DM: "Man bruger stokkemetoden til at få de unge til at makke ret"

Natten til fredag blev stort set hele Folketinget enige om en politisk aftale, der forpligter uddannelserne til at skære i antallet af studiepladser med 5-10 procent i de store byer. Samtidig skal der oprettes mindst 1.000 nye pladser i resten af landet.

Aftalen er en udløber af den stærkt kritiserede uddannelsesplan, som regeringen fremlagde tidligere i år. Og selv om den endelige aftale er ændret lidt i forhold til regeringens udspil - blandt andet ved at udskyde nedskæring og udflytning af studiepladser og ved at tilføje flere penge til finansiering - så er det stadig problematisk, at man reducerer optaget i de store byer.

Det mener DM-formand Camilla Gregersen

“Det er tydeligt, at man har lavet en uddannelsesaftale, der ikke fokuserer på kvaliteten i uddannelserne, men på at sende et bestemt politisk signal”, siger hun.

Politikerne burde snarere have investeret i de lokale uddannelser for at gøre dem attraktive i egen ret, mener hun.

”I stedet for at skabe bedre uddannelser rundt om i landet, bruger man stokkemetoden til at få de unge til at makke ret. Det risikerer bare at ende med, at færre får en uddannelse. Det er et kæmpe problem, især fordi vi er på vej ind i de små ungdomsårgange”, siger hun.

DM: Underfinansieret aftale kan betyde færre uddannede unge

Camilla Gregersen må stoppe sig selv for ikke at bande højt, siger hun. Hun er frustreret over, at politikerne ikke har inddraget uddannelsesinstitutionerne tidligere i processen – og over at der ikke sat nok penge af til at indfri de politiske krav.

”Det her er en underfinansieret aftale. Det ved vi fra analyser og fra de erfaringer, som professionshøjskolerne og universiteterne allerede har med at oprette decentrale uddannelser. Hvorfor har man ikke lyttet til dem tidligere? Det er så ærgerligt, man haster det her igennem uden at tage den fornødne dialog først", siger Camilla Gregersen.

Politikerne taler om, at man har en målsætning om at reducere 5-10 procent af studiepladserne i de store byer, og at uddannelsesinstitutionerne skal inddrages i den proces frem mod 2030. Er det ikke et udtryk for, at man nu vil tage den faglige dialog?

”Politikerne har bevæget sig en smule, jo. Men det er ikke bare en målsætning, for det står klart, at man vil gribe ind, hvis ikke optaget flyttes eller reduceres tilstrækkeligt. Man har forkortet armslængden endnu mere end før”.

Nogle oplever modstanden mod det her som en slags storby-snobberi. Er du imod at oprette flere uddannelsespladser uden for de store byer?

”Nej, slet ikke. Vi vil gerne have flere og bedre uddannelsessteder i mindre byer og har hele tiden sagt, at vi skal styrke de decentrale uddannelsestilbud – for eksempel ved at give professionshøjskolerne lokal frihed til at lave sine egne faglige profiler. Men det behøver ikke være på bekostning af de uddannelser, der ligger et andet sted. Lige nu sætter man by og land op mod hinanden i et nulsumsspil”, siger Camilla Gregersen.

”Der er faktisk 20-25 procent af en ungdomsårgang, der ikke får en kompetencegivende uddannelse – det er det helt store problem, som ikke bliver løst af den her aftale”.

Kan du finde noget i aftalen, der er godt?

”Det er godt, at der kommer en længere horisont for at planlægge det her, så man kan minimere hovsa-løsninger. Og det er godt, at man har sænket kravet om 10 procent færre pladser til 5-10 procent i de store byer og 3-5 procent for fx RUC, og det er positivt, at man nu vil inddrage uddannelsesinstitutioner og andre aktører på professionshøjskole- og erhvervsakademiområdet”.