det er deprimerende, at humaniora i stedet for fremstilles som et problem”, siger Dorthe Duncker.

Vi er chokerede over ledelsens udmelding

Dorthe Duncker, professor og fællestillidsrepræsentant på Københavns Universitet

Efterspørger mere solidarisk reduktion

Med KU-ledelsens udspil skal alle KU’s fakulteter på nær ét skære i optaget af studerende i Storkøbenhavn frem mod 2030.

Ud over de 640 studiepladser på humaniora skal Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Science) reducere optaget med 470 pladser, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 260 pladser, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 180 pladser, Det Teologiske Fakultet 40 pladser, mens Det Juridiske Fakultet som det eneste ikke skal reducere studiepladser, men dog heller ikke må stige i optag frem mod 2030.

”De fakulteter, der skal reducere mest, har også det største, relative optag af studerende på KU. Det er vigtigt, at huske, når man kigger på tallene”, siger prorektor for uddannelse på KU, Bente Merete Stallknecht.

En samlet kreds af tillidsrepræsentanter på Det Humanistiske Fakultet skriver i brevet, at de humanistiske uddannelser de seneste år har været særlig hårdt ramt af dimensioneringen. Den har reduceret humaniora med 25 procent - en reduktion som desuden endnu ikke er slået fuldt igennem.

uddrag fra brevet til ledelsen

Skæv og chokerende dimensionering

Vi, tillidsrepræsentanterne på Det Humanistiske Fakultet, er rystede og bekymrede over KU’s udmelding om de fakultetsvise rammer for udmøntningen af den politiske aftale om regionalisering. Vi vil med denne skrivelse gøre opmærksom på flere forhold:

Det Humanistiske Fakultet skal reducere optaget med 640 pladser. Det svarer til 24 pct. af fakultetets årlige optag. Samtidig svarer det til 40 pct. af den samlede reduktion af studiepladser. Det Humanistiske Fakultet har i forvejen været igennem en dramatisk reduktion i optaget siden 2015 på grund af den såkaldte dimensionering. Det betyder, at der allerede er reduceret kraftigt på de humanistiske uddannelser siden 2015, så vi i dag er 25 pct. mindre end i 2015.

Den ønskede effekt om reduktion i ledigheden kan imidlertid endnu ikke ses i beskæftigelsestallene, eftersom ordningen først var fuldt indfaset i 2020 og ikke kan forventes at have fuld effekt før om nogle år.

Der findes andre måder at fordele regionaliseringsplanens dimensionering på, for eksempel gennem en ligelig reduktion af studiepladser på alle fakulteter. En sådan model kunne KU også vælge.

Kilde: Åbent brev til Henrik C. Wegener, rektor Københavns Universitet, af TR-kredsen på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

19. oktober 2021

Desuden mener de, at når dimittendledighed vægter 60 procent i KU-ledelsens kriterier for beskæringen af uddannelser på de enkelte fakulteter i udmøntningen den politiske aftale om regionalisering af uddannelser, så rammer kriterierne humaniora særligt hårdt, da dimittendledigheden er større her end på andre fagområder. Det er, selvom langt de fleste HUM-kandidater alligevel med tiden finder job.

Tillidsrepræsentanterne efterspørger derfor større solidaritet i ledelsens kriterier for at reducere studiepladserne på fakulteterne.

”Vi mener, der bør ske en ligelig reduktion på fakulteterne i stedet for en løsning, hvor ét fakultet skal bære knap halvdelen af den samlede reduktion”, siger Dorthe Duncker.

Kriterierne er solidariske

KU’s ledelse mener dog, at de netop har lavet en solidarisk model i kriterierne for reduktionen at studiepladser på KU, fortæller Bente Merete Stallknecht.

”Vi har forsøgt at lave en solidarisk model, hvor vi både prøver at leve op til de politiske krav og ambitioner, mens vi også tager højde for de enkelte fakulteters beskæftigelsesgrad og det samlede studie- og forskningsmiljø. Havde vi kun brugt en for høj dimittendledighed i kriterierne, havde humaniora stået til en reduktion på 58 procent af KU’s samlede reduktion, hvor de nu har 40 procent”, siger prorektoren.

Hun forklarer, at rektoratet på KU ser med stor vigtighed på humanistisk forskning.

”KU er ikke ved at slagte humaniora i arbejdet med at reducere studenteroptaget, som vi er blevet pålagt. Humaniora har en række fag, som sikrer, at Danmark har viden og kompetencer til at forstå og indgå i en global verden – inden for sprog, kommunikation, kultur, historie osv. Men det er ret centralt, at der skal være efterspørgsel og job til kandidaterne, og selvom mange humanistiske kandidater kommer hurtigt i job, så er der en lavere beskæftigelsesgrad på nogen HUM-uddannelser end på det øvrige universitet. Og det vægter jo naturligvis derfor også”, siger Bente Merete Stallknecht.

Ifølge Dorthe Duncker er der dog lagt op til, at Det Humanistiske Fakultet med den største reduktion skal bære den største byrde.

Samtidig, påpeger hun, påhviler der ifølge den politiske aftale humaniora at følge særlige forpligtelser, da man også skal tage vare på små fag og sprog, som humaniora har mange af.

”Det giver ekstra benspænd, som gør opgaven om at reducere optaget yderligere kompliceret for humaniora. Vi mener, der er god grund til at være meget bekymrede over den model, der lægges frem her”, siger Dorthe Duncker.

KU er ikke ved at slagte humaniora i arbejdet med at reducere studenteroptaget

Bente Merete Stallknecht, prorektor for uddannelse, Københavns Universitet

Ikke en 1-1 sammenhæng mellem økonomi og studiepladser

Tillidsrepræsentanterne påpeger i brevet, at de humanistiske uddannelser kun er professionsrettet i et begrænset omfang og derfor ikke udelukkende er indrettet til faste brancher.

”Derfor må mange HUM-kandidater forventes at have en vis dimittendledighed. På baggrund heraf mener vi, at det vil være rimeligt med en mere solidarisk model, der ikke så ensidigt fokuserer på dimittendledighedstallene, men inddrager de øvrige kriterier i højere grad, herunder at især Det Humanistiske Fakultet har mange små fag og sprogfag”, skriver TR-kredsen på humaniora i brevet.

På KU har ledelsen valgt, at for høj dimittendledighed vægter 60 procent i grundmodellen for reduktion af studiepladserne. Oveni dette har rektoratet foretaget en række ledelsesmæssige skøn.

Når dimittendledighed vægter 60 procent i grundmodellen, er det ifølge Bente Merete Stallknecht et udtryk for, at KU’s ledelse langt fra kun vægter dimittendledigheden i fordelingen af, hvor meget de enkelte fakulteter skal reducere antallet at studiepladser frem mod 2030.

”På KU har vi lavet en grundmodel, hvor der i fordelingsnøglen ud over dimittendledighed også lægges vægt på den generelle ledighed og afviste kvalificerede ansøgere på fakulteterne. Der vægter dimittendledighed 60 procent. Oven på den grundmodel har vi så lavet yderligere ledelsesmæssige skøn og beslutninger”, siger hun.

Ledelsen på KU har bedt dekanen på humaniora om at få en plan for, hvordan der kan ske en reduktion på 80 studiepladser om året på fakultetet frem mod 2030.

Prorektoren påpeger, at KU skal skære 10 procent af studiepladserne frem mod 2030, og ledelsen i det arbejde har forsøgt at inddrage alle på KU til at komme med respons på de principper, der er forelagt.

”Dem forsøger vi nu at efterleve. Naturligvis skal der være balance i budgettet, men der er altså ikke en 1-1 sammenhæng mellem økonomi og studiepladser i KU’s budgetproces”, siger hun.

Reduktion kan betyde lukning af uddannelser

Alle universiteterne skal melde en plan for reduktion af optaget af studerende ind til Uddannelses- og Forskningsministeriet inden den 31. december i år.

De otte universiteter skal desuden lave en samlet sektorplan, hvor det fremgår, hvordan de kan efterleve den politiske aftales intentioner ved at udflytte og/eller helt nedlægge studiepladser, forklarer Bente Merete Stallknecht.

Hun håber, at udrulningen af den politiske aftale vil ende med at ramme universiteterne mindre hårdt end først antaget.

”Vi taler om en reduktion på 10 procent frem mod 2030. Det betyder, at reduktionen vil ske gradvist, og vi får tid til at omstille os, og lad os nu se om det bliver så slemt. Jeg håber, universiteterne får mulighed for at spille ind på udrulningen af aftalen, når vi nu ikke blev hørt, inden aftalen blev landet, for det synes jeg var meget beklageligt”, siger Bente Merete Stallknecht.

Skal KU reducere optaget med 10 procent, betyder det nemlig op til 200 mio. kroner i mistede indtægter i 2030.

”Vi gør hvad vi kan for at mindske effekten af denne aftale, men skal vi reducere 10 procent, kan vi ikke udelukke at skulle lukke uddannelser og forskningsmiljøer”, siger Bente Merete Stallknecht.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad