Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Hjemmearbejde
Hjemmearbejdet er for mange blevet normen over det seneste år, men nu ser det ud til, at vi snart skal tilbage på arbejdspladsen. Og hvordan gøres det bedst?
Modelfoto: Lars Bech

Hver femte arbejdsplads har ikke plan for, hvad der skal ske efter corona

Måneders hjemmearbejde har givet vigtige erfaringer, der kan føre til et nyt arbejdsliv i fremtiden. Den mulighed må ikke spildes, mener DM.

Over en million danskere er blevet vaccineret mod corona, og politikerne har lagt en plan for at fjerne de mange coronarestriktioner, de har indført over det seneste år. Med andre ord: En mere almindelig hverdag ser ud til at komme nærmere, også på arbejdspladserne.

Alligevel er femte virksomhed ikke gået i gang med en plan for, hvad der sker, når alle får lov at vende tilbage til kontoret. Det viser en rundspørge foretaget blandt DM’s medlemmer.

  • 22 procent af virksomhederne har ikke fokus på, hvad der skal ske permanent, ”når hverdagen vender tilbage”
  • Særligt regioner og private virksomheder halter efter
  • På hver sjette virksomhed er det udelukkende ledelsen, der træffer beslutningen om, hvordan hverdagen skal indrettes fremover

Hjemmearbejde har givet muligheden for at gentænke arbejdslivet

Vi står en unik situation, hvor et årelangt eksperiment med hjemmearbejde kan bane vejen for en ny måde at indrette arbejdspladserne på. Men det kræver, at vi taler med både kolleger og ledere om, hvad vi har lært, og hvad vi kan gøre anderledes i fremtiden. Det mener Cecilie Cohrt, der er konsulent i DM’s afdeling for arbejdsliv og karriere.

"Det, der sker nu, minder om dengang, vi blev sendt hjem: Vi skal på ny lære, hvordan vi går på arbejde. Og vi skal i vores arbejdsfællesskaber forhandle en ny konsensus om det at gå på arbejde med hinanden", siger hun.

"Et udgangspunkt er at være opmærksom på, hvilke vaner vi har fået i det seneste år. Er der nogle, der er fede, som vi gerne vil beholde – og er der andre, vi gerne vil af med?"

Det, vi har behov for nu, er ikke nødvendigvis det samme, som vi har behov for om tre måneder eller et år

Cecilie Burkal Cohrt, konsulent i DM

Det er vigtigt, at de overvejelser sker over en længere periode og i samarbejde mellem ledere og medarbejdere, pointerer hun. Det nye arbejdsliv skal indrettes i etaper.

"Det, vi har behov for nu, er ikke nødvendigvis det samme, som vi har behov for om tre måneder eller et år. Vi kan måske godt lave en plan for at skabe en god retur til den fysiske arbejdsplads i løbet af de næste måneder. Men returen – eller reboarding – er noget andet end at skabe de gode rammer på længere sigt", siger Cecilie Cohrt.

"Vi bliver nødt til at navigere løbende og finde ud af, hvordan vi er i det her arbejdsliv. Vi kan godt have lyst til at skabe nogle faste rammer med det samme, før vi egentlig har haft tid til at eksperimentere og danne os nogle erfaringer med, hvad der giver mening på den lange bane".

Husk, at vi er forskellige

Langt størstedelen af landets akademikere har været sendt hjem i kortere eller længere tid siden nedlukningen i marts. Men det betyder ikke, at alle har de samme oplevelser med i bagagen.

”Vi har en tendens til at tænke på coronakrisen som noget, der har været ens for alle. Vi har været sendt hjem, og nu kommer vi tilbage på arbejdspladsen. Men sådan er det ikke”, siger Cecilie Cohrt.

”Nogle har været sendt hjem uafbrudt siden marts, andre har været fysisk på arbejde nærmest hele tiden. For andre har det været en blanding”.

Vores forskellighed er vigtigt at huske, når vi vender tilbage til arbejdspladsen, pointerer hun.

”Selv om der er en overordnet fortælling om, at vi har været i samme båd, så skal vi huske på, at vi hver især har haft forskellige oplevelser indtil nu – og at det vil være en forskellig oplevelse at vende retur. Nogle vil sige: Ka-tjing, hvor er det fedt at komme tilbage. Andre vil måske tænkte: Øv, det var så rart derhjemme. For den ene larmer storrumskontoret pludselig ekstra meget, for andre er det en ro at komme væk fra familien i arbejdstiden”.

Om undersøgelsen

6.464 erhvervsaktive medlemmer har besvaret et spørgeskema som del af DM's årlige medlemsundersøgelse. Det giver en svarprocent på 20%.

DM indsamlede data i perioden 28. april - 17. maj 2021 med en rykker undervejs.

Stikprøven er relativt balanceret på baggrundsvariable, og det er derfor muligt at generalisere resultaterne til alle medlemmer i DM.

Det rejser to vigtige spørgsmål, når der skal tages stilling til, hvordan arbejdet indrettes fremover, mener hun. Hvad er det for en fælles fortælling, vi laver på vores arbejdsplads? Og hvordan skaber vi plads til dem, der har haft det og får det anderledes end flertallet?

”Det er en megasvær opgave at svare på de problemstillinger. Og det er typisk ikke noget, vi kan løse på forhånd. Medarbejdere og ledere er nødt til at reflektere over det undervejs og anerkende, at det er sådan, omstændighederne er”.

Mange ved allerede nu, at de kommer tilbage et arbejdsliv, hvor de ikke skal sidde på kontoret fem dage om ugen. Og for nogle vil hjemmearbejdet gå fra at være et gode, der bliver tilbudt af arbejdsgiveren, til at være et decideret krav. Der venter altså en forhandling af, hvad der ret, rimeligt og fornuftigt.

"Det er vigtigt, at medarbejderne bruger hinanden og deres tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter til at komme med bud på gode løsninger og mulige udfordringer”, pointerer Cecilie Cohrt.

”Det system, vi har med tillidsvalgte, er jo som skabt til netop sådan en situation som den her, hvor der skal forhandles nye rammer om arbejdet, og hvor flere medarbejderes stemmer skal høres. Så hvis man ikke allerede har en medarbejderklub, er det oplagt at danne en nu".

Foto af Cecilie Burkal Corth
"Selv om der er en overordnet fortælling om, at vi har været i samme båd, så skal vi huske på, at vi hver især har haft forskellige oplevelser", siger Cecilie Cohrt. Foto: Foto: Cécilie Smetana Baudier.

Man kan godt have en tendens til at tænke, at det er ledelsens ansvar at fikse problemerne. Men de kan ikke gøre det alene, tilføjer Cecilie Cohrt.

"Det er vigtigt, at vi husker på, at alle gør det så godt, som de kan med det, de har til rådighed på det tidspunkt. Det gælder også for medarbejderne: Som udgangspunkt gør ledelsen det så godt som muligt og vil gerne skabe de bedste rammer for produktion og trivsel. Vi skal gerne spille ind med, hvad vi har brug for, og hvordan det kan løses."

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Dekan til Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavsn åbne Gymnasium

REKTOR

Københavsn åbne Gymnasium

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad