Dansk Magisterforening

Om privat læreruddannelse: ”Vi skal kæmpe om studerende, der ikke er der”

Læreruddannelsen i Nørre Nissum har allerede i dag svært ved at tiltrække nok studerende. For nylig introducerede VIA en linje på uddannelsen, der særligt retter sig mod lærerjobs på efterskoler. © Foto: Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix.

Professionshøjskoler og erhvervsakademier Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Behovet for en privat læreruddannelse er ikke-eksisterende. For det er ikke udbud, der mangler, men studerende. Det siger to professionshøjskoler.

Når 70 nye studerende efter planen går ind ad døren i 2023 til en ny privat læreruddannelse i måske Herning, Vejle eller Vestsjælland, bliver det på bekostning af de eksisterende udbud.

For allerede i dag er det kun læreruddannelsen i Aarhus, der kan fylde alle sine hold op. Og ungdomsårgangene bliver endnu mindre i årene frem mod 2036. Det forklarer Charlotte Høy Worm, der er direktør for området Pædagogik og Samfund på professionshøjskolen UCL.

”Jeg er forundret over, at politikerne vælger at etablere endnu et udbud i en tid, hvor vi ser ind i faldende ungdomsårgange, og de eksisterende læreruddannelser har mange ledige pladser. Jeg er utroligt ærgerlig over, at man ikke i stedet har vist professionshøjskolerne større tillid og løsnet grebet om de eksisterende uddannelser”, siger Charlotte Høy Worm.

UCL driver i dag læreruddannelser i både Odense og Jelling.

”Selvfølgelig skal vi kigge ind ad og skabe en endnu bedre læreruddannelse i fremtiden. Det arbejde er jo i fuld gang. Det vil være helt oplagt i fremtiden at sætte de eksisterende læreruddannelser mere fri, hvis politikerne ønsker sig en friere læreruddannelse ”, siger UCL's direktør.

Læreruddannelser er mærket af besparelser

Foruden de private midler vil den nye læreruddannelse få knap 30 millioner i statstilskud om året, og dimittenderne kan gå direkte ud i folkeskolerne og undervise.

Thomas Aastrup Rømer, lektor på DPU, er fortaler for det private initiativ, blandt andet fordi han mener, at professionshøjskolerne trænger til en ordentlig rusketur.

”Al snak om pædagogik og dannelse er reduceret til snak om økonomiske termer, kompetencemålstyring og akkrediteringssystemer”, siger Thomas Aastrup Rømer.

Men konkurrencen er ulige, påpeger Elsebeth Jensen, der er uddannelsesdekan på VIA´s læreruddannelse.

”Vi mangler hverken ideer, engagement eller vilje til at udvikle vores uddannelser, men vi er underlagt stram styring fra staten – og vi er mærket af mange år med konstante besparelser, siger hun.

Trods besparelserne har læreruddannelserne stædigt holdt fast i både studieture, sociale aktiviteter, samspil og meget andet, tilføjer hun.

I VIA vil både Nørre Nissum, Silkeborg og Skive være i fare for at lukke, hvis en læreruddannelse i Herning åbner med 70 studerende.

”Behovet for et alternativ er ikke-eksisterende, ja potentielt ødelæggende”, fastslår Elsebeth Jensen.

}