Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Mattias Tesfaye løstansatte
Fungerende beskæftigelses- og ligestillingsminister, Mattias Tesfaye, kalder den nye trepartsaftale et godt skridt på vejen. Det ændrer dog ikke ved, at de danske hjælpepakker har klaret sig dårligst i hele Norden, når det kommer til udbetalinger til løstansatte.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Danske løstansatte var dårligst dækket af hjælpepakkerne i Norden

Særligt danske løsansatte havde svært ved at få økonomisk hjælp under covid-19, viser nyt studie. Ny trepartsaftale sikrer selvstændige sygedagpenge.

Da Covid-19 pandemien ramte verden med et chok i foråret 2020, vedtog de nordiske lande mere end 130 hjælpepakker for at afbøde pandemiens negative konsekvenser for virksomheder og arbejdstagere.

Men selvom hjælpepakkerne var vidtfavnende og blev justeret, udvidet og forlænget op til flere gange, så har gruppen af løstansatte – de såkaldte atypiske arbejdstagere – haft svært ved eller slet ikke kunnet få adgang til økonomisk hjælp. Og det synes især at gælde Danmark.

Det viser en ny analyse om hjælpepakker, erfaringer og tiltag under covid-19 med fokus på de atypisk ansatte lavet af forskerne Trine P. Larsen og Anna Ilsøe fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet (FAOS).

”Der har været en gruppe atypisk ansatte på det danske arbejdsmarked, som har stået helt uden indtægt og sikkerhedsnet under coronakrisen. De har ofte på egen hånd skullet finde ud af, hvordan de kunne holde skindet på næsen”, siger Trine Pernille Larsen, som er lektor på FAOS og har været med til at lave analysen. 

Mange soloselvstændige, freelancere og vikarer har ofte enten haft for få eller ingen garanterede arbejdstimer og eller en meget svingende indtægt til at kunne efterleve kravene i de danske hjælpepakker

Trine Pernille Larsen, lektor, FAOS

Hver tredje er løstansat

I alle de nordiske lande udgør gruppen af løstansatte knap hver tredje af de beskæftigede på arbejdsmarkedet. Men selvom gruppen er nogenlunde lige store i de nordiske lande har adgangen til hjælp varieret på tværs af Norden.

Ifølge FAOS-analysen har Island, Norge og Finland i højere grad trukket på universelle hjælpepakker, som typisk har favnet flere atypisk beskæftigede.

Derimod har Danmark, men også i nogen grad Sverige i større grad anvendt såkaldte målrettede hjælpepakker. Og den tilgang har betydning. Ikke mindst for dem på kanten af arbejdsmarkedet.

Mens Danmarks målrettede hjælpepakker fremstår mere generøse, beløbet har været større, har de derimod haft sværere ved at favne alle. Og det har betydning for de løstansatte, forklarer Trine Pernille Larsen. Flere af de danske hjælpepakker som lønkompensationspakken og arbejdsfordeling har eksempelvis stillet krav om fast tilknytning til arbejdspladserne.

”Man har fx skulle påvise et fast timeantal for at få kompensation. Mange soloselvstændige, freelancere og vikarer har ofte enten haft for få eller ingen garanterede arbejdstimer og eller en meget svingende indtægt til at kunne efterleve kravene i de danske hjælpepakker. Denne gruppe har derfor haft svært ved at få hjælp kompensation under covid-19-pandemien”, siger Trine Pernille Larsen. 

Der mangler viden om løstansatte

Trine Pernille Larsen fortæller, at der mangler viden om denne gruppe. Gruppen af atypisk ansatte favnes ikke favnes så godt i flere statistikker, der ligger til grund for meget politikudvikling.

”I Danmark er omkring 29 procent på arbejdsmarkedet løstansat. I nogle brancher - især servicefagene og i den kreative industri som kultursektoren endda noget højere, og netop de brancher var hårdest ramt under coronakrisen, fordi man lukke dem helt ned i længere perioder. Derfor har soloselvstændige og freelancere i de brancher var allerhårdest ramt og ikke stået godt under coronakrisen”, siger hun.

Bureauvikarer og freelancere var nogle af de første til at miste deres arbejde under coronakrisen. Men de er også nogle af de første der kommer i arbejde, når hjulene ruller igen.

”Derfor er denne gruppe vigtig for det danske arbejdsmarkeds fleksibilitet, og det kunne man have afhjulpet bedre i udformningen af hjælpepakkerne", fastslår Trine Pernille Larsen.

Løstansatte falder igennem hjælpepakkerne

Alle de nordiske lande har iværksat tiltag under corona, der dækker de atypisk ansatte – soloselvstændige, freelancere og vikarer, såfremt de opfylder anciennitetsbestemmelserne. Undersøgelser viser, at flere atypisk ansatte i Danmark faldt igennem de hjælpepakker, der ellers var rettet til dem.

”Fx var der flere freelancere og soloselvstændige som havde svært ved at leve op til hjælpepakkernes minimumskrav om en gennemsnitlig månedlig indtægt på 10.000 kr. Mange fandt det også svært at søge hjælpepakkerne for freelancere og soloselvstændige, selvom de netop var rettet mod denne gruppe”, siger Trine Pernille Larsen.

Nogle af de mest centrale danske tiltag var hjælpepakkerne vedrørende arbejdsfordeling og den midlertidige lønkompensation.

Derudover lempede man også dagpengereglerne og lavede også særlige tiltag for freelancere, kunstnere og soloselvstændige. Men der var ofte tilknyttet en række krav for at kunne få økonomisk støtte.

Tiltagene var ofte selektive og de store hjælpepakker som arbejdsfordeling og den midlertidige lønkompensation var i særlig grad rettet mod fastansatte. Det betød, at flere grupper af løstansatte som f.eks. bureauvikarer og personer med nultimerskontrakter slet ikke var dækket af indkomstsikkerheden i ordningerne, fastslår analysen.

Ny trepartsaftale sikrer sygedagpenge til selvstændige

I efteråret 2020 indgik regeringen en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, der gav mulighed for at få barselsdagpenge, hvis man skulle passe hjemsendte børn grundet mistanke om corona.

Men det gjaldt kun lønmodtagere. Freelancere og selvstændige blev igen forbigået.

Tirsdag denne uge indgik regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter så en ny trepartsaftale, der denne gang sikrer selvstændige ret til sygedagpenge fra første sygedag.

Ordningen, som gælder fra den 23. november 2021 frem til den 28. februar 2022, betyder bl.a., at selvstændige og lønmodtagere, der er smittet med corona eller skal passe deres coronahjemsendte børn, kan få sygedagpenge fra første sygedag. Normalt skal der gå ellers 30 dage, før en virksomhed kan få refusion for syge medarbejdere.

”Det er en stor sejr for de selvstændige, at de også får mulighed for at få sygedagpenge, så det ikke kun gælder de ansatte” siger Jakob Brandt, som er adm. direktør i SMVDanmark.

Også formand for Akademikerne, der er med i aftalen, Lars Qvistgaard, er tilfreds med den nye midlertidige ordning.

”Jeg er meget tilfreds med, at arbejdsmarkedets parter indgår en bred aftale, som dækker hele arbejdsmarkedet, og som vil sikre dagpengerefusion til virksomhederne og dagpenge til selvstændige fra 1. fraværsdag ved coronasmitte og selvisolation”, siger Lars Qvistgaard i en pressemeddelelse.

Ordningerne i den nye aftale minder om de ordninger, der tidligere var i brug under pandemien, men udløb den 1. juli i år. De skal sikre økonomisk sikkerhed for både virksomheder og børnefamilierne i en situation, hvor flere medarbejdere samt børn smittes med covid-19, fremgår det af aftaleteksten.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?