Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Barsel, selvstændige, ny aftale
Mens danske kvinder i gennemsnit er 280 dage på barselsorlov, er danske fædre i gennemsnit kun 34 dage på barselsorlov, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Foto: Michael Kilcoyne/Unsplash
Arbejdsmarked

Nye tal: Mor tager 8 gange mere barsel end far

Danske mødre er i gennemsnit 280 dage på barselsorlov mod fædrenes 34 dage. Det er en gåde, at regeringen ikke skubber mere på udviklingen, siger kønsforsker.

Én dag mere om året. Så meget – eller lidt - har danske fædre i gennemsnit øget deres tid på barsel med deres børn.

Danske fædre tager ifølge de seneste tal fra 2019 i gennemsnit 34 dage på barselsorlov mod 33 dage i 2018, mens danske mødre i gennemsnit er 280 dage på barselsorlov – hvilket er seks dage mere end året før.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik over barsel blandt forældre med ret til barselsdagpenge.

”Dette billede har vi kendt i mange år. Det rykker sig kun på marginalerne fra år til år. Kvinder tager omkring 10 måneder af barslen, mens fædre tager en måned”, siger kønsforsker Jo Krøjer, der er lektor og forskningsgruppeleder på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

”Der er det at sige til tallene, at de ikke rykker sig, og det har de ikke gjort i årevis”, fastslår hun.

Fædre har mindre ret til barsel

De gældende regler på barselsområdet er lidt af en jungle. Barselsområdet er nemlig reguleret af både love og af overenskomster.

Mens loven regulerer retten til orlov og længden af øremærket barselsorlov, er det overenskomster og lokalaftaler, der afgør, om man har ret til løn under dele af barslen. Og der store forskelle mellem forskellige overenskomster.

Reglerne er derfor helt centrale for den ulige fordeling af barselsorloven i de danske hjem. Både for lovdelen og overenskomstdelen gælder det ifølge Jo Krøjer, at der er manglende ligestilling mellem fædre og mødre.

Fædre har dels ret til langt mindre barsel end mødre, og langt færre mænd end kvinder har ret til barsel med fuld løn

Jo Krøjer, lektor, Roskilde Universitet.

”Den lovregulerede barselsorlov tildeler moren længere barselsorlov end faren, og samtidig er der generelt bedre løndækning under barsel i overenskomsterne for traditionelle kvindefag. Så fædre har dels ret til langt mindre barsel end mødre, og langt færre mænd end kvinder har ret til barsel med fuld løn. Den ulighed tilskynder familier til at fordele barslen, så moren tager langt mest, og det gør hun så også”, siger Jo Krøjer.

Efter fødslen har moren for eksempel ret til fravær i 14 uger, mens en far eller medmoder blot har ret til fravær i to sammenhængende uger inden for de første 14 uger efter fødslen.

Der er dog også er ulighed mellem kvinders barselsrettigheder. Det gælder blandt andet retten til graviditetsorlov, som varierer fra 4 til 8 uger alt efter ansættelsessted.

Derfor har mænd dårlige barselsvilkår

Når mange danske mænd tager en meget lille andel af den samlede barselsorlov, så handler det ifølge Jo Krøjer om både strukturelle og økonomiske årsager blandet med en god del faglige traditioner og arbejdspladskultur, som alt sammen er historisk betinget.

De fleste fædre har måske lyst til at holde længere barsel, men de har ikke mulighed for det, forklarer hun. I mange traditionelle mandefag som ingeniør-, IT- og håndværksfag er der ikke tradition for at skabe gode vilkår for mændenes barselsvilkår, hverken blandt arbejdsgivere eller ansatte.

”Her er mænd typisk ansat under en overenskomst eller med vilkår, som giver ringere betingelser for barsel. Man har under overenskomstfornyelser fokuseret mere på løn og pension og nedprioriteret barselsforhold. Ovenikøbet har der været private arbejdsgivere i de brancher, der har åbent har sagt, at de ikke anså barselsorlov som nødvendig for fædre. Derfor kan opfattelsen være, at barsel er karrierehæmmende”, siger Jo Krøjer.

Hun pointerer, at det derimod er de klassiske kvindefag, der år efter år har prioriteret gode barselsbetingelser ved overenskomstforhandlingerne.

”Der er altså historiske forklaringer, som skyldes et meget kønsopdelt arbejdsmarked, og som man først nu langsomt forsøger at udligne. Det sker bedst for visse grupper af offentlig ansatte akademikere, som generelt er højere lønnet, og som måske derfor prioriterer barselsspørgsmål højere”.

Det er uforståeligt, at det tager så lang tid for Danmark at handle på dette

Jo Krøjer, lektor, Roskilde Universitet

Øremærket barsel med fuld løn er løsningen

Den ulige fordeling af barselsorlov mellem mænd og kvinder kan ifølge Jo Krøjer også skyldes vores generelle normer for, hvordan vi synes mænd og kvinder skal opføre sig for at være anerkendelsesværdige forældre.

”Der er en meget klar forventning om, at moren påtager sig moderskabet på en særlig måde. Det indbefatter, at man går hjemme med barnet i mindst et halvt år - ellers opfattes man som en forsømmelig mor. For fædre er forventningen bl.a. at påtage sig den typiske forsørgerrolle, og det påvirker både mænd og kvinders handlemønstre”, siger kønsforskeren.  

Regeringen skal inden udgangen af 2022 implementere et EU-direktiv, der pålægger medlemslandene at øremærke minimum 8 ugers barsel til fædrene.

Jo Krøjer påpeger, at både den nuværende og de forrige regeringer uafhængig af partifarve har været modvillige, når det gælder at skabe ligestilling på barselsområdet. Det sker til trods for, at øremærket barsel til fædre i alle de andre nordiske lande har vist sig som den hurtigste og mest effektive måde at skabe mere ligestilling i både hjemmet og på arbejdsmarkedet.

”Det er uforståeligt, at det tager så lang tid for Danmark at handle på dette. Sidste gang vi havde en S-regering havde de flertal for at gøre noget, men det valgte de at undlade. Og indtil videre ser vi det samme  nu”, siger Jo Krøjer.

Regeringen er ikke progressiv på ligestilling

I S-regeringens forståelsespapir fra juni 2019, står der, at regeringen vil løse reelle problemer i stedet for symbolpolitik, og at ”vi sammen kan sætte en ny og progressiv retning for Danmark”.

Men der er ifølge Jo Krøjer ikke meget progressiv handling over regeringen, når det gælder ligestillingsområdet. Og det er barselstallene et tydeligt eksempel på.

”Socialdemokratiet har de senere år ikke ført en progressiv linje, når det gælder ligestilling på arbejdsmarkedet”, siger Jo Krøjer.

Hun mener, at det bliver meget vanskeligt at lykkes med at skabe en højere grad af ligestilling på arbejdsmarkedet, hvis der ikke sker en politisk opfølgning på EU-direktivet, som sikrer fuld løn til både møder og fædre under barslen.

I den forbindelse spiller arbejdsmarkedets parter en afgørende rolle. 

”Alle fagforbund bør arbejde for, at begge forældre får fuld løn under barsel og forældreorlov. Ligestilling af forældrene kræver, at politikerne er villige til at gennemføre en progressiv lovgivning", mener Jo Krøjer.

”Skal vi have ligestilling, skal der være lige meget øremærket til mor og far, og der skal være fuld løn under barsel til begge parter. Det er manglende løn under barsel, der giver skævheden”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad