Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Jenz Koudahl har tegnet privat læreruddannelses kontrovers med professionshøjskoler
"Den konstante politiske uro har gjort det tæt på umuligt at lave et gennemgående udviklingsarbejde", mener rektorformand Stefan Hermann efter Folketingets vedtagelse af en privat læreruddannelse.
Illustration: Jenz Koudahl.
Professionshøjskoler

Tiltrængt rusketur? Politisk skandale? Privat læreruddannelse vil udfordre professionshøjskolerne

Fokus på dannelse og åndsfrihed. Det ønske for læreruddannelsen deler professionshøjskolerne med folkene bag privat initiativ, som Folketinget netop har vedtaget. Men så hører enigheden også op.

Fronterne er trukket skarpt op i uddannelsesverdenen, efter at et flertal i Folketinget 4. marts vedtog etableringen af en ny, privat, men fuldt offentligt finansieret læreruddannelse i Danmark.

Og debatten handler langt fra kun om seminariets fremtidige placering, hvor både Herning, Vejle og Vestsjælland har været nævnt.

”Dannelseskrisen er enorm på vores læreruddannelser. Hvis det private initiativ kan give professionshøjskolerne en rusketur og åbne for et tiltrængt pædagogisk løft, så hilser jeg det meget velkommen”, siger Thomas Aastrup Rømer, der er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet og fortaler for et alternativ til de etablerede læreruddannelser.

Hvordan demokratisk dannelse og større åndsfrihed kan blive inkorporeret bedre i de eksisterende udbud er en diskussion, som rektortalsmand for De Danske professionshøjskoler Stefan Hermann rigtigt gerne deltager i. Men det er trist, at det skal foregå på baggrund af, at et uddannelsespolitisk vildskud har set dagens lys, mener Hermann, der også er rektor på Københavns Professionshøjskole.

”Frem for at etablere et privat seminarium, som står på et papirstyndt og usagligt grundlag, kunne vi bruge energien på at styrke de 18 læreruddannelser, som professionshøjskolerne i forvejen udbyder over hele landet. Den styrkelse har vi efterspurgt længe”, siger Stefan Hermann.

Herning, Vejle, Vestsjælland?

Det er langt fra hverdagskost, at et privat uddannelsesudbud i Danmark opnår fuld finansiering og en blåstempling af et flertal i Folketinget.

Studerende fra den private læreruddannelse vil kunne gå direkte ud og undervise i Folkeskolen, når de er færdige. Det bliver op til uddannelses- og forskningsministeriet, hvor den nye læreruddannelse skal placeres geografisk.

Arbejdsgruppen bag initiativet ønsker at, at læreruddannelsen skal ”inspirere til aktivt medborgerskab samt fremme dannelse, åndsfrihed og folkestyre som centrale værdier og traditioner i vores samfund".

Kulturtraditioner er opløst

Ifølge lektor Thomas Aastrup Rømer fra Danmarks Pædagogiske Universitet er initiativet på mange måder en tilbagevenden til tankerne bag de lærerseminarier, som blev nedlagt, da Anders Fogh Rasmussen med globaliseringsrådet i ryggen i slut 00'erne samlede alle professionsuddannelser i syv større enheder.

”Selv det udviklingsarbejde, der kommer ud af professionshøjskolerne i dag, er præget af konkurrencestatsfilosofien fra dengang. Kulturtraditionerne er opløst. Når jeg fx besøger VIA i Aarhus, møder jeg et glashus, som har udsmykket sine vægge med engelske slagord som ”make yourself stand out”. Det er er næsten ikke til at bære at se på”, siger Thomas Aastrup Rømer.

Selv det udviklingsarbejde, der kommer ud af professionshøjskolerne i dag, er præget af konkurrencestatsfilosofien. Kulturtraditionerne er opløst

Thomas Aastrup Rømer, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet

Professionshøjskolerne har selv spillet en kæmpe rolle i, at dårligdommene på læreruddannelsen er blevet forstærket, mener DPU-lektoren.

”Al snak om pædagogik og dannelse er reduceret til snak om økonomiske termer, kompetencemålstyring og akkrediteringssystemer”, siger Thomas Aastrup Rømer.

Meget lidt frihed

Den kritik er Stefan Hermann sådan set enig i.

”Men det er ikke læreruddannelsen, der har opfundet akkreditering, økonomisk smalhals, komplicerede bevillingssystemer og rammekontrakter. Og den konstante politiske uro har gjort det tæt på umuligt at lave et gennemgående udviklingsarbejde,” siger han.

Læreruddannelsen er den mest detailregulerede i Danmark”, påpeger Stefan Hermann. Et godt eksempel er læreruddannelsens nyeste bekendtgørelse fra 2013.

”Det første hold lærere blev uddannet efter bekendtgørelsen i 2017, uddannelsen blev evalueret i 2018-2019 med det resultat, at daværende minister Tommy Ahlers (V) nedsatte en ekspertgruppe til at kigge på uddannelsen igen”, forklarer han.

Den konstante politiske uro har gjort det tæt på umuligt at lave et gennemgående udviklingsarbejde

Stefan Hermann, rektortalsmand for Danske Professionshøjskoler

Ekspertgruppen blev stoppet i sommeren 2020 af den nye regering.

”Så først nu kan det langfristede gennemgående arbejde laves med henblik på en ny læreruddannelse. Vi når dårligt at prøve ting af i praksis, før vi bliver bremset eller sendt i en anden retning. At lave og få godkendt en dispensationsansøgning for at prøve større ting af tager over et år. Vi har meget lidt frihed til at gøre det, som vi finder det bedst”, siger Stefan Hermann.

Professionshøjskolerne har i alt for udstrakt grad og ukritisk fulgt med tidens skiftende politiske og videnspopulistiske vinde, og derfor er de i høj grad selv skyld i den instrumentalisering, der har fundet sted. Det siger Dion Rüsselbæk der er uddannelsesforsker og leder af forskningsprogrammet Pædagogik, Kultur og Ledelse ved Institut for Kulturvidenskaber.

”Der var kun ganske få i institutionernes ledelseslag, der sådan rigtigt talte om dannelse for bare fem år siden. Tværtimod har professionshøjskolerne selv talt for stram styring og konstante effektmålinger”, siger Dion Rüsselbæk.

Lærerstuderende er fremmedgjorte

Politikerne har manglet en velkvalificeret sparringspartner, der stod fast på den faglige saglighed, mener uddannelsesforskeren fra SDU.

”Professionsuddannelserne har abonneret på forskellige og til tider problematiske vidensformer og trukket de studerende i 100 retninger. At det har været direkte fremmedgørende viser flugten fra uddannelsen og faget med al tydelighed”, siger Dion Rüsselbæk.

Stefan Hermann vil godt medgive, at han og ledelseskollegerne på landets professionshøjskoler måske har været for pæne og imødekommende i diskussioner med skiftende ministre.

”Vi har handlet på en forventning om, at der ville være en større politisk vilje til at styrke læreruddannelsen og løsne grebet om institutionerne. Den nuværende minister viser dog klar vilje hertil”, siger han.

Den private læreruddannelse

• Ifølge forslagsstillerne skal uddannelsen tage udgangspunkt i ”engrundtvigiansk og koldsk skoletradition og europæisk oplysningstradition samt med et elevinddragende og kristent udgangspunkt”

• Forventningen er et optag på 70 studerende om året

• Pris: 29 millioner om året

• Første optag af studerende bliver i sommeren 2023

• Institutionen får samme tilskud statslige og har samme opbygning som den ordinære læreruddannelse

• Uddannelsen har samme opbygning som den ordinære læreruddannelse

• Placering vil blive afgjort i en form for udbudsproces, hvor lokale initativtagere kan stille forslag om at etablere institutionen.

• Vedtaget af et flertal uden om regeringen, der foruden V tæller De Konservative, Alternativet, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Alternativet samt løsgænger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Det, som politikerne nu vil opnå med det private udbud, har de alle muligheder for at få inden for de eksisterende rammer, mener han.

”I stedet får vi et kompetencegivende eksperimentarium på fuldt taxameter”, lyder det fra professionshøjskolernes rektortalsmand.

Ringe uddannelseskvalitet

Indtil videre kan uddannelsesforsker Dion Rüsselbæk fra SDU ikke se, at der med den socialdemokratiske regering sker en opblødning i den rigide og instrumentelle uddannelsespolitik. Det kan godt sparke til en positiv udvikling, at et privat seminarium nu sætter et spejl op, der vil reflektere manglerne på de eksisterende læreruddannelser. Men udviklingen skal hente inspiration andetstedsfra, mener han.

”Vi hører flere og flere kritiske røster fra studerende, der oplever, at ambitionerne på deres uddannelse er for lave og kvaliteten er for ringe. De savner kreativitet og saglig/faglig nysgerrighed. Vi ser også flere og flere undervisere, der bakker dem op”, siger han.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen