Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Forskning, medico
Der skal investeres yderligere 22 milliarder om året i forskning, mener Dansk Erhverv, som efterspørger større politiske ambitioner.
Louis Reed/Unsplash.com
Uddannelse og forskning

Dansk Erhverv: Danmark bør bruge 22 mia. kr. mere på forskning hvert år

Dansk forskning skal have tilført ekstra 22 milliarder fra statsbudgettet, mener Dansk Erhverv, som arbejder på en større reformpakke med fokus på forskning.

Der bliver investeret alt for få penge i dansk forskning. Og de politiske ambitioner for forskningen er tilsvarende alt for små.

Det mener erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, som taler for en ordentlig saltvandsindsprøjtning til offentlig og privat forskning på yderligere 22 milliarder kroner om året fra 2030.

Heraf bør en tredjedel – omkring 7,5 milliarder kroner - øremærkes årligt fra 2030 på offentlig forskning på de danske universiteter.

”Vi har et enormt behov for mere forskning, der kan skabe vækst og omstilling til gode for det danske samfund. Det skal inden for den offentlige forskning ske i et samarbejde mellem universiteterne og det omkringliggende samfund. Det er et fremtidsscenarie og et forsøg på at sætte det lange lys på, for det mangler”, siger Mads Eriksen, som er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Vi har et enormt behov for mere forskning, der kan skabe vækst og omstilling til gode for det danske samfund.

Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

I 2019 var de samlede udgifter til forskning ifølge Danmarks Statistik 68 milliarder kroner, hvilket svarer til 2,9 procent af BNP.

Mads Eriksen understreger, at Dansk Erhverv ikke har det præcise tal og optimale niveau for, hvor meget der skal investeres i dansk forskning. Men erhvervsorganisationen har analyseret eksisterende forskning og analyser af, hvilken effekt forskning har på samfundsøkonomi og vækst og har på den baggrund fastlagt sig på det omtalte niveau. 

Fagområder skal ikke udpeges på forhånd

Dansk Erhverv ønsker heller ikke at udpege, hvilke fagområder der skal - og nok så vigtigt ikke skal - have del i de mange kroner.

”Vi vil ikke udpege, hvilke specifikke forskningsmiljøer, der skal have pengene. Vi ønsker derimod at præmiere de forskningsmiljøer, som selv evner at tiltrække investeringer fra det omgivende samfund. Kan fx et humanistisk forskningsmiljø lave forskning, som en virksomhed finder interessant, så synes vi, det er en super mulighed for, at man investerer i et sådant samarbejde”, siger Mads Eriksen.

Vi ønsker, man præmierer de forskningsmiljøer, som selv evner at tiltrække investeringer fra det omgivende samfund

Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Danmark har et mål om at afsætte 1 procent af BNP til offentlig forskning og læner sig dermed op ad den europæiske målsætning. Sådan har det været i årevis, uden vi har rykket os. Det har vores nabolande derimod, mener Dansk Erhverv.

”Sverige har i dag lavet en fireprocents målsætning, og Tyskland har 3,5 procents målsætning. Flere af vores nabolande har altså i dag langt højere ambitioner for forskningen end Danmark. Verden flytter sig – også når det gælder forskning”, siger Mads Eriksen. 

Der mangler politiske ambitioner for forskning

Ifølge Mads Eriksen har de politiske ambitioner for forskning ikke rigtig udviklet sig, siden daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i nullerne ”fik en åbenbaring” og med Globaliseringsforliget løftede investeringer i dansk forskning til 1 procent af BNP.

”Det er nemmere jo at fortælle, at man vil give penge til politi og sundhed end at fortælle, hvorfor universiteterne skal have flere penge til forskning, der fx danner grundlaget for klimatiltag om mange år. Det kræver noget længere lys, men det skal vi have. Der har vi fra erhvervslivets side nok heller ikke har været skarpe nok til at forklare, hvorfor forskning er så vigtig og kan være med at løse disse problemer”, siger Mads Eriksen.

Han påpeger, at dansk økonomi siden nullerne har udviklet sig enormt. Ikke mindst på life-science-området og indenfor digitalisering og teknologi er udviklingen eksploderet, og det er ekstremt forskningsafhængigt.

”Her investerer Kina, store dele af Asien samt også USA langt mere. Vil Danmark med på det tog, så er det nu det sker”, siger han. 

Hvor skal ekstra milliarder til forskning komme fra?

Men hvor skal penge til de mange nye investeringer i dansk forskning så komme fra? For 22 milliarder kroner ekstra om året til dansk forskning er immervæk et indgreb i den danske statskase.

Mads Eriksen forklarer, at for det privates vedkommende er Dansk Erhverv enormt glade for det 130 procents fradrag for forskningsinvesteringer, som regeringen har indført.

”Vores ambition er også, at fradrag til forskning på 130 procent bliver permanent - også efter 2022. Det vil føre til mere privat forskning”.

Det vil ifølge Mads Eriksen også gøre sig gældende, hvis universiteterne laver mere erhvervsrelevant forskning.

”De ekstra midler, som det kræver, vil vi komme tilbage med et bud omkring før sommer. Vi arbejder på en større reformpakke, hvor forskning bærer en væsentlig del af vores ambitioner”, siger Mads Eriksen.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad