Københavns Kommune efter kritik af private jobkurser: ”Vi forventer kvalitet”

"På et tidspunkt stod der ’tak for i dag’ på tre forskellige slides i den samme præsentation. Ingen af dem var dagens sidste".

29-årige Josefine Geisler er ledig og af Jobcenter København sendt på fem ugers obligatorisk kursusforløb hos firmaet Marselisborg. Men kvaliteten af jobkurset er så lavt, at det er ydmygende, fortæller hun i en artikel til DM Akademikerbladet.

”Det virker som om, at jobfirmaet bare vil tjene nogle lette penge”, siger hun blandt andet.

Den kritik afviser Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune i et skriftligt interview med DM Akademikerbladet.

Josefine Geisler fortæller, at hun i sit aktiveringsforløb hos Marselisborg deltager i kurser for akademikere, hvor de er mellem 60-80 deltagere per gang. Er den størrelse hold optimal?

”I øjeblikket foregår aktiveringsforløb digitalt på grund af corona, hvilket har betydning for hele beskæftigelsesindsatsens optimale udførelse. Når aktiviteter foregår som digitale holdforløb giver det mulighed for større digitale hold. Det er således en konkret vurdering om fx 60-80 deltagere er en god størrelse”, skriver Københavns Kommune i en mail.

”Vi forventer dog kvalitet i indsatsen og forventer en bemanding på disse digitale aktiviteter som er tilpasset (dvs. at der er et rimeligt forhold ml. deltagere/undervisere), samt nogle lærings- og tilrettelæggelsesmetoder, som gør, at de ledige har de bedste forudsætninger for at få noget ud af de enkelte aktiviteter. Det kan fx være ved brug af break-out rooms, højere bemanding af undervisers til at styre spørgsmål i chatten mv”.  

Josefine Geisler fortæller også, at deltagerne på holdene kommer fra vidt forskellige faggrupper, uddannelsesniveauer og erfaringsbaggrunde. Er det en bevidst beslutning, at holdene skal være så generelle?

”Forløb er egnet til at hele akademikermålgruppen kan deltage heri. Akademikere i et aktiveringsforløb kommer selvfølgelig også med forskellig baggrund og erfaring, hvorfor indholdet i holdaktiviteter ikke kan tones til at kunne ramme alle akademikere".

”Det er leverandørens opgave at få indholdet til at fremstå relevant og det er den gode undervisers opgave. På de forløb, vi pt. anvender, er borgeren ud over de digitale holdaktiviteter vedkommende skal deltage i – også tilknyttet en personlig jobrådgiver/formidler, hvor borgeren får individuel og specifik vejledning og hjælp til at komme i job. Det er i høj grad i den individuelle del af forløbet, at den helt specifikke individuelle vejledning finder sted, mens de supplerende læringsaktiviteter (hold) skal understøtte at borgerens fx jobsøgning bliver bedre fx bliver bedre til uopfordret kontakt til virksomheder.

Vi har talt med lektor Frans Bévort og karrierespecialist Ricki Nielsen, som begge beskæftiger sig med aktivering. De mener, at jobkurserne er meningsløse, når holdene er så store, og folk ikke er inddelt i enten faggrupper eller erfaringsgrupper. Hvad tænker I om den kritik?

”Vejledning- og opkvalificeringsaktiviteter skal selvfølgelig give mening. Vi mener dog ikke, at aktiviteter i gruppe per se bliver meningsløse, hvis holdstørrelse er store eller består af forskellige AC-profiler. Det handler i høj grad om den specifikke situation og aktivitetens karakter/formål og det, den fagprofessionelle har at byde ind med”.

Frans Bévort og Ricki Nielsen mener derimod, at man som det mindste bør inddele kursisterne i faggrupper eller aldersgrupper, så seniorerne og dimittender er hver for sig, eller humanister og naturfaglige. Hvad tænker I om den ide?

”Der er fordele og ulemper ved forskellige inddelinger målgruppen ift. aktiviteterne, herunder set forholdt til formålet og den konkrete kontekst. Hertil er der en række praktiske-administrative hensyn også”.

I nogle af de oplæg fra Marselisborgs kurser, som Akademikerbladet har set, er der stavefejl, sproglige gentagelser og vage formuleringer. Hvad tænker I om det? Lever materialet op til jeres standarder?

 ”Det er altid ærgerligt, hvis der stavefejl mv. i leverandørens undervisningsmaterialer”.

Ricki Nielsen mener, at der bør slækkes på kravene til de jobsøgende i aktiveringsforløbene, hvis man skal motivere dem til at komme i job. 

Ifølge ham vil det for en akademiker som Josefine Geisler, der kun har været ledig i fire måneder, give bedre mening, hvis hun selv kan vælge, hvilke kurser som er relevante for hende, i stedet for at skulle deltage i et helt forløb om f.eks. LinkedIn, som hun i sin karriere allerede længe har arbejdet med. Hvad tænker I om den model?

”Det er en fin model og metode, som vi også tror på, og som også i nogen grad omfang praktiseres bl.a. hos vores AC-leverandørers aktiveringsforløb, dvs. hvor den ledige i forskelligt omfang kan vælge sig ind på nogle aktiviteter som er ”selvvalgte”, mens andre er valgt for borgeren af leverandøren for at sikre sig de lever op til rammerne i lovgivningen/kontrakten, som led i et aktiveringstilbud”.

”Men det er også fordi leverandøren kommer men viden og erfaring om hvilke aktiviteter, metoder mv. som understøtter den ledige med at forbedre vedkommendes jobchancer. Det kunne fx være at få den ledige til aktivt at træne og praktisere opsøgende uopfordret virksomhedskontakt”.