Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Københavns Byret hovedindgang
Københavns Byret har idømt en forsker ansat ved et dansk universitet seks måneders ubetinget fængsel for corona-fup. Kvinden har anket dommen.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Forsker idømt hård straf for corona-svindel

En 51-årig kvindelig forsker snød sig ifølge retten til 240.000 kr. fra corona-hjælpepakke.

En 51-årig forsker er ved Københavns Byret blevet idømt seks måneders ubetinget fængsel for svindel med corona-hjælpepakker til erhvervslivet.

Kvinden har ph.d.-grad i erhvervsøkonomi og er ansat i en forskerstilling ved et dansk universitet.

Svindelnummeret forgik ved, at hun via sin konsulentvirksomhed søgte og modtog 240.000 kr. i lønkompensation for tre medarbejdere, der ifølge ansøgningen var hjemsendt i tre måneder under nedlukningen af Danmark i foråret 2020.

I virkeligheden instruerede hun dog de ansatte til at arbejde videre, lød tiltalen, som kvinden har benægtet under hele sagsforløbet.

De tre medarbejdere fortalte dog samstemmende i retten, at det netop var tilfældet, og en enig domsmandsret fulgte efterfølgende anklagerens påstand om, at hun med fuldt overlæg bedrog i myndighederne for at få adgang til støtten, fremgår det af en artikel i BT, som har overværet de to retsmøder i sagen.

Blev beordret til at skrive artikel

Det var medarbejderne selv der i første omgang henvendte sig til Erhvervsstyrelsen om svindelen, og i retten forklarede alle tre samstemmende, at de ikke var hjemsendt, men derimod blev bedt om at arbejde i perioden.

Mens anklagen om svindel fandt sted, skrev jeg på en videnskabelig artikel, der for størstedelens vedkommende reelt er betalt af statens lønkompensation

Forsker og vidne i sagen

Én af de tre ansatte, der selv er forsker, har til DM Akademikerbladet fortalt, hvordan han i den periode, konsulentvirksomheden modtog lønkompensation for, blev beordret til at arbejde på en videnskabelig artikel, der nu optræder på kvindes publikationsliste på universitetets hjemmeside.

”Min jobbeskrivelse var blandt andet at udføre forskning, der skulle medvirke til at fremme hendes universitetskarriere. Mens anklagen om svindel fandt sted, skrev jeg på en videnskabelig artikel, der for størstedelens vedkommende reelt er betalt af statens lønkompensation”, har han sagt, en forklaring han gentog i retten.

Måtte ikke sende mails

Godt hævdede forsvareren, at medarbejderne ikke kunne godtgøre, at de rent faktisk havde arbejdet, men den omtalte medarbejder har omvendt fortalt, at kvinden med overlæg forsøgte at gøre det vanskeligt at bestemme arbejdet ved at instruere de ansatte i at holde sig fra at sende mails i lønkompensationsperioden.

Under alle omstændigheder, påpeger han, ”så vidste hun, at vi havde arbejdet fra starten af marts og frem til 29. marts, hvor ansøgningen blev sendt, men alligevel søgte hun om fuld støtte, selvom hun i ansøgningsskemaet skulle angive forventede perioder hvor medarbejderne arbejdede”.

Ud over de tre vidneforklaringer blev der i i retten også blev fremlagt såvel emails som lydfiler, der viste at hun instruerede medarbejderne i at arbejde frem til 29. marts.  

Universitet vil ikke be- eller afkræfte

Selvom forskeren fortryder sin rolle i sagen, har han også til DM Akademikerbladet tidligere forklaret, at han som ”prækær” forsker uden anden fast ansættelse havde brug for pengene.

DM Akademikerbladet har spurgt den dømte kvindes universitet, hvilke konsekvenser dommen får for hendes ansættelse, og hvordan universitet forholder sig til, at en videnskabelig artikel er blevet til ved hjælp af lønkompensationsmidler.

”Vi kan hverken af- eller bekræfte den konkrete forespørgsel”, skriver universitetet i et kortfattet svar. Men det tilføjes:

”Hvis det kommer til vores kendskab, at en af vores medarbejdere er blevet sigtet, tiltalt eller dømt i en sag, som er relevant for ens virke på arbejdspladsen, så ville vi tage det meget seriøst og hurtigst muligt undersøge, om det skal have konsekvenser for ansættelsesforhold”.

Fængselsstraffe på op til seks måneder kan i nogle tilfælde afsones med elektronisk fodlænke. 

Den 51-årige forsker har efterfølgende valgt at anke dommen til landsretten.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?