Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Folketinget,
De gode viljer er ikke nok til at trænge igennem Christiansborgs tykke mure. En lobbyindsats skal være tydelig og først og fremmest vedholdende, hvis den for alvor skal lægge et politisk pres, forklarer ekspert i interessevaretagelse.
Foto: Henrik Sørensen/Folketinget.

Selskabet til Pædagoguddannelsens Fremme insisterer på at blive hørt

Der skal bygges politiske alliancer, hvis det lille selskab for alvor skal påvirke dagsordenen, når fremtiden for pædagoguddannelsen bestemmes, siger ekspert.

De er kun 11 medlemmer og spredt ud på uddannelser i hele landet. Alligevel har underviserne og forskerne, der tilsammen kalder sig for “Selskabet til Pædagoguddannelsens Fremme”, været synlige i diskussioner af, hvordan uddannelsens kvalitet skal få et løft.

Diskussionen er højaktuel, fordi en endelig evaluering af pædagoguddannelsen efter planen lander inden sommerferien. Og selskabets lobbyarbejde er ikke gået upåagtet hen.

Det siger Peter Møller Pedersen, der foruden at være uddannelsesdirektør i Professionshøjskolen UCN sidder i Danske Professionshøjskolers projektgruppe og er medlem af følgegruppen for pædagoguddannelsen, som blev nedsat i 2017 af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

“Når undervisere og forskere deler deres overvejelser om formål, fag og frihed, så bygger det på et solidt videns- og erfaringsgrundlag. Så hvis ikke ministeren selv lytter og læser med, hvilket jeg bestemt tror, hun gør, så gør i hvert fald de centrale aktører og embedsmændene omkring hende”, siger Peter Møller Pedersen.

Klappe på kommando

I starten af maj sendte Selskabet til Pædagoguddannelsens fremme et åbent brev til Ane Halsboe, som 300 undervisere og forskere eller knap halvdelen fra samtlige seks professionshøjskoler har skrevet under på.

Her opfordres ministeren i korte træk til at gentænke pædagoguddannelsens formål, til at erstatte kompetencemål med egentlige fag og til at give uddannelsens fagfolk en udstrakt lokal frihed til at gøre deres arbejde.

Derudover har pædagogselskabet i løbet af det sidste år udgivet en lang række debatindlæg, der kigger kritisk på, hvordan pædagoguddannelsen er blevet trukket i forkerte retninger ved tidligere reformer. Til juni udkommer en bog om god og dårlig pædagoguddannelse, redigeret af tre medarbejdere ved UC Syd, med 18 bidragydere, hvoraf flere er medlem af selskabet.

Processen på professionshøjskolerne har i 2020 mindet lidt om Cuba, dengang hvor folk blev kommanderet ud for at lytte til Castros taler i timevis og klappe på kommando

Jan Jaap Rothuizen, lektor på VIA’s pædagoguddannelse

Bag indsatsen ligger et ønske om at blive inddraget reelt i, hvad der sker i det rum, hvor stregerne til fremtidens uddannelse bliver tegnet. Det forklarer Jan Jaap Rothuizen, der er docent i VIA, leder af forskningsprogrammet for etik og dannelse samt en af initiativtagerne bag Selskabet til Pædagoguddannelsens Fremme.

“Processen på professionshøjskolerne har i 2020 mindet lidt om Cuba, dengang hvor folk blev kommanderet ud for at lytte til Castros taler i timevis og klappe på kommando. På en dag med 800 deltagere var der plads til fire af ledelsen udvalgte spørgsmål, og de blev besvaret af rektorer, som tydeligvis havde et begrænset kendskab til de faktiske forhold”, forklarer Jan Jaap Rothuizen.

I foråret 2021 har man sadlet lidt om, tilføjer han.

“Man forsøger sig med lidt mere inddragelse af underviserne, og det er vigtigt. Der skal lyttes til fagpersoner og de lokale erfaringer, for vi må for enhver pris undgå at begå de samme fejltagelser som i både 2007 og 2012, hvor reformerne ikke adresserede de reelle udfordringer”, siger Jan Jaap Rothuizen.

Løfter standens image og troværdighed

Det kom som en overraskelse for Selskabet til Pædagoguddannelsens fremme, at 300 ud af 800 i løbet af en uges tid skrev under på brevet til Ane Halsboe. Men næsten uanset hvor stærk en stemme selskabet taler med, er der kamp om dagsordenen på uddannelsesområdet.

Hvis man vil have sit budskab til at gå klart igennem, kræver det både en langsigtet og systematisk indsats og et meget klart fokus på, hvad man vil opnå.

Sådan lyder det fra Susanne Hegelund, partner i kommunikationsbureauet Hegelund & Mose og medforfatter til bøgerne “Lobbyistens lommebog” og “Flyt magten”.

“De gode viljers klub kommer ikke nødvendigvis nogen vegne i en tid, hvor trenden går imod en stadig øget professionalisering af al interessevaretagelse. En minister får hundredvis af e-mails hver dag, så en lobbyindsats skal være tydelig og først og fremmest vedholdende, hvis den for alvor skal lægge et politisk pres”, forklarer Susanne Hegelund.

Ministeren selv kalder professionshøjskolernes medarbejdere og studerende for hverdagens helte. Det bliver skam taget dybt seriøst, hvad der kommer fra den kant

Peter Møller Pedersen, uddannelsesdirektør i UCN

Det lykkes bedst, når lobbyister indgår alliancer med fx andre organisationer, embedsværket, ledelsen eller politikere. Undervisere og forskere på pædagoguddannelsen kunne måske med fordel kigge sig omkring i netværket, siger kommunikationseksperten.

“Det kan have stor strategisk betydning at teame op med dem, man deler interesser med. Det må gerne tydeliggøres, at man er ude i en højere sags tjeneste, for det løfter både standens image og troværdighed”, siger Susanne Hegelund.

Hun nævner, hvordan eksempelvis BUPL inddrog forældre, forskere og politikere og med held fik sat minimumsnormeringer på regeringens dagsorden efter lang tids pres.

“Det er vel ikke usandsynligt, at et kvalitetsløft af pædagoguddannelsen kunne blive et af BUPL’s næste indsatsområder. I så fald kan organisationen helt sikkert se fordelen ved at indgå i en alliance med undervisere og forskere på pædagoguddannelsen”, påpeger Susanne Hegelund.

“Det betyder faktisk noget”

Ifølge uddannelsesdirektør i UCN Peter Møller Pedersen er underviserperspektivet rykket længere ind i bevidstheden hos diverse følge- og projektgrupper takket være de 11 medlemmer af Selskabet til Pædagoguddannelsens fremme.

“Mange af os har selv en fortid som lektorer, og vi kan sagtens genkende de frustrationer, der kommer fra de ansatte. Der er bred enighed om, at det er både relevant og vigtigt at få underviser- og forskerperspektivet med i arbejdet”, siger Peter Møller Pedersen.

Han deler dog ikke selskabets oplevelse af, at processen hidtil har været skindemokratisk.

“Ministeren selv kalder professionshøjskolernes medarbejdere og studerende for hverdagens helte. Det bliver skam taget dybt seriøst, hvad der kommer fra den kant. Det betyder faktisk noget”, siger han.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad