Ronja startede som underviser under corona: ”Man mærker ikke de studerende, når de er billeder på en skærm”

Marts 2020: ”Vi bor fem mennesker i et kollektiv i en lejlighed på Nørrebro. Det er dejligt, fordi vi altid kan tale om, hvordan vores dag har været - især i disse tider, hvor flere har det svært”.

Februar 2021: ”Jeg er flyttet ud af kollektivet og sammen med min kæreste. Det er en anderledes oplevelse kun at skulle forholde sig til én person i hjemmet, men det fungerer meget godt".

For et lille år siden var underviser Ronja Mannov Olesen glad for det fællesskab, hun oplevede i sit kollektiv til trods for nedlukning. I dag er situationen en anden - til gengæld har hun vænnet sig til hjemmearbejdet bag skærmen.

”Vi sidder normalt ved spisebordet og arbejder, og hvis en af os skal have et møde, rykker vi lidt rundt i lejligheden. Så jeg synes egentligt, at det går meget godt”.

”Jeg har ikke så mange rutiner. Jeg er på dagpenge og har lige fået et deltidsjob som timelærer på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Min kæreste er ph.d.-studerende, så hun arbejder fuldtid og skal bruge en del flere timer foran computeren, end jeg skal”.

”Vi er kommet ind i en god vane, hvor vi står op om morgenen, og så laver vi en halv times yoga sammen. Det er rigtig godt for hende, da hun skal op og igang, men det også rigtig godt for mig at hoppe med på den rutine. Jeg har ofte svært ved selv at strukturere min hverdag, så hendes rutiner er et godt holdepunkt”.

”Jeg har gjort mig en del tanker om, hvordan det bliver at starte nyt undervisningsjob på Zoom. De prøver fra professionshøjskolens side at ruste os nye til opgaven med kurser og værktøjer, der skal hjælpe i starten”.

”Jeg har accepteret, at der er ting, der kan falde til jorden i undervisningen, som man forestillede sig ville være rigtig gode, men som ikke fungerer lige så godt på det format. Man kan ikke rigtig mærke de studerende, når de bare er billeder på en skærm, så det relationelle, det må man bare acceptere, at det ikke bliver så let”.

”Lige nu er min motivation okay, i hvert fald de fleste dage. Det er især på grund af mit nye job, men også fordi, at jeg har lært at belønne mig selv.Jeg har brug for at have noget at se frem til, også selvom det bare er en lille ting. Det kan være noget god mad eller en snack. Udover det skal jeg huske at komme ud og tale med mine nærmeste. Det hjælper på motivationen”.

”På den ene side kan jeg godt forstå, at folk er ved at blive rastløse og nedkørte. På den anden side synes jeg også, at jeg efterhånden har vænnet mig til det. I foråret var der en masse usikkerhed, men nu er det blevet noget, vi kender.

"Jeg er bare taknemmelig for, at jeg har et godt sted at bo, at jeg har en fast indtægt, og at jeg har fundet et nyt, spændende arbejde”.