Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Vibeke Manniche til demo
Nationalmuseet har inviteret Vibeke Manniche til at diskutere, om vi kan stole på eksperterne.
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix.
Kultur

Nationalmuseet efter shitstorm: Derfor skal Vibeke Manniche fortælle, om hun stoler på videnskaben

Det svarer til at invitere en holocaustbenægter til at diskutere, hvad der skete med jøderne under Anden Verdenskrig. Kritikken af nyt arrangement fra Nationalmuseet er hård.

Nogen må have trykket særdeles hårdt på Nationalmuseets kedsomhedsknap.

Knapt havde stormen lagt sig efter Ekstra Bladets artikler om, at direktør Rane Willerslev har uddelt millionordrer til en god ven, da museet i sidste uge satte billetter til salg til et arrangement med titlen "Stoler du blindt på de kloge?"

"Spørgsmålet er, om videnskaben er kommet under pres? Og om danskerne, der historisk set har haft stor tillid til eksperterne, er blevet forfaldne til egen mavefornemmelse - eller om der faktisk er brug for portion sund skepsis til at udfordre fasttømrede 'sandheder'?", skrev Nationalmuseet i programteksten, der senere er blevet modereret.

Nationalmuseet har inviteret den kontroversielle læge og coronakritiker Vibeke Manniche ind i museets palægård for at svare på spørgsmålet, og det har medført en forudsigelig byge af kritik fra både fagfolk og publikum. Manniche mener blandt andet, at coronapasset er en ny form for apartheid, og at Indien har udviklet flokimmunitet mod corona på et tidspunkt, hvor landet dagligt fik over 350.000 nye smittede.

"Nu er min gamle arbejdsplads, Nationalmuseet, da gået helt fra snøvsen. Vibeke Manniche, vorherre bevares! Bliver det en holocaustbenægter næste gang? Gælder det nu bare om at provokere mest muligt? En sørgelig deroute museet er ude i", skriver en forhenværende museumsinspektør blandt andet.

Nationalmuseet får dog også opbakning på Facebook, særligt fra personer med profilbilleder, der bærer tekster som "jeg støtter mit immunforsvar", og "I've had my vitamin D" samt hypnoterapeuter og holistiske behandlere. "Fantastisk at I laver et arrangement der gør op med den alt for ensidige covix 19 debat", lyder det for eksempel.

Udover Manniche bestod debatpanelet i første omgang af journalist Søren K. Villemoes, der har været en stærk fortaler for mere nedlukning af samfundet og for nyligt blev kritiseret for at skrive en misvisende reportage om islamforskning, samt arkæolog og museumsinspektør Jeanette Varberg, der har udgivet bogen "Den fjerde rytter: 10.000 års epidemihistorie".

Efter den første bølge af kritik har museet offentliggjort, at debatpanelet også vil inkludere professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen samt professor Michael Bang Petersen, der forsker i befolkningens holdninger og adfærd under coronakrisen.

Nationalmuseet: Vi fortæller blot Danmarkshistorien

Arrangementet er en del af en række arrangementer om "samfundsomvæltende begivenheder, der finder sted lige nu og her". Formålet er "tage temperaturen på videnskabens rolle i lyset af corona, hvor videnskab og forskning er kommet til at spille en afgørende rolle i vores dagligdag", skriver programredaktør Thomas Bailey i en mail til DM Akademikerbladet.

"Det er det fænomen i nutiden, vi gerne vil belyse – ikke mindst i lyset af historien, hvor man også satte spørgsmålstegn ved koppevaccinen i 1800-tallet eller for kun et par år siden, hvor et større antal danske forældre begyndte at fravælge den anbefalede HPV-vaccine til deres børn. Derfor er debatten rettet mod alle dem, der ønsker historisk perspektiv på den tid, vi lever i".

Hvad håber I, at folk går hjem med af ny viden efter at have hørt de her tre - nu fem - personer debattere?

"Vi vil gøre folk klogere på deres egen historie eller en tendens i tiden. Det mener vi, at vi bl.a. gør ved at invitere forskellige stemmer og holdninger med i debatten. Ofte holdninger, der allerede er derude, men som her bliver udfordret, så de ikke står alene eller uimodsagt", skriver Thomas Bailey.

"På sociale medier blander menig mands synsninger sig med nyhedshistorier, der skarptvinkler og fortolker fakta", lyder det i oplægget til arrangementet. I har valgt to debattører, Manniche og Villemoes, der ikke er forskere og ikke har epidemiologi eller lignende som fagområde. De er altså netop ”menigmand” i denne sammenhæng. Hvorfor?

"Nu handler debatten som nævnt ikke om corona eller epidemiologi i særdeleshed, men om vores forhold til videnskaben og eksperterne generelt og i lyset af bl.a. corona. Og vi har ikke inviteret Vibeke Manniche som ekspert i epidemiologi eller for at få hendes bud på, om coronavirus er farlig, men blandt andet for at høre, hvad hendes mistro til autoriteterne og lægevidenskaben skyldes. Som læge indtager Manniche en interessant rolle, fordi hun også repræsenterer corona-skeptikerne og er gået imod sundhedsmyndighedernes anbefalinger og mener, at epidemi-kontrol og restriktioner er gået for vidt", skriver Thomas Bailey.

Palaegaarden_Joakim_Zueger_pressefoto.jpg
Debatten med bl.a. læge Vibeke Manniche, journalist Søren K. Villemoes og museumsinspektør Jeanette Varberg skal afholdes i Prinsens Palægård, hvis vejret tillader det. Foto: Joakim Zeuger/Nationalmuseet..

"Søren Villemoes er heller ikke inviteret for at gøre os klogere på epidemiologi, men fordi han har været aktiv i debatten om selvudnævnte eksperter. Derudover består panelet også af vores egen forsker og museumsinspektør Jeannette Varberg, der for nylig har udgivet en bog om epidemiernes historie og kan belyse vores forhold til videnskab gennem tiden", siger han.

"Spørgsmålet er om videnskaben er kommet under pres?", lyder det i arrangementets beskrivelse. Hvad gør for eksempel Vibeke Manniche kvalificeret til at vurdere det?

"Vibeke Manniche har mange følgere, og fælles for dem er en udpræget skepsis over for myndighedernes anbefalinger og restriktioner. Som en del af lægevidenskaben er Manniche og hendes holdninger lidt af et særsyn, og derfor er det interessant at udfordre hendes synspunkter i en demokratisk samtale. Og så må det være op til publikum at vurdere, om Manniche er med til at udfordre den etablerede videnskab eller om hun bidrager til den", skriver Thomas Bailey.

Modstand og skepsis mod den etablerede videnskab eksisterer lige nu, hvad enten vi vil det eller ej. Vi kan vælge at lukke øjnene for det, eller vi kan udfordre det offentligt

Thomas Bailey, programredaktør på Nationalmuseet

"Vibeke Manniches og skeptikernes rolle er en del af den historie, vi skriver lige nu om corona. For modstand og skepsis mod den etablerede videnskab eksisterer lige nu, hvad enten vi vil det eller ej. Vi kan vælge at lukke øjnene for det, eller vi kan udfordre det offentligt og forsøge at forstå det. Vi har som sagt ikke inviteret Vibeke Manniche for at få hendes bud på, om coronavirus er farlig eller for se hendes grafer, men blandt andet for at høre, hvad hendes mistro til autoriteterne og lægevidenskaben skyldes", skriver Thomas Bailey.

En museumsinspektør kalder det på jeres Facebook-side for "uansvarligt og ansvarsforflygtigende på denne måde at stille Nationalmuseet til rådighed som platform for Manniche i glad forventning om, at der nok er nogen, der modsiger hende". Hvad siger I til den kritik? Hvorfor ønsker I at dele lige præcis Vibeke Manniches forståelse af videnskab med publikum?

"Jeg tror, at mange muligvis har misforstået intentionen med debatten, og vi det tager vi på os, for så har vi ikke har forklaret den godt nok. Det er Nationalmuseets opgave og vision at debattere de strømninger, vi oplever i nutiden. De  strømninger, som er med til at forme os og som med tiden vil blive til historie, uanset om de er pæne eller smukke", skriver Thomas Bailey.

Det kan være ubehageligt og oprørende at besøge en udstilling eller høre debat hos os. Men vi mener faktisk, at det først bliver virkelig farligt, hvis vi dømmer historien på forhånd

Thomas Bailey, programredaktør på Nationalmuseet

"Vi tror meget stærkt på, at synspunkter, der af størstedelen af danskerne opfattes som ekstreme, bør vendes i en demokratisk samtale, hvor vi kan udfordre holdningerne, perspektivere til historien og forhåbentligt blive klogere. Det kan være ubehageligt og oprørende at besøge en udstilling eller høre debat hos os. Men vi mener faktisk, at det først bliver virkelig farligt, hvis vi dømmer historien på forhånd.

Hvordan har jeres eget fagpersonale reageret på arrangementet og den kritik, der er kommet frem offentligt?

"Vi kan se, at vi bliver kritiseret af mange mennesker, og at kritikken er saglig og nøgtern. Det gør selvfølgelig indtryk, og jeg tror måske bl.a. det skyldes, at vi ikke har fået forklaret os godt nok – eller, at vi har været for unuanceret i vores formuleringer. Til gengæld tror jeg, at de fleste af vores kollegaer vil være enige i, at vi ikke har til opgave at redigere det grimme væk og hylde det smukke – eller alene fokusere på de holdninger, som flertallet deler", svarer Thomas Bailey.

"Som nationalt museum i et demokrati har vi faktisk slet ikke mandat til at vurdere, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert – det lader vi danskerne om. Vores opgave består alene i at vurdere, hvad der er danmarkshistorie – og når vi ind imellem arrangerer aktuelle debatter, er det et forsøg ud i den svære disciplin at skrive danmarkshistorien, mens den sker".

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad