Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Pristmodtagerne af Elitforsk 2021
Universiteterne har fået en større dam at fiske talenter i, når de skal indstille yngre forskere til Danmarks største forskningspris.
Foto: Søren Kjeldgaard. Collage: DM Akademikerbladet.

For første gang: Flere kvinder end mænd vinder Danmarks største forskningspris

Tre kvinder og to mænd modtager årets EliteForsk-pris, og en enkelt er over 45 år. Det er aldrig sket før. Nye kriterier for prisen blev indført efter vedvarende kritik.

Excellencen og kvaliteten er på sit sædvanlige højt niveau, når fem yngre forskere i dag modtager Danmarks største forskningspris, EliteForsk-prisen, på 1,2 millioner kroner samt et virtuelt håndtryk fra uddannelses- og forskningsministeren.

I 2021 er der for første gang nogensinde flere kvinder end mænd på podiet ved prisuddelingen, og en af prismodtagerne er desuden over den tidligere aldersgrænse på 45 år.

Det er et tegn på, at de nye kritierier for indstilling til prisen allerede nu slår igennem. Kriterierne blev ændret sidste år efter vedvarende kritik. Magisterbladet (i dag Akademikerbladet.red) kortlagde blandt andet, at kun 13 ud af de dengang 71 EliteForsk-prismodtagere var kvinder, og at kun 8 var humanister. 

”Det er ubetinget positivt, at vi har mulighed for at lede en anelse bredere efter nogle personer, som tydeligt bidrager og er på højdepunktet af deres forskningskarriere og endda med løfte om endnu mere. Vi kan bedre inkludere kvinder og forskere fra humaniora og samfundsvidenskab, når man ser på ph.d.-alder frem for alder i leveår”, siger Anne Marie Pahuus, der er prodekan ved Arts på Aarhus Universitet.

En større talentdam at fiske i

EliteForskprisen blev stiftet i 2007, og hidtil har prismodtagerne højst måttet være 45 år. Fra i år kan forskere komme i betragtning til prisen op til 15 år efter, at de har afsluttet deres ph.d.-afhandling. Det er en væsentlig ændring, forklarer Anne Marie Pahuus.

”Der er flere mænd i naturvidenskaben, og de er i gennemsnit væsentligt yngre, når de afslutter deres ph.d. I vores verden tæller vi først publikationer efter ph.d.en, når folk er færdigbagte som forskere, og det har generelt givet de naturvidenskabelige forskere bedre chancer for at blive excellente i en yngre alder”, forklarer Anne Marie Pahuus.

16 kvinder og 60 mænd på podiet siden 2007

Det er vigtigt at understrege, at prismodtagerne bliver udvalgt på baggrund af excellence og ikke på køn, siger Maja Horst, der er professor på DTU og siden 1. april også bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, der foretager de videnskabelige vurderinger af indstillingerne til Eliteforskpriserne. 

”Vi har ikke sagt: Nu skal vi have flere kvinder. Men vi mener, at midlerne i dag bliver uddelt på et mere retfærdigt og ligeligt grundlag,” siger Maja Horst.

Vi har ikke sagt: Nu skal vi have flere kvinder. Men vi mener, at midlerne i dag bliver uddelt på et mere retfærdigt og ligeligt grundlag

Maja Horst

Ifølge Akademikerbladets seneste optælling har 16 kvinder og 60 mænd modtaget en eliteForsk-pris. 9 prismodtagere kommer fra humaniora, 13 fra samfundsvidenskab og 53 fra det naturvidenskabelige felt.

Der er flere årsager til, at STEM-fagene er stærkest repræsenteret, siger Maja Horst.

”Det er naturvidenskab, sundhedsvidenskab og de tekniske videnskaber under ét, det er det mest omfattende forskningsfelt på universiteterne og derfor også det område, der får langt de største bevillinger”, forklarer hun.

Kvinder har mod på makkerskaber

Selv om Danmarks Frie Forskningsfond er på rette spor, mangler man stadig at forholde sig til en stærk kulturændring i hele det europæiske forskningslandskab, når man skal belønne den mest excellente forskning. Det mener prodekan Anne Marie Pahuus fra Arts på Aarhus Universitet.

”De nye generationer af forskere er ikke nær så individualistiske. Vi ser flere og flere grupper eller makkerpar, der deler en ledelsespost eller indgår i tværgående projekter. Også her er kvinderne ofte i overtal i forhold til at have særligt mod på makkerskaber”, forklarer prodekanen.

I Europa har man i excellence-programmet ud over individuelle grants også store såkaldte ”synergi grants”, der netop belønner to eller flere, som sammen opnår excellence gennem synergi, siger hun.

Jeg ville gerne se to personer på scenen tage imod én pris, hvor tværgående samarbejde belønnes

Anne Marie Pahuus, prodekan på Aarhus Universitet

”Jeg ville gerne se to personer på scenen tage imod én pris, hvor tværgående samarbejde belønnes for det yderligere bidrag, som ligger deri.  I Danmark knytter vi stadig udmærkelse til én person”, siger Anne Marie Pahuus.

Bestyrelsesformanden i Danmarks Frie Forskningsfond er enig i, at prodekanen rejser er en helt relevant diskussion.

”Vi diskuterer allerede nu, om mulighederne for at honorere den kollektive indsats er ordentligt til stede, og vi gør meget for at gøre forskningsmiljøerne opmærksomme på, at excellence skal tænkes så bredt som muligt”, siger Maja Horst.

Imponerende og inspirerende

Uddannelses- og forksningsminister Ane Halsboe-Jørgensen siger i en pressemeddelelse, at årets fem EliteForsk-videre på hver deres måde leverer resultater, der kan få stor betydning for fremtiden.

"De står bag fem meget forskellige forskningsfelter og imponerende resultater. På hver deres måde kan de være med til at løse nogle af Danmarks og verdens store samfundsudfordringer. Det er både imponerende og inspirerende," siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Den egentlige overrækkelse finder først sted den 10. august. Det bliver ved et arrangement i ministeriet i Børsgade, hvor også Kronprinsesse Mary forventes at deltage.  

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad