Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Janni Peistrup Eriksen
Janni Peistrup Eriksen er en af de mange nyuddannede akademikere, som har færdiggjort sin uddannelse inden for de seneste fem år og er ansat i en privat virksomhed. Den gruppe har i 2021 oplevet en historisk høj lønstigning.
Foto: Robin Vincentz

Unge privatansatte akademikere oplever lønfest

Det seneste år har budt på historisk store lønstigninger til privatansatte akademikere. Især de nyuddannedes lønseddel er vokset.

Da 27-årige Janni Peistrup Eriksen afleverede sit speciale i sommeren 2020, skete det på et meget uheldigt tidspunkt.

Med en bachelor i uddannelsesvidenskab fra Aarhus Universitet i København og en kandidat i lærings- og forandringsprocesser fra Aalborg Universitet - foruden erfaringer fra flere studiejobs - havde hun ellers gjort sig klart, hvilken type job hun ville gå efter.

Men selv om hun som nyuddannet humaniorakandidat stod med et par jobmuligheder på hånden, hærgede coronapandemien, og det danske arbejdsmarked lukkede nærmest helt ned. Hendes jobsamtaler blev derfor sat på hold.

Det stoppede hende dog ikke. Allerede et halvt år senere blev hun i januar 2021 ansat i sit andet job som it-læringsspecialist i den globale bagerivirksomhed Lantmännen Unibakes internationale hovedkontor, hvor hun er den eneste humanist i sin afdeling.

Det sætter jo barren for, hvad man vil gå på kompromis med på et senere tidspunkt

Janni Peistrup Eriksen, it-læringsspecialist, Lantmännen Unibake

Her har hun forhandlet sig frem til en flot lønstigning fra sit forrige job.

”Selvfølgelig skal lønnen være ordentlig. Det sætter jo barren for, hvad man vil gå på kompromis med på et senere tidspunkt”, siger Janni Peistrup Eriksen.

Hun understreger, at karrieren for hende først og fremmest handler om at kunne lide sit arbejde, bruge sine kompetencer og blive fagligt udfordret. Det bliver hun i sit nuværende job.

”De havde brug for en humanist med mine kompetencer, der kender til it-læring. Det er en stilling, der aldrig har været der før, så jeg er med til at forme mit eget job, og det er interessant som nyuddannet at få ledelsens opbakning til dette. Så de sidste 11 måneder har været virkelig spændende og lærerige”.

Stor efterspørgsel efter nyuddannet arbejdskraft

Janni Peistrup Eriksen er en af de mange akademikere, der har færdiggjort sin uddannelse inden for de seneste fem år, der er ansat i en privat virksomhed, og som i 2021 har oplevet en historisk høj lønstigning.

Nyuddannede akademikere i privatsektoren har det seneste år oplevet en gennemsnitlig lønfremgang på 11 procent. Det viser seneste lønstatistik fra DM på baggrund af data fra 1988 akademikere ansat i privatsektoren.

For alle privatansatte DM-medlemmer har den gennemsnitlige lønseddel budt på ekstra 5,9 procent udbetalte kroner. Det er den højeste lønfremgang siden 2009.

Der er stor efterspørgsel på akademikere på jobmarkedet lige nu, fortæller DM’s formand, Camilla Gregersen.

”De nyuddannede akademikere er højdespringere med imponerende lønstigninger, som vi ikke har set mage til i mange år. Der er faktisk tale om rekordhøje lønstigninger for både unge medlemmer og akademikere generelt", fortæller Camilla Gregersen.

Hun glæder sig over, at også de unges kompetencer og arbejdskraft i den grad belønnes.

”Det siger virkelig noget om, hvor vigtigt det er for arbejdsgiverne at kunne tiltrække og fastholde akademikere i virksomhederne”.

DM’s formand understreger, at der står en generation unge akademikere parat til at arbejde, som er helt vildt dedikerede og flittige.

”Stort set alle vores unge medlemmer har haft studiejob under studiet, samtidig med at de har skullet gennemføre uddannelsen hurtigere end tidligere generationer på grund af fremdriftsreformen. De er superkompetente, så jeg håber, at flere arbejdspladser vil åbne dørene hurtigt for de nyuddannede. De her lønstigninger understreger jo tydeligt, hvor værdifuld arbejdskraft de unge akademikere er”, siger Camilla Gregersen.

Janni Peistrup Eriksen
”Som nyuddannet har man ikke så meget at forhandle med, så der var jeg nok lidt mere ydmyg i tilgangen til lønforhandling”, fortæller it-læringsspecialist Janni Peistrup Eriksen.
Foto: Privat

Hvad er jeg værd?

Da Janni Peistrup Eriksen fik sit første job som nyuddannet i sommeren 2020, sagde lønnen hende stort set intet. Hvad var hun værd?

”Som nyuddannet har man ikke så meget at forhandle med, så der var jeg nok lidt mere ydmyg i tilgangen til lønforhandling”, siger hun.

Da hun fik tilbudt sit nuværende job, havde hun derimod forberedt sig godt.

Hun tjekkede lønstatistikker og konsulterede DM om kontrakten og sit værd. Og så kendte hun markedet bedre og vidste, hvad personer med hendes profil får i løn i de store private virksomheder.

Hendes arbejdsplads screenede også markedet og kom frem til det niveau, hvor de mente, hun skulle placeres lønmæssigt.

”På den baggrund endte vi med en ret klassisk lønforhandling. Den tidligere løn giver dig jo et afsæt, fordi du ved, hvad din værdi er fra et tidligere job. Så kender jeg flere, der arbejder indenfor mit felt - selvfølgelig med flere år i bagagen – men ud fra det kunne jeg sjusse mig frem til, hvad jeg burde få. Jeg synes egentlig, vi var nogenlunde enige om, hvad jeg er værd”, siger hun.

Løntallene antyder jo klart, at der lige nu også er humanister, der både finder job og har fået gode og fornuftige lønstigninger

Bent Greve, professor, Roskilde Universitet

Højkonjunktur rammer også de nyuddannede

Der er højkonjunktur. Efterspørgslen på arbejdskraft er stor, og det betyder, at det er nemmere at finde job og forhandle god løn. Også for nyuddannede humanister.

Det fortæller Bente Greve, som er velfærdsforsker og professor på Roskilde Universitet.

”Løntallene antyder jo klart, at der lige nu også er humanister, der både finder job og har fået gode og fornuftige lønstigninger. Det viser i hvert fald, at der også på det privat arbejdsmarked er brug for akademikere med humanistisk baggrund”, siger Bent Greve.

Han mener, at der med den nuværende højkonjunktur på det danske såvel som globale arbejdsmarked vil være gode muligheder for, at flere nyuddannede akademikere finder job og oplever pæne lønstigninger de kommende år.

”Der er stadig en overledighed blandt visse humanistiske uddannelser, men tallene her viser, at billedet er langt mere nuanceret. Uddannelserne skal derfor blive endnu bedre til at hjælpe de nyuddannede med at få det første job, for når de først får det, så klarer de sig jo godt nok. Det handler om at gøre opmærksom på kompetencerne, og hvordan de kan bruges”, siger Bent Greve.

Janni Peistrup Eriksen var bekymret for sin humanistiske uddannelse med al den humaniorabashing, der er i den offentlige debat.

”Det ligger i baghovedet. Mange ved måske ikke helt, hvad humanister kan bruges til i praksis. Det kan ledelsen her heldigvis sagtens”, siger hun.

Som nyuddannet humanist tænker Janni Peistrup Eriksen da også netop jævnligt over, om hendes kolleger ser værdien i, at hun er i virksomheden.

”Det er jeg nok ekstra opmærksom på. Mit arbejde giver måske ikke udslag på bundlinjen lige nu og her, men jeg føler, at det giver mening, at jeg er her. Det giver ledelsen mig indtryk af”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad