Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Mand tjekker jobforslag på computer
En ny undersøgelse fra RUC viser, at suspenderingen af kravene til de ledige under nedlukningen førte til ro og mere kvalificeret jobsøgning
Martin Frøland/Ritzau Scanpix

Færre krav til ledige har givet mere meningsfuld jobsøgning under corona

Nedlukningen har været et kærkomment åndehul for dagpengemodtagere, der med pausen fra de mange rådighedskrav har fået en mere meningsfuld jobsøgning, viser ny undersøgelse.

Da corona gjorde sit indtog i Danmark, fik det konsekvenser for mange danskeres arbejdsliv. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

For da landet lukkede ned, suspenderede staten også rådighedskravene til de danske dagpengemodtagere, og det har været en stor lettelse, viser et nyt forskningsprojekt fra RUC.

”Mange dagpengemodtagere var lettet over, at de slap for de meningsløse jobsøgninger for at leve op til rådighedskravene”, siger Sabina Pultz, der er den ene af de to forskere i bag undersøgelsen.

Med støtte fra Velux-fonden har forskerne Magnus Paulsen Hansen og Sabina Pultz lavet 46 interviews med arbejdsløse om, hvordan de har oplevet suspenderingen af rådighedsforpligtelserne.

”Da rådighedskravene blev suspenderet, skabte man en form for socialt eksperiment, der kan vise os, hvordan de her krav virker, og hvad der sker, når de forsvinder”, siger Sabina Pultz.

Færre krav giver mere meningsfuld jobsøgning

Suspenderingen af rådighedskravene førte ikke til, at der blev søgt mindre arbejde. Tværtimod gav det plads til, at de ledige søgte mere meningsfuldt arbejde, fortæller de to forskere.

”Det mere radikale er, at mange bliver mere motiverede, så de lægger en anden energi i jobsøgningen, end de gjorde før. Når man går fra at være en lille brik i et spil, hvor man mekanisk søger arbejde, til en jobsøgning af mere uformel karakter, så bliver det tydeligere for de arbejdsløse, hvor de gerne vil hen, og hvad de skal gøre”, fortæller Sabina Pultz.

Opdagelsen ligger godt i tråd med, hvordan arbejdsløse tidligere har oplevet kravene fra jobcentrene og A-kasserne, siger Magnus Paulsen Hansen.

”Inden coronakrisen beskrev mange, at dagpengesystemet var indrettet, så man skal deltage i noget som betingelse for at være ledig. Jobsøgningen handlede mere om a-kassens og jobcenterets krav end om konstruktiv jobsøgning”, siger han.

Krisen førte til frygt

Selvom suspenderingen af kravene førte til lettelse for dagpengemodtagerne i undersøgelsen, så affødte det også en frygt for fremtiden, fortæller Magnus Paulsen Hansen.

”Selvom det var rart ikke at være ydrestyret på samme måde, så var der en del, der var bekymrede over, hvordan jobmarkedet ville se ud efter corona og var bekymrede for pludselig at stå bag køen”, siger han.

Mange er blevet ledige under corona-krisen. 42.000 måtte melde sig som ledige allerede 2 uger efter nedlukningen sidste år. Det er især konkurrencen med de mange nyledige, der giver anledning til bekymring.

”Det er en lidt spøjs periode. Tiden blev på en måde sat i stå, og dagpengeretten blev forlænget. Men mange kunne samtidig mærke, at hullet i cv'et blev større og større, og udsigten til at konkurrere med alle de corona-ledige, som blev fyret under krisen, gav anledning til bekymring”, siger Magnus Paulsen Hansen.

Man skulle måske overveje, hvad kravene gør for oplevelsen af at være ledig. Det kunne være en anledning til at lave undersøgelser af, om man kunne gøre noget anderledes

Magnus Paulsen Hansen

Tid til at kigge på rådighedskravene

Undersøgelsen giver anledning til at overveje de krav, der stilles til arbejdsløse, mener de to forskere.

"Indsatsen omkring ledighed har været baseret på, at man tjekker flueben af for at sikre, at de ledige er berettigede til dagpenge, hvilket på mange måder er meget mekanisk. Det har handlet om kontrol. På den måde er det paradoksalt, at når man stopper med aktivt at forsøge at motivere folk, så bliver de det”, siger Sabina Pultz.

Magnus Paulsen Hansen håber på, at der kommer mere forskning i, om rådighedskravene til arbejdsløse reelt virker.

”Man skulle måske overveje, hvad kravene gør for oplevelsen af at være ledig. Det kunne være en anledning til at lave undersøgelser af, om man kunne gøre noget anderledes i stedet for faste krav om to jobsøgninger om ugen og en samtale hver måned”, siger han.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen