Dansk Magisterforening

Kul- og olieaktier blev frasolgt: Nu kan din pension tage et nyt grønt skridt

Kulkraftværk Neurath er tysklands største CO2-udleder. Kraftværket er ejet af RWE AG, som AkademikerPension har investeringer for 110 mio. kr. i. Ejerandelen svarer ifølge pensionskassen til en C02-uedledning på 49.967 ton. © Rolf Cosar/wikimedia

Pension Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

AkademikerPension sælger nu aktier i gas og sorte forsyningsselskaber. Men selskabet har fortsat et milliardbeløb i olieselskaber. Medlemmer kræver frasalg.

Det vakte international opsigt, da AkademikerPension (tidligere MP Pension) i 2018 besluttede at skille sig af med sine aktier i kul, olie og tjæresand.  

Beslutningen har ikke blot været god for klimaet, men også pensionskundernes opsparinger. Frasalget af i alt 83 olieselskaber har ifølge AkademikerPension selv forhindret et tab på 458 mio. kr.

Nu går pensionskassen et skridt videre i en mere bæredygtig retning, når selskabet i løbet af det kommende halvår også sælger alle aktier i selskaber, der udvinder gas.

Når gas i første omgang ikke blev frasolgt på linje med kul, olie og tjæresand, skyldtes det ifølge direktør Jens Munch Holst, at gas blev anset for at være et ”overgangsinstrument” fra kul og olie til grøn energi.

”Men vi kan ikke se, at det betyder det store for vores afkast, så derfor tager vi gas med nu”, siger han.

Og hvor AkademikerPension i første omgang fokuserede på fossile producenter, vil pensionskassen fremover også skilles sig af med de selskaber, der leverer den fossile energi til forbrugerne – forsyningsselskaberne.

”Vi har vendt blikket mod de store fossile forbrugere. Konkret i form af forsyningsselskaber, der får mere end 25 pct. af deres energi fra kul. Det kan føre til en eksklusion af mere end 20 selskaber, hvor der er investeret 500 mio. kr.”, siger direktør i AkademikerPension Jens Holst.

Formår selskaberne ikke at levere en overbevisende plan for, hvordan de vil omstille sig til at overholde Paris-aftalen, vil aktiverne i forsyningsselskaberne blive frasolgt senest ved årets udgang.

Fortsat investeringer i olie

Ifølge beslutningen gælder frasalget såvel aktier som obligationer, hvilket får ros fra Thomas Meinert Larsen fra Ansvarlig Pension og medlem af AkademikerPension.

Men han påpeger samtidig, at pensionskassen fortsat har obligationer for omtrent to mia. kr. i en række olieselskaber.

“Det er rigtig fint, at man har solgt olieaktierne og nu også kaster sig over gas og forsyningsselskaberne. Men jeg synes samtidig, det er et kæmpe problem, at man fortsat har obligationer i olieselskaberne, når man har lovet at understøtte Paris-aftalen og være en bæredygtig investor”, siger han.

Det er blandet andet obligationsbeholdninger for 600 mio. kr. i det statskontrollerede selskab Petroleos Mexicanos samt investeringer i selskabet Exxon, som Thomas Meinert Larsen henviser til - et selskab som AkademikerPension tidligere har frasolgt sine aktier i og ekskluderet med den begrundelse, at selskabet bevidst modarbejder Paris-aftalen.

På AkademikerPensions generalforsamling den 20. marts vil han sammen med 120 andre medlemmer fremsætte et forslag om et frasalg af olie-obligationsinvesteringerne inden udgangen af 2023.

”Vi vil gerne holde AkademikerPension til ilden og gøre vores opsparinger endnu mere grønne. Så vi skal sælge de her obligationer, med mindre der virkelig er væsentlige forhold, som gør, at man kan miste store summer. Men det er der ikke, så vidt vi kan se”, siger Thomas Meinert Larsen.

Det er korrekt, at pensionskassen stadig er investeret i visse fossile obligationer, men andre er faktisk solgt fra, indvender Jens Munch Holst.

”Vi opmærksomme på, at det kan forekomme inkonsistent, og i december igangsatte vi en analyse af, om vi kan vikle os ud af dem på en måde, så afkast og ansvarlighed også her kan gå hånd i hånd. Det er lidt sværere end på aktiefronten, men den grønne omstilling skal jo løbe over de næste mange år, så vi tager os tid til at gøre det ordentligt", siger han.

Ifølge Jens Holst skal 12 pct. af pensionsmidlerne i 2030 være investeret klimavenligt, hvilket svarer til ca. 25 mia. kroner. I dag er tallet 7-8 mia. kroner.

}