Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
En kvinde arbejder hjemmefra.
Hvis man går hjemme, er det ikke sikkert, man sygemelder sig, som man normalt ville gøre. For de fleste er ikke interesserede i at sygemelde sig. Det er jo noget, man kigger på, når man skal afskedige folk”, siger professor Johan Hviid Andersen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Kommuner

Kommuner under hjemsendelse: Først faldt sygemeldingerne - så steg de kraftigt

Sygefraværet faldt de første måneder efter hjemsendelserne, men i løbet af efteråret steg det kraftigt igen, viser nye tal fra kommunerne. Akademikerne skilte sig ud.

Allerede sidste år havde kommunale ledere og politikere i en hel del af i landets kommuner travlt med at melde om markant faldende sygefravær og et potentiale for store besparelser.

Men ifølge nye tal for sygefraværet i samtlige 98 kommuner ligger gevinsten ikke lige til højrebenet.  

For godt nok faldt antallet af sygemeldinger i de første måneder efter nedlukningen, men da medarbejderne kom tilbage til arbejdet igen efter sommerferien, voksede det markant.

Fra april til juni var sygefraværet 8,3 pct. lavere end de forudgående to år, men fra september til december steg det med 10,7 pct., viser en opgørelse over nye tal fra Kommunernes og Regionernes løndatabase. I alt steg sygefraværet i 2020 med 1,9 pct. sammenlignet med de forudgående to år.

Og en så lille variation er yderst usikker og kan skyldes mange forskellige forhold, mener Johan Hviid Andersen, der er professor og forsker i blandt andet sygefravær ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning. Han er dog ikke i tvivl om, at corona-epidemien er en af dem.

”Folk er blevet sendt hjem, og hvis man går hjemme, er det ikke sikkert, man sygemelder sig, som man normalt ville gøre. For de fleste er ikke interesserede i at sygemelde sig. Det er jo noget, man kigger på, når man skal afskedige folk”, siger han.

Akademikere havde færre sygemeldinger i 2020

Johan Hviid Andersen peger også på, at hjemsendelserne og større fysisk afstand mellem medarbejderne har mindsket omfanget af forkølelser og infektioner.

”Du kan se, at der ikke har været nogle indlagte på børneafdelingerne på grund af infektionssygdomme. Så afstand og hygiejne spiller ind i det her billede”, siger han.

Minder omfanget af sygefravær under corona-krisen samlet set om de forudgående år, udgør de akademiske medarbejdere en markant undtagelse. De havde i hele 2020 et sygefravær, der var 15,7 pct. mindre end i 2018 og 2019.

Også her kan færre sygemeldinger i forbindelse med hjemsendelse spille ind, mener Johan Hvid Andersen.

Lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Claus D. Hansen, er enig.  Han har forsket i sygenærvær og er i gang med et forskningsprojekt om corona-krisen og arbejdsliv.  

”Vi ved jo i forvejen, at akademikere arbejder meget hjemme og heller ikke melder sig syge i samme omfang som andre grupper. Hvis jeg har en smule ondt i hovedet, kan jeg da godt finde på at arbejde alligevel”, siger han.   

Deltidssyg forkølet?

Han mener samtidig, at man skal være varsom med at konkludere noget på tallene eller udlægge dem positivt.

”Kommunernes registrering af sygefravær er ikke lavet med henblik på undersøgelser. Så vi ved ikke, om folk er syge på grund af fx bevægelsesapparatet, infektionssygdomme eller stress. Vi kan heller ikke vide, om de, der melder sig mindre syge, er lige så produktive. Det kan jo være, der har været opgaver, de ikke har kunnet varetage”.

For tyve år siden var man enten syg eller rask. Men det, der nu er sket, vil måske bane vej for, at man kan arbejde hjemme som deltidssygemeldt, hvis man kun er forkølet

Lektor Claus D. Hansen

Både Claus D. Hansen og Johan Hviid Andersen mener dog, at diskussionen om et mere fleksibelt arbejdsliv, der opstod i kølvandet på hjemsendelserne, rummer spændende perspektiver.

”Hos os er der mange, der har været glade for at arbejde hjemme, men der er også en hel del, der savner at mødes fysisk med kollegerne. Så det bliver spændende at følge, om nogle arbejdspladser fremadrettet organiserer arbejdet mere fleksibelt, og så se, hvordan det går dem sammenlignet med de mere rigide arbejdspladser”, siger Johan Hviid Andersen.

Claus D. Hansen er spændt på at se, om krisen vil ændre vores syn på arbejde og sygdom.

”For tyve år siden var man enten syg eller rask. Men det, der nu er sket, vil måske bane vej for, at man kan arbejde hjemme som deltidssygemeldt, hvis man kun er forkølet”, siger han og uddyber:

”Altså en slags fleksibilitet, hvor man måske så varetager nogle bestemte opgaver, som vil opleves som meningsfulde. Omvendt kan det også blive en glidebane. Folk skal jo ikke arbejde, hvis de er syge”, siger han.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen