Gry havde ét mål under COP26. Hun ved stadig ikke, om det er lykkedes eller ej

Gry Bossen er en af de mere erfarne deltagere i den godt 25 mand store delegation af NGO-repræsentanter fra Danmark, som netop er vendt hjem fra COP26 i Glasgow.
Alligevel har det seneste FN-topmøde på mange måder været en oplevelse ud over det sædvanlige.

”Det var faktisk rigtig svært at navigere i et forhandlingsmiljø præget af afstandskrav, mundbind og andre coronarestriktioner. Det var svært at genkende folk på gangene, det var svært at arrangere møder og mange forhandlingssessioner havde vi kun mulighed for at følge via webcast, og sideevents blev streamet på Youtube. Det var en ret fragmenteret oplevelse”, fortæller Gry Bossen.

I 10 år har hun arbejdet for NGO'en Verdens Skove, først som frivillig, i dag som ansat politik- og frivilligkoordinator.

I løbet af den første uge i Glasgow skrev hun dagbog fra sit femte FN-topmøde i Akademikerbladet. En lille uge efter hjemkomsten er oplevelsen stadig ved at bundfælde sig.

”Det er ekstremt udmattende at være intensivt sammen med så mange mennesker i 14 dage, selv om restriktionerne satte sine begrænsninger”, siger hun.

Og så er der selve indholdet af aftalen.

”Vi er fortsat i gang med at analysere og fortolke. Mit fokus var på artikel 6, der omhandler en markedsmekanisme, der skal sikre skovene samt de mennesker, der lever af dem og passer på dem. Men det er kompliceret stof, som skal tolkes, og der er mange detaljer. Det er skelsættende, at der overhovedet er en aftale på artikel 6. Det har nemlig taget dem 6 år at blive enige om noget som helst på denne artikel, fortæller NGO-repræsentanten.

Alligevel hopper hun på ingen måde op og ned af glæde.

”Det skyldes det, at der er flere ting i denne markedsmekanisme, der potentielt kan underminere Parisaftalen”, forklarer Gry Bossen.

Risikabel dobbelttælling

Hendes bekymring går dels på, hvilke CO2 reduktioner der kan sælges og købes, dels på hvordan man opgør disse.

”Hvis vi tillader, at man kan tælle sine reduktioner to steder, eller at man kan overføre gamle kreditter, så risikerer vi, at en fremtidig handel med kvoter vil underminere ambitionerne med Parisaftalen. Og det, de nu er blevet enige om på artikel 6, fører os langt fra direkte i mål. Det kan godt være, de har fået begrænset en stor del af den risikable dobbelttælling. Men der er stadig store huller i reglerne”, siger Gry Bossen.

Efter at have sovet i et par dage og fået luftet ud i hovedet, begynder indtrykkene fra COP26 at dukke op.

”Den første uge var der jakkesæt overalt. I uge to blev forsamlingen heldigvis mere farverig. Mange folk møder op i kulturelt eller traditionelt tøj – dejligt farvestrålende. Det understreger virkelig, at det er hele verden, der mødes om det her”.

Ingen jubel over resultatet

Dagen inden forhandlingerne sluttede, rejste hun hjem. Men hun fulgte på sin skærm, hvor svære forhandlingerne var lige til det sidste.

”Jeg så, hvordan store klynger af forhandlere stod og diskuterede midt på gulvet, hvordan John Kerry og Timmermand talte med blandt andet Indien og Kina, og hvordan COP præsidenten forsøgte at få styr på tropperne. Det så ret vildt ud og markant anderledes, end de ellers så ordentlige og langsommelige forhandlinger”, fortæller hun.

Gry Bossen ville ønske, at hun følte en endnu større glæde over, hvad topmødet formåede:

”Der er helt klart kommet noget godt ud af det. Blandt andet har vi også fået en aftale om en ikke-markedsmekanisme. Men resten af artikel 6 er ikke så godt, at jeg jubler. Der er mange huller i, og så er der stadig en del, vi skal arbejde videre med. Jeg håber derfor på, at vi fremadrettet kan få lukket nogle af hullerne.”