Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
uddannalsesplan_politikere_scanpix.jpg
Uddannelses- og forskingsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og statsminister Mette Frederiksen (S) på besøg hos UCN Thisted for at reklamere for planen om at flytte uddannelsespladser fra de store byer og ud i landet.

Politikerne forhandler om udflytning af uddannelser. Her er 8 punkter i planen, der giver grå hår

Regeringen vil flytte uddannelser ud af de store byer - ikke nogen simpel øvelse. 8 eksempler illustrerer, hvorfor uddannelsessektoren er på den anden ende over planen.

1. Så risikabelt, at DTU’s rektor frygter for sit helbred

Anders Bjarklev har som formand for rektorerne på landets universiteter mest talt om, hvordan regeringens plan er one-size-fits-all, når det gælder universiteterne.

Hans eget universitet, DTU, er et godt eksempel på, hvorfor det kan være en meget uheldig tilgang. Så uheldig, at Anders Bjarklev håber, at hans blodtryk ikke ”bliver så højt, at jeg dør”, hvis universiteterne faktisk ender med at skulle flytte 10 procent af sine uddannelser.

For hvad regeringen ikke tager højde for i sit udspil er, at ingeniøruddannelserne landet over mangler studerende, siger Anders Bjarklev til DM Akademikerbladet. Hele 76 ingeniøruddannelser har ledige pladser vest for Storebælt - også i byer som Herning, Horsens og Sønderborg - og DTU har selv 11.

”Uddannelserne er ikke dårlige, men de unge har åbenbart ikke fundet dem interessante nok til at bevæge sig hen til dem”, siger Anders Bjarklev. Dermed er det også overordentligt risikabelt at flytte uddannelser væk fra Lyngby, vurderer han.

Regeringen foreslår at rykke bygningsingeniører til Maribo pga. Femernforbindelsen. Men udover at det ikke bringer unge i Holbæk eller Kalundborg tættere på en DTU-uddannelse, vil tunnellen også være færdigbygget, når vi har uddannet de første studerende, mener DTU’s rektor.

”En ingeniøruddannelse varer 3½-5 år. Udflytningen skal effektueres fra 2022-2023, og tunnelen skal indvies i 2029. Så det her er muligvis godt for det kommende kommunalvalg, men det løser ikke problemerne”.

2. De 30 kilometer fra Herning til Holstebro skaber problemer

Der er 30 kilometer fra Herning til Holstebro, og den afstand sætter nu VIA University College i en besynderlig situation.

Ifølge regeringens udspil skal mindst 250 af VIA's studiepladser på velfærdsuddannelserne (pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver) rykkes ud af Aarhus. Det er i sig selv en udfordring, men at regeringen vil flytte en del af pladserne til Herning og her oprette en socialrådgiveruddannelse, gør det ikke ligefrem lettere. For VIA har en socialrådgiveruddannelse i Holstebro, og en studerende i Herning er en studerende mindre i Holstebro.

”Der har været forskellige drøftelser, hvor ministeriet har spurgt, hvordan vi så på det, og hvor Herning blev nævnt som en mulighed. Men det er ikke noget, vi har peget på”, oplyser Harald Mikkelsen, VIA’s rektor.

Til spørgsmålet om, hvor det vil være smart at placere en socialrådgiveruddannelse, siger han:

”Man skal selvfølgelig kigge på, hvor manglen på socialrådgivere er, og tallene viser, at det er i Østjylland. Det vil sige Aarhus, men også et større område fra Randers over Silkeborg til Horsens".

Socialrådgiveruddannelsen i Herning er regeringens eneste konkrete bud på, hvor nogle af de 250-300 studiepladser i Aarhus skal flyttes hen.

3. Forskningen giver ikke håb om, at planen vil ændre noget

Der skal være gode muligheder for uddannelse uanset, om du kommer fra Thisted eller København”, skriver regeringen i sit udspil. Men det er der faktisk allerede, fastslog en rapport fra Kraks Fond Byforskning i 2015. 

Hjemmeboende unge har under 30 km til en erhvervsakademi- eller professionsuddannelse, og over 65 pct. af dem har mindre end 30 km til et universitet, viser rapporten. Og det er ikke det hele. Ifølge Elise Stenholt Sørensen, der var med til at lave rapporten, har hendes efterfølgende forskning bekræftet, at der ikke er nogen sammenhæng mellem unges uddannelsesvalg, og hvor de vokser op.

”Lige så snart de unge har gennemført en gymnasieuddannelse, er der ikke tegn i data på, at afstande til en uddannelsesinstitution har nogen betydning for, om de læser på en videregående uddannelse”, siger hun.

Når færre unge i visse egne har mindre uddannelse, har det snarere at gøre med deres forældres uddannelsesbaggrund. Og faktisk vælger 90 pct af gymnasieeleverne at søge mod en stor by, når de skal læse videre.

I forhold til politikernes ønske om at fastholde de uddannede som lokal arbejdskraft skal det bemærkes, at færdiguddannede er særdeles åbne for flytte sig efter endt uddannelse. Og jo mindre studiebyen er, des mere mobile er de,  viser Stenholt Sørensens forskning.

”10 år efter endt uddannelse er de fleste blevet hængende i hovedstadsområdet, mens det i Nordjylland er 20 pct. Snakker vi om byer med under 20.000 indbyggere som fx Kalundborg, er det under 8 pct”.

Med andre ord: Planen kan få uddannede til at blive i mindre byer, men der er stor sandsynlighed for, at mange vil rejse videre.

4. Uddannelser lever ikke i isolation

Københavns Universitet har 72 uddannelser, og rektor Henrik Wegener har på forhånd afvist en udflytning i stor stil. Så hellere lukke nogle uddannelser, siger Henrik Wegener, der forventer at lukke uddannelser, der i forvejen er meget små.

Men hvad med RUC, hvor samtlige studerende starter på én af i alt fire bacheloruddannelser inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab eller humaniora/teknik?

”Det kan ikke lade sig gøre flytte bacheloruddannelser med så brede indgange. Så skal man skære uddannelsen midt over. Og hvis vi gjorde det på kandidatniveau, så ville det gå ud over den tværfaglige relation til de andre uddannelser. Det ville blive meget smalle forskningsmiljøer”, siger RUC-rektor Hanne Leth-Andersen.

Men faktisk har RUC før haft planer i den retning, nærmere bestemt i Næstved i 2010, hvor man i første omgang oprettede et kontor, der skulle udvikle sig til en afdeling med både forskning og uddannelse.

”Men det blev stoppet, fordi udgifterne til at oprette laboratorier ville føre til fallit”, siger rektor Hanne Leth-Andersen.

Heller ikke tidligere planer om en RUC-satellit på Lolland blev til noget, påpeger hun. Til gengæld har RUC i dag tætte samarbejdssamtaler med en række kommuner og Region Sjælland.

5. Først den ene vej og så den anden…

Det, der ikke anses for muligt på RUC, bliver brugt som argument for et overraskende comeback til en læreruddannelse på Sydfyn. Her lukkede og slukkede den 200 år gamle læreruddannelse i Skårup i 2010 efter flere år med et dalende ansøgerfelt og dårlig økonomi.

”Det er rettidig omhu”, lød det dengang fra UCL-bestyrelsesformand Poul Erik Madsen om beslutningen. Et optag på 197 studerende i 1998 var reduceret til 53 ansøgere i 2009.

”Jeg er fortrøstningsfuld”, siger han i dag om regeringens plan om at oprette den igen.

Ifølge UCL-rektor Jens Mejer Pedersen er der ”i tæt samarbejde” med Svendborg Kommune beskrevet ”en model for en særligt tone og tilrettelagt udbud”, hvor halvdelen af undervisningen foregår i Svendborg, resten i Odense.

”Det er vurderingen, at det særlige tilbud vil kunne tiltrække tilstrækkeligt mange studerende, så udbuddet over tid bliver bæredygtigt”, siger han til DM Akademikerbladet. Hvor mange studerende, det drejer sig om, ved han dog ikke.

Læreruddannelsen i Odense har ledige pladser, ligesom de øvrige læreruddannelser i landet har det. Nu skal nogle af dem så rykkes delvist til Svendborg, og det huer ikke Marlene Gundersen, der er lærerstuderende i Odense.

”Svendborg har ikke rigtig sagt mig noget, så jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal rykke mine rødder op og flytte derhen for at studere”, siger hun til TV2-fyn.

6. SDU har allerede 30 pct. optag uden for Odense

Igennem 20 år har Syddansk Universitet arbejdet for regional forankring med campusser i Slagelse, Esbjerg, Kolding og Sønderborg. 30 procent af universitetets studerende optages i dag uden for Odense.

Men selvom SDU for længst har gjort det, regeringen nu vil, gælder 10 procent-kravet også SDU, der ifølge planen skal flytte op imod 900 pladser ud. En slags udflytning med udflytning på. Og det er katastrofalt, mener universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind. Han illustrerer det med SDU's eget regnestykke:

”Et regionalt taxameter skal forhøjes med 45-50 pct. for, at universitetet kan gå break-even - og ikke kun 5 pct., som regeringen foreslår. Hvis de 5 pct. fastholdes, skal de decentrale campustilskud øges fra 2 mio. kr. til 10-15 mio. kr. for at gå break-even”, siger han.

7. Ingen kan vide hvad der sker - selv attraktive uddannelser kan få problemer

Med nogle af verdens mest eftertragtede Business-uddannelser bør udflytningsplanerne vel ikke vække bekymring på CBS -  eller hvad?

Kan universitetet ikke bare flytte fx International Business, der lukker 220 studerende ind med et adgangskrav på 11,3, til f.eks. Helsingør?

Det kan ingen svare sikkert på, siger rektor Nikolaj Malchow-Møller, der har rig erfaring med uddannelsessatellitter fra sin tid som dekan på SDU. Men det bliver uden tvivl dyrt.

”Du skal bygge en attraktiv campus, du skal rekruttere og fastholde nok dygtige medarbejdere til et velfungerende forskningsbaseret studiemiljø, og du skal tiltrække både nok studerende og det rigtige mix af studerende. Så ingen kan være sikre på resultatet, hvis man forsøger at flytte et velfungerende forsknings- og uddannelsesmiljø fra Frederiksberg til Helsingør, Næstved eller Vordingborg. Jeg kan med sikkerhed sige, at det er hårdt arbejde op ad bakke, og langt dyrere at etablere dem, end man umiddelbart tror”, siger han.

8. Aalborg Universitet ser en sprække af lys

Kandidatuddannelser inden for det grønne område har i et stykke tid været på tegnebrættet på rektor Per Michael Johansens kontor på Aalborg Universitet.

De skal ikke ligge i Aalborg, men på campussen i Esbjerg, der bliver et knudepunkt for grøn omstilling og en kommende energiø i Nordsøen. Så man er vant til at tænke ud-af-Aalborg på AAU. Alligevel er en 10 procent reduktion rigtig meget, fastslår Per Michael Johansen.

”Når du kigger rundt i Nordjylland, er der relativt tyndt befolket, så du kan jo spørge dig selv, hvor vi i givet fald skal slå os ned. Så umiddelbart tror jeg, vi står overfor at skulle lukke uddannelser”, siger han.

Antallet af unge under 20 år i Region Nordjylland – bosat uden for Aalborg og med en gymnasieuddannelse i bagagen – er 2,6 gange mindre end i Region Sydjylland uden for Odense og Esbjerg.

Per Michael Johansen er dog også håbefuld.

”Jeg synes, vi skal huske på, at der i udspillet står ”op til” 10 pct. Så jeg forventer da, at vi kommer til at indgå i forhandlingerne, inden vi begynder at lukke uddannelser. Man skal jo også huske på, at vi har uddannelser heroppe, der forsyner gymnasierne med lærere”, siger han.

Emneord:
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad