Ansatte fik ikke løn under sygdom - nu skal vikarfirma i Arbejdsretten

Erhvervsstyrelsen har siden sidste år ansat hundredvis af vikarer, fordi man havde brug for hjælp til smitteopsporing af corona og udbetaling af hjælpepakker. Man ønskede bare ikke betale for at sikre vikarerne de samme vilkår, som andre akademikere i staten. 

Derfor har vikarerne blandt andet ikke haft ret til sygdom - selv ikke efter udbrud af corona, der opstod på arbejdspladsen, hvor vikarerne blev sat til at arbejde tæt sammen.

Derfor vil hovedorganisationen Akademikerne nu have Erhvervsstyrelsen og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen for en faglig voldgiftsret. Det er nemlig i strid med vikarlovens princip om ligebehandling, vurderer man.

"Arbejdsgiver har med fuldt overlæg overtrådt de forhandlingsretlige regler og omgået overenskomsten, og derfor har vi en klokkeklar sag. Konsekvensen er, at ansættelserne er sket på langt ringere vilkår, og vi forventer en afgørelse afspejler dette i form af påbud om både bod og efterbetaling”, siger formand Lars Qvistgaard i en pressemeddelelse.

Akademikerne vil desuden have vikarbureauet Moment for Arbejdsretten. Og sagen er stærk, vurderer Peter Breum, der er partner i advokatfirmaet Sirius Advokater.

”Jeg synes, at Akademikerne klart har en sag. Medarbejdere med en akademisk uddannelse er jo omfattet af AC-overenskomsten, og skal derfor have vilkår, der er i henhold til denne, også selvom at man ansættes som vikar”, siger han til DM Akademikerbladet.

Syg uden løn

Altinget.dk skrev i januar måned om vikarerne, der ikke fik løn under sygdom. Det skabte et utrygt arbejdsmiljø, hvor vikarerne er ”presset til at vælge mellem sine regninger og sit helbred”, skrev Altinget, der talte med flere vikarer.

Vikarerne havde hverken tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. Og trods advarsler om smittefare og dårligt arbejdsmiljø blev 30 vikarer kort før jul smittet med covid-19, skrev DM Akademikerbladet senere.

En af de ansatte vikarer er ”Vilkårene er ringere end de vilkår, staten selv ville ansatte sine medarbejdere på, da staten ikke må ansætte akademikere på HK-overenskomst og undlade at betale løn under sygdom - for ikke at nævne at benægte dem retten til at arbejde hjemme under epidemi. Derudover ville staten selv fastansætte sine medarbejdere på en langtidskontrakt og ikke en vikarkontrakt uden sikkerhed, der fornyes igen og igen”, forklarede en af de ansatte vikarer i et debatindlæg på DM Akademikerbladet.

DM-formand: Vi støtter op 

AC-formand Lars Qvistgaard siger i pressemeddelelsen, at man gentagne gange har forsøgt at række ud til Erhvervsstyrelsen og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, men uden held. Derfor forsøger man nu med en stævning.

”Vi har flere gange rakt hånden ud til den statslige arbejdsgiver for at finde en løsning sammen, men uden held. Arbejdsgiver har på intet tidspunkt vist vilje til, at de ønsker at indgå en aftale med os eller at fjerne problemet på anden vis. Vi må desværre konstatere, at vi i denne sag har oplevet en meget firkantet arbejdsgiver, som ikke har været i stand til at se egne fejltagelser”, siger han.

DM-formand Camilla Gregersen støtter op om hovedorganisationens beslutning.

”Det principielle i sagen er, at staten ikke skal undergrave den statslige overenskomst. Derudover var det da helt forkert, at de ansatte ikke fik løn under sygdom, når de skulle løse corona-relaterede opgaver”, siger hun til DM Akademikerbladet.