Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
raadhus_esbjerg_scanpix.jpg
Det er påkrævet at oplyse både alder og køn for at søge job i fx Kolding Kommune.

Disse 8 kommuner vil kende din alder, før du kommer til jobsamtale

Mulig aldersdiskrimination fik staten til at fjerne udskældte spørgsmål om alder i jobopslag. Men kommunerne fortsætter med at spørge – de ved bare ikke helt hvorfor.

Er det rimeligt at bede jobansøgere indtaste deres alder, når de søger en stilling i det offentlige?

Overhovedet ikke, mener kritikere, der mistænker arbejdsgivere for at bruge oplysninger om alder til at frasortere ansøgere, selvom det er ulovligt.     

Indtil for nylig var det ellers påkrævet at oplyse alder i et særskilt felt, når man søgte stillinger i staten. Forklaringen til DM Akademikerbladet lød, at oplysningen alene blev brugt til statistik - for eksempel at evaluere et stillingsopslags gennemslagskraft over for bestemte målgrupper.

Alligevel havde Finansministeriet i løbet af fire år kun besat én ud af 276 stillinger med en person over 50.

Flere eksperter i persondataret vurderede desuden, at spørgsmålene kunne være lovstridige, og tilbage i marts fjernede Økonomistyrelsen så uden videre de felter i det centrale elektroniske ansøgningssystem, hvor jobansøgere skulle skrive deres alder.

Nu er det i stedet op til de enkelte statslige institutioner aktivt at tilvælge felterne, hvilket flere ministerier og styrelser foreløbigt har valgt at gøre.

Kommuner fortsætter med at spørge om alder ved jobansøgning

Men hvad så med kommunerne – hvad gør de?

DM Akademikerbladet har undersøgt landets 20 største kommuner, og her er praksis vidt forskellige. Det samme gælder de it-systemer, der benyttes til rekruttering.

Nogle kommuner spørger om alder og køn, andre gør ikke. I nogle kommuner er det frivilligt at svare, i andre er det et krav for at acceptere ansøgningen.

Den gennemgående holdning i en række kommuner, som DM Akademikerbladet har talt med, er imidlertid, at oplysningerne om alder og køn slet ikke spiller en rolle i forbindelse med ansættelser.

Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan

Frank Høj, HR-chef i Silkeborg Kommune

I Silkeborg Kommune har HR-chef Frank Høj ikke nogen oplagt forklaring på, hvorfor det er et krav at angive alder og køn i forbindelse med en ansøgning til et job i kommunen.

”Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Men altså, vi kan jo godt gøre tingene komplicerede. Ud fra din ansøgning og dit CV kan vi hurtigt finde ud af, om du er tæt på 30 eller 70 år. Alder er stort set ligegyldigt, det indgår i en helhedsvurdering blandt mange parametre, men vi screener ikke folk fra på grund af deres alder”, siger han.

Ligebehandlingsnævnet er dog tidligere nået til en anden konklusion. I 2015 blev en akademiker over 60 år tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr., efter at en kommune havde indladt seks ansøgere til samtale, der alle var under 30 år. Kommunen kunne ikke begrunde, hvilke kompetencer der førte til udvælgelsen af lige præcis de seks ansøgere frem for 13 andre ansøgere, der var over 30, og som ikke blev indkaldt til samtale.

"Vi kigger på kønsligestilling"

I Holbæk Kommune er det frivilligt for jobansøgere at oplyse deres alder. Til gengæld er det et krav at angive sit køn. 

”Vi bruger i Holbæk Kommune indtil videre kønsangivelsen ved jobansøgninger til statistiske formål”, oplyser kommunaldirektør Rasmus Søren Bjerregaard i en mail til DM Akademikerbladet.

”For at være helt ærlig så har vi ikke en alenlang politik på det her område”, medgiver han, da DM Akademikerbladet efterfølgende får fat på ham.

”Men vi bruger det til at se, om vi er tilstrækkeligt bredt ude og til at kigge på kønsligestilling. Omvendt er det også klart, at hvis vi er på kanten af loven, så skal vi selvfølgelig kigge på det”.

For at være helt ærlig så har vi ikke en alenlang politik på det her område

kommunaldirektør Rasmus Søren Bjerregaard

Ligesom Frank Høj mener han dog, at det kan være en tom gestus at fravælge spørgsmålene.

”Hvis du fuldstændig anonymiserer ansættelsesprocessen og streger alt personhenførbart over, så giver det mening. Men ellers kan du jo alligevel se de her ting i 90 procent af alle ansøgninger”, siger Rasmus Søren Bjerregaard.

Sune Bach, der foruden at være biolog i Holbæk Kommune også er næstformand for de offentligt ansatte i DM, peger ligesom Rasmus Søren Bjerregaard på potentialet i at indsamle personoplysninger.

”Jeg forstår godt problemstillingen, men jeg har oplevet det modsatte. At vi har brugt oplysningerne til at spørge os selv, om der er noget, der kan ændres i opslaget, for at få et bredere ansøgningsfelt. Så det kan være en gevinst. Men det kræver selvfølgelig, at man så også bruger det aktivt efterfølgende, og at det ikke misbruges”, siger Sune Bach.

Aalborg: "Det har vi altid gjort" 

I Aalborg Kommune er angivelse af alder og køn obligatorisk for jobsøgere. Det har det i hvert fald været indtil nu.

Fællestillidsrepræsentant Lars Bloch har den seneste tid været med til fire ansættelser, hvor medlemmerne af stillingsudvalget forinden fik udleveret dataark med oplysninger om jobansøgerne, herunder deres alder og køn.

Ifølge Lars Bloch spillede alder og løn ikke en rolle under ansættelsen. Det har det heller ikke gjort på andre tidspunkter i løbet af de 29 år, han har været tillidsrepræsentant i kommunen.

”Jeg har altid haft et stærkt indtryk af, at det var de faglige kompetencer, der var afgørende. Men det er jo rigtigt, at hvis vi ikke bruger aldersoplysningerne til noget, så er der jo ikke nogen grund til at spørge om dem”, siger han.

Det samme mener Mette Ekstrøm, der er formand for kommunens ligestillingsudvalg og sidder i byrådet for Socialdemokratiet.

”Jeg synes ikke, vi skal spørge ansøgere om, hvor gamle de er. Det er jo ikke relevant, og jeg ved ikke, hvorfor vi gør det. Det kan være en gammel praksis, men det skal vi da helt sikkert kigge på”, siger hun.

Personalechefen i Aalborg Kommune, Torben Risager, har ikke nogen god forklaring på de obligatoriske spørgsmål.

”Vi har altid spurgt om det, men vi bruger det ikke til noget. I en tænkt situation kunne det godt bruges til at kigge på ansættelsesområder, der er meget kvinde- eller mandetunge. Men det er ikke noget, vi har gjort, så derfor kunne man godt pille det ud”, siger han.     

Partiet Frie Grønne har i Folketinget fremlagt et lovforslag om at anonymisere alle ansøgninger til offentlige stillinger.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad