Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Astrofysiker og planetforsker Kjartan Münster Kinch fra Niels Bohr Institutet har med sine kolleger designet dele til det kamera, der bliver brugt på Perseverance-roveren
Astrofysiker og planetforsker Kjartan Münster Kinch fra Niels Bohr Institutet har med sine kolleger designet dele til det kamera, der bliver brugt Perseverance-roveren, der lige nu kører rundt på overfladen af Mars.

Kjartan har designet dele til det kamera, der skal finde liv på Mars. Nu koordinerer han med NASA fra sin kælder

Forskeren Kjartan Münster Kinch havde meget på spil, da Perseverance-roveren landede på overfladen af Mars i år. Han og kollegerne står bag et særligt kamera.

Det var nok de færreste danskere, der bed lige så meget negle som Kjartan Münster Kinch, da Perseverance-roveren den 18. februar afsluttede sin otte måneder lange rejse og landede på overfladen af Mars.

For Kjartan, der er lektor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Instituttet, har nemlig været med til at designe kameraet, der sidder på Mars-robotten.

MASTCAM-Z hedder kameraet, en videreudvikling af en ældre model, der blev sendt til den røde planet i 2012. Som navnet indikerer, kan det nye kamera zoome.

Mere specifikt har Kjartan og hans forskerhold bidraget med en kalibreringsplade, der er monteret på roverens dæk. Pladen bruges til at estimere belysning og til at indstille kameraets hvidbalance. Derudover har de danske forskere designet magneter, der holder støv væk fra kalibreringspladen.

”Det var vildt nervepirrende. Du har designet, bygget og testet den her ting, der bliver skudt ud i rummet, og som nu skal lande på en anden planet. Jeg havde jo egentlig en knude i maven helt til søndag morgen, hvor vi fik de første billeder af vores hardware, fordi man jo er nervøs for, om den nu overlevede”, siger han.

Heldigvis gik landingen godt, og klokken 21:55 dansk tid stod Perserverance-roveren i Jezero-krateret på Mars, 55.758.006 kilometer væk fra Jorden.

et billede af det kalibreringstarget, som Kjartan designede
Et billede af det kalibrerings-system, som Kjartan Münster Kinch var med til at designe. Foto: NASA/JPL-Caltech/ASU/MSSS/NBI-UCPH.
Et panoramabillede fra Mars´ overflade
Overfladen af Mars set fra Perseverance-roveren. Foto: NASA/JPL-Caltech/ASU/MSSS/NBI-UCPH.

En tur til Mars kan føre os nærmere svaret: Er vi alene?

NASA's aktuelle mission til Mars har til formål at finde tegn på liv i form af mikrofossiler og spor af vand. Derudover skal den undersøge atmosfære og vejrforhold, som et forstadie til en mulig bemandet mission til den røde planet.

”Det er vigtigt for hele vores videnskabelige grundforståelse af verden, at vi tager ud i solsystemet og prøver at forstå, hvorfor Jorden er særlig, og ligeledes hvordan den ikke er særlig. Mars er på mange parametre den planet, der minder mest om Jorden, og det er den nemmeste af den type planet at komme til”, forklarer Kjartan Münster Kinch.

Kjartan er rent ud sagt kæmpe Mars-fan. Ligesom mange andre er han fascineret af at undersøge den røde planet for spor af liv og vand, men hans passion kommer nok fra et lidt andet sted end de fleste.

”Jeg har gået og tænkt over, hvori min fascination kommer fra, og jeg tror egentlig, at det stammer fra min interesse for landkort. At sidde og kigge på satellitbilleder fra fremmed planet og så få lov til at tage billeder fra overfladen, hvor ingen har været”, siger han.

En af de helt store drømme med Mars-missionen er at få prøver tilbage til Jorden. Her spiller kameraet, som Kjartan og hans hold har bidraget til, en central rolle.

”De prøver, vi hidtil har haft fra Mars, er meteoritter fundet på Jorden. Problemet er, at vi ikke kan sige noget om, hvor på Mars de kommer fra. Derfor er det vigtigt, at vi kan dokumentere, hvor prøven er taget fra, hvordan den ser ud, og hvornår den er taget. Det er i stor grad her, vores kamera kommer i spil”, siger han.

Gå på opdagelse i en 3D-model af Perseverance-roveren ovenfor.

Kjartan arbejder fra kælderen

Kjartan Münster Kinch indgår i et hold af eksperter fra hele verden, der sammen tager stilling til roverens opgaver på Mars. Det kan være beslutninger om, hvilken retning roveren skal køre, eller hvilke prøver der skal tages. Ud fra eksperternes vurderinger udformes der et nøje udført sæt af kommandoer, som så sendes til Perseverance på Mars.

Det er især arbejdet med de andre forskere, der driver Kjartan.

”Jeg er meget fascineret af hele planlægningen af missionen. Jeg er meget glad for at sidde og diskutere videnskabelige spørgsmål med de andre på holdet, og så er det et velkomment temposkift fra normalt akademisk arbejde, når man hurtigt skal danne sig et overblik, og så skal du levere et produkt”, siger Kjartan Münster Kinch.

Men ikke alt er, som det plejer at være. Normalt, når man gennemfører missioner af denne størrelse, er hele holdet samlet hos NASA det første stykke tid. På grund af corona har det ikke været muligt denne gang.

”Det har været meget mærkeligt at skulle løse den her opgave fra min kælder ... Det er ikke helt det samme over Zoom”

Kjartan Münster Kinch

”Det har været meget mærkeligt at skulle løse den her opgave fra min kælder. Jeg synes selvfølgelig, at det er ærgerligt, at vi ikke kunne komme til USA, men det er mest mine studerende, som er ramt. Normalt ville de jo have fået en kæmpe oplevelse og indgået i et stort, internationalt hold med mulighed for at udveksle erfaringer og lære. Det er ikke helt det samme over Zoom”, siger han.

De første 3 måneder af missionen er præget af testning og kalibrering af de mange dele på roveren, og derfor er det primært holdets ingeniører, der arbejder med maskinen. Kjartan har dog allerede fået data fra kameraet.

”Vi har fået en masse billeder ind, som vi er i gang med at fortolke. En af mine opgaver er at hjælpe med at lave udtræk af billederne, som kan bruges af andre forskere”, siger han.

Kjartan glæder sig dog til, at ingeniørerne færdiggør deres tests og afleverer nøglerne til det videnskabelige hold.

”Jeg glæder mig helt vildt til, at vi for alvor skal i gang, men lige nu glæder jeg mig bare til at stå op hver morgen og se billederne, der er tikket ind i løbet af natten og diskutere dem med mine kollegaer”, siger han.

NASA forventer, at Perseverances mission på Mars vil vare mindst ét Mars-år svarende til 687 Jord-dage.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad